Erhvervsfordelingen i et land, udgøres af sektorer. I et produkts varekæde, fra jord til bord, gennemgår et produkt en række stadier. Fra at blive plantet og høstet på marken, eller udvundet fra undergrunden, skal det bearbejdes, sådan at det kan bruges til noget bestemt. F.eks. skal det høstede korn males til mel, før det kan bruges på en brødfabrik, for til sidst at ende i et supermarked. Fundamentet for et lands erhvervsfordeling er et lands materielle basis, hvilket vil sige, hvad der findes af naturressourcer, samt hvorvidt og i hvilken udstrækning et land kan udnytte sine naturressourcer, der kommer an på uddannelsesniveau, teknologi og infrastruktur mm.
Du skal nu i gang med at bestemme erhvervsfordelingen i Grønland:
Læs siderne 105-108 i teoriteksten Erhverv (du skal ikke læse teksten om Bnp i den grå skraverede boks).
Karakteriser de tre hovederhverv.
I forlængelse af de tre hovederhverv, hvad er forskellen på et I-lands og et U-lands erhvervsfordeling?
Placer Grønland i Fouresties model for erhvervsudvikling (s. 108), ud fra figuren herunder:
Ved hjælp af oplysningerne i artiklen, Grønlands erhvervsliv er under forandring, skal du arbejde med Grønlands erhvervsudvikling.
Læs artiklen
Hvilke erhvervsområder arbejder man på at fremme i Grønland?
Hvis de erhverv, som der satses på i fremtiden, vokser, hvor vil det så placere Grønland i Fouresties erhvervsudviklingsmodel?
I takt med klimaforandringer og afsmeltningen af is, er minedrift et af de erhvervsområder, som muligvis vil vokse i fremtiden.
Vurder og diskuter, hvordan minedrift kan blive et erhverv, som ikke bare er råstofudvinding i den primære sektor, men kan blive et erhverv, som i højere grad bidrager mere til Grønlands økonomi end minedriften med kryolit i det forrige århundred. Hvad skal der til og hvad kan det føre til?