11.687,

Re: Det betroede talent ...


Newsgroups: dk.livssyn.kristendom

Sent: Wednesday, October 13, 2010, CET 11:49, GMT 09:49

Subject: Re: Det betroede talent (Gudsordet) -

Was: Når Gud Helligånd taler ... !

11687 news:4cb5809b$0$23763$14726298@news.sunsite.dk

http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/478d18336b49bb02


___ quote _______________


"Kall, Mogens" skrev ...


Sent: Sunday, August 22, 2010, CET 15:17, GMT 13:17

11543 news:4c71234e$0$285$14726298@news.sunsite.dk

http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/e803ec604302ba8e

> >

> > I går, da jeg var til gudstjeneste, havde prædiken et interessant aktuelt budskab:

> >

> > Der blev bl.a. sagt (omtrent) følgende:

> >

> > Apostlernes Gerninger er præget af 3 ting:

> >

> > 1. Glæde

> > 2. Fællesskab

> > 3. (Helligåndens) Kraft

> >

> > Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed

> > og fred og glæde i Helligånden (Rom. 14,17)

> >

> > Thi Guds rige består ikke i ord, men i kraft. (1.Kor.4,20)

> >

> > -

> >

> > Dette skulle gerne afstedkomme hos os (anno 2010 osv.) ...

> >

> > 1. Længsel

> > 2. Bøn

> > 3. Udholdenhed

> >

> >

> > Så langt, så godt.

> >

> > Jeg ku' derfor ikke dy mig for at spørge prædikanten bagefter *om* ikke også ...

> >

> > 4. Overgivelse

> >

> > ... kunne komme på tale.

> >

> > Altså:

> > Er det dig, som ejer Jesus, eller er det Jesus, som ejer dig ?

> >

> >

> > Og så havde jeg i dag en meget ejendommelig oplevelse:

> >

> >

> > Et menneske, som står mig meget nært, har valgt at gå fra sin ægtefælle, skønt

> > de begge er kristne.

> >

> > Bevares!

> >

> > Det kan desværre i sådanne situationen nogengange være nødvendigt, men i så

> > tilfælde siger Biblen meget klart, at ...

> >

> > Men de gifte byder jeg, dog ikke jeg,

> > men Herren, at en hustru ikke må

> > skille sig fra sin mand -

> >

> > og hvis hun alligevel skiller sig fra

> > ham, skal hun vedblive af være

> > ugift eller forlige sig med sin mand ...

> >

> > (1.Kor. 7,10-11)

> >

> > ... idet Jesus har sagt:

> >

> > Og Jeg siger jer, at den, der skiller

> > sig fra sin hustru af anden årsag

> > end utugt og gifter sig med en

> > anden, han bedriver hor.

> >

> > (Matt. 19,9)

> >

> > Dette gælder selvfølgelig for begge ægtefæller (skønt teksten her kun benævner

> > den ene part, henholdsvis hustruen og derefter i Jesus-citatet manden).

> >

> > Og heri er også den teologiske begrundelse for, at Den Katolske afdeling i

> > Kirken° (1.Kor. 12,12.27 Ef.4,15) ikke tillader fraskilte at blive gift igen!

> >

> > -

> >

> > Nå, men denne person, som står mig meget nært, har på internettet fået kontakt

> > med en fraskilt kristen (som bor langt borte), og de planlægger nu ... (hor) ...

> >

> > Dét, der så sker i dag, er, at vedkommende ringer til mig og be'r om hjælp, idet

> > internetforbindelse driller, så vedkommende ikke kan komme i kontakt med den

> > anden fraskilte.

> >

> > STRAKS bliver jeg klar over, at Gud Helligånd muligvis har en finger med i

> > spillet, og jeg gør vedkommende opmærksom på det, fordi ... (større kærlighed

> > findes ikke end den at give sit liv for sine venner, siger Jesus i John 15,13) ...

> >

> >

> > Tag dig derfor i agt, du menneske, hvorend du bor på denne planet, for når Gud

> > Helligånd først begynder at tale på denne måde, så er tiden kommet, hvor ... (input

> > memory from) ...

> >

> > Apostlernes Gerninger er præget af 3 ting:

> >

> > 1. Glæde

> > 2. Fællesskab

> > 3. (Helligåndens) Kraft

> >

> >

> > ... ilden fænger (Lukas 12,49) ... :-)

>

>

> Interrupt RETURN from ...

>

>

> Newsgroups:

> News:dk.livssyn.kristendom

> Sent: Tuesday, August 03, 2010, CET 17:10, GMT 15:10

> Subject: Og der kom svar fra menigheden -

> Was: Pasmelding til menighed pga. uopgjort synd (hor)

> 11426 news:4c58316d$0$279$14726298@news.sunsite.dk

> http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/c89b7a67c2c48e46

> >

>

> [ ... ]

> > Et Udsagn:

> >

> > Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort;

> > thi han havde meget lyst til at hore.

> >

> >

> > Compare with ...

> >

> > (Sendt til mig fra en *svigtet* ægtefælle (i forbindelse med hor),

> > Monday, August 02, 2010, CET 15:34, GMT 13:34)

> >

> > Da nu Kristus har lidt legemligt, skal også I væbne jer med hans sind.

> > For den, som har gennemgået legemlig lidelse, har gjort sig færdig med

> > synden

> > for ikke længere i den tid, der er tilbage her på jorden, at følge de

> > menneskelige lyster, men Guds vilje.

> >

> > (1.Pet. 4,1-2)

> >

> > Og længere er den historie nok ikke, når det kommer til stykket:

> >

> > Hor ér hor, og det kan der *ikke* forhandles om (Hebr. 4,12) !

> >

> > I'm sorry.

>

>

> Jeg blev derfor tvunget til at skifte menighed, hvis jeg skulle kunne se min Herre i øjnene

> med ren samvittighed (om ikke før så da i hvert fald på Dommens Dag°)

>

>

> Særlig opmærksom blev jeg derfor, da en mulighed åbnede sig op for mig her i torsdags:

>

> Jeg aftalte nemlig med en søster i Herren, at vi måske i dag her søndag kunne besøge en

> menighed i en anden naboby.

>

>

> Og da jeg så her til morgen skulle læse min andagts bl.a. fra andagtshæftet 'Et ord til dagen'

> udgivet af www.ucb.dk , hvor der stod bl.a. følgende ...

>

> (udgives gratis 4 gange om året. Dagens tekst indtastet *før* juni 2010)

>

> === citat start ===

>

> Søndag 22. august (2010)

>

> "Du er en god pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor ... "

> (Luk. 19,17)

>

> === citat slut ====

>

>

> ... da blev jeg klar over, at der var tale om et *profetisk* ord (også til mig personligt).

>

>

> Ingen kunne vide allerede før juni måned, hvad der skulle ske netop i dag

>

>

> Glad og vel til mode mødte jeg derfor op i menigheden denne søndag formiddag, og undervejs

> i gudstjenesten sker der så følgende:

>

> Under lovsangen (hvor der også blev givet plads til at synge i Ånden) er der en kvinde, som siger,

> at hun under hele gudstjenesten fornemmede, at Gud Herren sagde:

>

> - "Ven, sæt dig højere op."

>

>

> Og da viste jeg i mit hjerte, at fristen var oppe!

>

> Gud havde åbnet en dør (en ny mulighed med dertil hørende udfordringer, apropos ...

>

> > Apostlernes Gerninger er præget af 3 ting:

> >

> > 1. Glæde

> > 2. Fællesskab

> > 3. (Helligåndens) Kraft

> >

> >

> > ... ilden fænger (Lukas 12,49) ... :-)

>

> ... ), som ingen kunne lukke, og lukket en anden dør (døren,

> hvor man går på kompromis mht. et rent og *uforfalsket* evangelium og således tillader hor, skønt

> Guds Ord taler klart og utvetydigt imod det) så ingen kunne åbne den igen.

>

>

> Ja. Jeg må "tilstå", at jeg er "pyroman", og gid Ilden° fænger, in the name of the Father ... :-)



Det går efter nogen tid op for mig, at den nye menighed (som jeg er begyndt at komme i)

desværre ikke helt er fuldkommen !


Hvilken menighed er - for øvrigt - det ?

(apropos Åb 2 + 3)


I min naivitet havde jeg ellers troet, at jeg bare skulle slå rødder i den nye menighed og nyde

det kriste fællesskab og sammen med dem vokse i troen og så ud på erobringstogt, in the name

of the Father.

Jeg havde aldrig troet, at jeg blev sat på endnu en opgave af Herren.


Men der hændte så følgende:


Udskrift fra "logbog":


From: Kall, Mogens

To: ... (anonymus) ...

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 11:54, GMT 09:54

=== citat start ===


Hej [ ... ]



Tak for denne din e-mail og din bekymring for mig. Det er meget sødt af dig som

min kristne [ ... ] ... :-)



Og jo. Du har ret i dine fornemmelser. Der ér noget galt:



Jeg må være ærlig og "tilstå", at jeg overvejer seriøst at ophøre med at komme i

Jeres Kirke-samfund.


Det var en meget ubehagelig oplevelse for mig under det efterfølgende møde forrige

søndag, hvor jeg i særdeleshen følte [ ... ] nedgradere mig til en art andengangsborger

i Himmeriget.


Jeg tror næppe [ ... ] overhovedet er klar over, at [ ... ] ydmygede mig, og derfor

kan jeg heller ej forvente en undskyldning fra [ ... ] side af.


(Men [ ... ] gav udtryk for en holdning, som kanske flere medlemmer i Kirken har.)


[ ... ]


Det er i hvert fald ikke tilladt, at vi som kristne forskelsbehandler hinanden.



Jeg har derfor følt det meget ubehagelig, at folk har opfattet mig som værende

dæmonbesat.



Det er en skrækkelig alvorlig vranglære, som fratager/frarøver Gud Hans Almagt

(Kol. 1,13) og dybest set ødelægger sammenholdet i Guds menighed.



Ind i mellem har jeg følt at folk i Kirken ligefrem bag min ryg har stået og "uddrevet

dæmoner", og det kan i længden altså bare ikke gå an (Luk. 11,17) !!!



[ ... ] psykisk sårbare mennesker vil ikke kunne tåle dette psykiske press, fordi det

vil skabe en utryghed, der vil blive presset udefra ned over dem (modsat Jesu

dyrebare fred, John 14,27). Det uforsvarlige består i, at der så er reel risiko for, at

de bryder sammen psykisk.



Og det betyder så i sin yderste konsekvens, at jeg ikke kan benytte menigheden i

[ ... ] som et åndeligt ståsted for venner og bekendte, der har brug for Jesu dyrebar

fred og at lære Guds folk bedre at kende, hvis ikke der bliver rettet op på disse ting.



Så sådan ligger landet, desværre ... :-(



Håber du har nogle gode kommentarer hertil, så vi kan få bragt sagen ud af verden.



Som Guds folk har vi jo slet ikke råd til intern splittelse (ApG 6,1)



Dog skal du vide en ting:


Når et kirkesamfund som os begynder mere målrettet at gøre Guds vilje (herunder

mere aktiv ydre mission), da er disse angreb (som nu fx. intern splittelse) netop et tegn

på, at der er opstået problemer i fjendens bagland; givetvis så alvorlige at modangrebet

har været nødvendigt. Og det indikerer så indirekte, at vi er på rette kurs på vej henimod

at destruere fjendens HQ og befri fanger.


Vores taktiske opgave må derfor bestå i at navigere udenom forhindringerne, akkurat

som man kører udenom hullerne/snedriverne på vejen.



Håber du også kan følge mig i dette billedsprog ... :-)



Mange venlige hilsen og Guds fred

Mogens Kall


=== citat slut ====



Og det blev nødvendigt i selvforsvarsøjemed for mig at komme med supplerende

oplysninger til vedkommende:


From: Kall, Mogens

To: ... (anonymus) ...

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 17:13, GMT 15:13

=== citat start ===


Ind i mellem har jeg følt at folk i Kirken ligefrem bag min ryg har stået og

"uddrevet dæmoner", og det kan i længden altså bare ikke gå an (Luk. 11,17) !!!



Eget opfølgning herpå:

(mandag den 11. oktober 2010, CET 16:47)


Man er jo helt afskåret fra nogen-som-helst mulighed for at forsvare sig selv,

dersom "dæmonuddrivelsen" sker bag ens ryg (og uden ens samtygge) !


Og dermed bliver det en anfægtelse på min autoritet i Kristus Jesus og desværre

også et indirekte herigennem angreb på min åndelige dømmekraft, som jeg jo skal

bruge i sin tjeneste for Herren (og derfor ikke må være under konstant beskydning).


Det er navnlig dét, der nu er blevet mit problem ... :-(



Jeg har fået en meget specifik tjeneste betroet af Gud, som jeg er lykkelig for. Jeg

har det godt med Gud, internt. Jeg hviler i Ham som et enfoldigt barn, apropos Sl. 131,2

Men jeg har også brug for en menighed, bare ikke for enhver pris, fordi det må ikke

min tjeneste i fare !


Så kanske Gud også gennem dette tester min loyalitet og trofasthed overfor Ham: Hvor

stort et offer er jeg villig til at bringe ? - Vil jeg også fortsætte selvom det kommer til at

koste dyrt i form af venskaber osv.


I bibelen er der et billede på denne problematik:

Dengang Abraham blev bedt om at ofre Isak, hvorigennem forjættelserne skulle opfyldes,

underforstået, at de gerninger, som Gud selv har lagt til rette forud, netop for at vi kan vandre

i dem (de såkaldte isak'er, Ef. 2,10) er fra begyndelsen af overnaturlige.


Tak fordi du gad lytte, [ ... ], og fortsat Guds fred. Også tak for forbøn ... :-)

Mogens Kall


=== citat slut ====



Og vedkomne svarede så tilbage, men har frabedt sig at blive citeret. Men mit efterfølgende

svar herpå bringes her:


From: Kall, Mogens

To: ... (anonymus) ...

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 21:23, GMT 19:23

=== citat start ===


[ ... ]


Og dermed indikerer du, at du for så vidt tror på, at kristne kan være dæmonbesatte,

eller hva ?


(Undskyld mit så direkte spørgsmål, men det er herom problemets kerne drejer sig.)



Og bare rolig. Jeg bliver ikke gal på dig, dersom dit svar herpå er 'ja'. Vi er brødre i

Herren og netop sammenholdet her (apropos Kristi legeme) skulle gerne være stærkere

end uoverensstemmelserne.


[ ... ? ]


En person tiltale ligefrem "satan" i mig og bad ham om at holde sig borte, så herom er

der desværre ingen tvivl ... !


Om [ ... ] også selv har foretaget "dæmonuddrivelse", vides ikke med 100% sikkerhed.

Det ville være rart, om [ ... ] selv tilkendegav hvad præcis, der er foregået. [ ... ] har i

hvert fald stået meget tæt bag min ryg og sagt (unden en ellers dejlig lovsang): "Vi går

imod det, i Jesu navn."


Og det er jo nærmest at gøre mig til offentlig skydeskive i forsamlingen, hvis der altså er

noget om snakken.


Det er heri mit problem dybest set (i så tilfælde) er:


Jeg har ikke i længden kræfter til at være skydeskive. Jeg kan også bryde sammen psykisk,

og det vil måske nogle så tolke som den helt store dæmonuddrivelse, men det er altså

absolut ikke tilfældet. Det er (i så tilfælde) ren og skær gruppepress!


[ ... ? ]


Nej. Overhovedet ikke ... men det er også først nu noget, der er begyndt at kulminere. Det

med [ ... ] var sådan blot dråben, som fik hele bægeret til at flyde over. Man fik en følelse

af, at der var et A-hold og et B-hold i menigheden.


[ ... ]


=== citat slut ====



samt en opfølgning:



From: Kall, Mogens

To: ... (anonymus) ...

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 21:52, GMT 19:52

=== citat start ===


Svar 2:


Øh ...


Jeg må være fair overfor dig (og ledelsen i menigheden):


Jeg har været ude for noget skrækkeligt for nogle år tilbage. Ikke noget vi skal grave i,

men blot så I er orienteret:


Det begyndte med, at ... [en for mig nærtstående persons] ... børn en efter en pludselig

begyndte at blive syge, psykisk, men tendens til selvdestruktive handlinger.


De havde ellers været ude [ ... ] 10 år sammenlagt som missionærer, og var nu hjemme

og alting tegnede lyst og venligt uden problemer.


Men nu begyndte problemerne altså at tårne sig op til uoverskuelige dimensioner.



Jeg trådte til som barnepige og de verse selvmordsforsøg blev afværget osv.



Men det sled jo alt sammen på vores nerver at stå i alarmberedskab 24 timer i døgnet

igennem flere år, så da ... [den for mig nærtstående person] ... for første gang i mange år

kunne ta' den lidt med ro (da den værste fare var drevet over), da kom den psykiske

reaktion ovenpå alle anstrengelserne:


Under et kristent stævne fandt nogle tilstedeværende ledere det smart at fratage ... [den

for mig nærtstående persons] ... alle [høns] psykiske forsvarsmekanismer, mens

de uddrev "dæmoner".


Resultatet blev uværgerligt, at [høn] brød sammen psykisk, og i løbet af nogle dage (efter

at [høn] var kommet hjem), blev jeg tvunget til at tvangsindlægge ... [den for mig nærtstående

person] ... på psykiatrisk hospital, fordi [høn] ikke længere kunne ta' vare på sig selv.


Ugerne gik og [høn] gik det bedre, men lægerne, som jo har pligt til at varetage patienternes

interesser mht. helbred osv. udspurgte ... [den for mig nærtstående person] ..., om [høn]

kom i et usundt "kristent" miljø (fx. en sekt som Jehovas Vidner, som jo er berygtet for at

presse deres medlemmer psykisk).


Dette resulterede så i at ... [den for mig nærtstående person] ... begyndte at gå til psykolog;

men valget af person faldt desværre på en verdslig !


De 2 første år brugte [høn] på at bearbejde barndomstraumer, og fred være med det.


Men derefter brugte [høn] så tiden på at bearbejde traumerne i ægteskabet, og gudløses råd

(skønt de er uddannet psykologer) er ikke altid lige det smarteste, apropos Sl. 1,1


[Høn] fandt på den fikse idé, at [høn] ville skilles. Og bagefter ville [høn] så gengiftes,

hvilket - bibelsk set - er hor!


Og jeg blev tvunget til at vælge side med dertil hørende risiko for, at jeg kunne miste min

tjeneste for Herren pga. personanseelse; idet jeg elsker ... [den for mig nærtstående person] ...

meget højt.


-


Det er muligt, at jeg ta'r fejl, men det er mit indtryk, at meget af tragedien kunne være undgået,

hvis folk ikke havde uddrevet "dæmoner" af ... [den for mig nærtstående person] ...


Og det er selvfølgelig med dette i mente, at jeg er blevet knap så "begejstret" for disse

"dæmon-uddrivelser".


Jeg (og andre) har skullet betale regningen herfor.



Nå, men nok om det.


Herren gav, Herren tog, herrens navn være lovet.



Mange venlige hilsen og Guds fred

Mogens


=== citat slut ====



Og endnu en opfølgning skønnede jeg åbenbart også nødvendig:



From: Kall, Mogens

To: ... (anonymus) ...

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 23:06, GMT 21:06

=== citat start ===


[ ... ]


Jeg (og andre) har skullet betale regningen herfor.


Og jo. Jeg må jo nok indrømme, at i mine øjne er der tale om en art afgudsdyrkelse.

Man tilbeder ikke dæmonerne direkte, men ved at give dem plads i sind og tanke m.m.

(fremfor at lade Jesus få pladsen), æres de (og deres magt) jo indirekte. Og det er ikke

så smart ... :-(


[ ... ]


=== citat slut ====



Det blev nat og som så ofte får hjernen her lejlighed til at omorganisere dagens indtryk

og sortere det på en mere hensigtsmæssig og overskuelig måde, hvor forslag til

problemløsning også opkommer i underbevidstheden.


Systemet er - for øvrigt - særdeles effektivt overfor hjernevask ... :-)


Nå, men det er en helt anden snak.


For mit vedkommende indser jeg i nattens drømme, at jeg nok bør kontakte menighedens

forstander, og det gør jeg så ved at skrive følgende e-mail til denne person:



From: Kall, Mogens

To: ... (menighedens forstander) ...

Sent: Tuesday, October 12, 2010, CET 10:45, GMT 08:45

=== citat start ===


Hej [ ... ],


Undskyld at jeg må ulejlige dig, men der er desværre opstået problemer, og jeg skønner,

at du som forstander må involveres, så sagen kan blive løst.


Det er lidt svært for mig at forklare, så måske er det lettest at sende dig nogle kopier af

e-mails, så du kan danne dig et indtryk herigennem.



Mange venlige hilsen og Guds fred

Mogens Kall


=== citat slut ====



Vedlagt som bilag er så de 5 e-mails (som er citeret ovenfor).


Også her indser jeg, at jeg nok bør komme med supplerende oplysninger, så vedkommende

bedre kan forstå problemets karakter:



From: Kall, Mogens

To: ... (menighedens forstander) ...

Sent: Tuesday, October 12, 2010, CET 12:26, GMT 10:26

=== citat start ===


Hej igen, [ ... ],



Undskyld min påtrængenhed, men jeg må gi' en personlig begrundelse, hvorfor jeg

ikke bryder mig om disse såkaldte "dæmon"-uddrivelser:


Inden jeg blev en personlig kristen som teenager havde jeg læst i en bog om

tankeoverføring og eksperimenterede nu med dette. Skønt jeg var barnedøbt og

konfirmeret åbnede dette op for noget udefra komne fremmed. Det var - billedlig talt -

som om jeg havde udleveret min hoveddørsnøgle til en vild fremmed, og uanset hvor

meget jeg låste min dør, kunne denne når-som-helst trænge ind i mit hjem uden min

tilladelse.


Jeg strittede imod af alle menneskelige kræfter, når væsenet forsøgte at besætte min

krop. Alting blev forvrænget, så man fx. kunne mærke forsiden af venstre skinneben på

bagsiden af højre skinneben. Det gjorde hvinende ondt. Men der var intet at stille op,

for væsenet var stærkere end jeg.


I min nød råbte jeg til Gud, som jeg åbenbart troede på, skønt jeg ikke kendte Ham

personligt. Og på en eller anden måde må min bøn være blevet bønhørt, fordi et væsen

kom mig til hjælp i al min afmagt, og så kæmpede de to åndelige væsener mod hinanden.

Det kunne stå på i timevis. Jeg kaldte slagsmålene for kampen mellem lysets og mørkets

sønner.


Det endte altid med at lysets søn gik af med sejren, og så kunne jeg endelig hvile mig

og komme til kræfter i denne persons varetægt, akkurat som når et spædbarn hviler i sin

mors favn. Jeg ku' ligefrem mærke, at jeg blev vugget beroligende af personen.


Jeg begyndte at sætte mer og mer pris på denne person, fordi vedkommende jo

beskyttede mig mod det onde okulte fremmede væsen, og ofte spurgte jeg om, hvad

vedkommende hed. Og en dag fik jeg så svaret. Mikael hed han, men det sagde mig intet.

Først senere efter min omvendelse fandt jeg ud af, at der findes et åndsvæsen ved navnet

Mikael, og at denne netop "tilfældigvis" bekriger og besejrer det onde.


Vedkommende ledte mig på min livsvandring (via en baptisthøjskole) henimod

Golgathas kors, hvor jeg bekendte min synd og fik Guds tilgivelse.



Men der skete også noget mere. Det var som om der blev indgået en pagtfornyelse.

Billedlig talt var det som om låsen i hoveddøren blev udskiftet og fra da af har den onde

ikke kunnet trænge ind og røre mig. Halleluja ... :-)


Det hænder en sjælden gang imellem, at væsenet kan komme løbende i fuld fart imod

mig og nogengange få held til fx. at sparke mig i skridtet (endskønt vedkommende ikke fysisk

er til stede), og i de situationer ved jeg, at jeg blot skal rette fokus mod min Herre (fremfor

djævelen) og bede Ham om hjælp, apropos 2.Kor. 12,7-9.


Det er nu over 30 år siden disse ting fandt sted for mig som teenager, og "medicinkuren"

virker stadigvæk ... :-)



Og det er den egentlige grund til, at jeg med sikkerhed ved (på baggrund af denne

personlige erfaring), at det er en faldgrubbe, dersom man tror, at kristne kan være

dæmonbesatte, fordi der bliver ikke mere lys i lokalet af at fokusere på mørket. Lys og

mørke intet har med hinanden at gøre, så dér hvor lyset er (John 8,12; 14,23), der må

mørket bare vige, i Jesu navn (Gud til ære) !



Mange venlige hilsner og fortsat Guds fred

Mogens Kall


=== citat slut ====



Dagen byder derefter på andre gøremål.


Næste dag, dvs. i dag onsdag, forventede jeg svar fra menighedens forstander



Jeg lyttede derfor nøje til andagtsordene fra www.ucb.dk til i dag, for førhen har der

været en guddommelig ledelse i ordene:


(NB! Indtastet *før* den 25. august 2010)


=== citat start ===


Onsdag 13. oktober (2010)


Hæv dig over dine bekymringer


"De skal ... sætte deres lid til den levende Gud, som altid

giver os ..., hvad vi behøver."

1. Tim 6,17


Vi bekymrer os fra tid til anden, men kloge folk har lært at undgå ængstelse ved

at følge disse råd:


1) Gør dig situationen fuldstændig klar.

Hvad er det helt præcis, du er bekymret over ? Vær specifik. Problemet løser

sig ofte af sig selv, hvis vi tager os tid til at præcisere det.


2) Forestil dig det værste, der kan ske.

Kommer du til at miste dit arbejde ? Dit forhold ? Dine investeringer ? I de fleste

tilfælde bliver vi ikke ruinerede, selv om det værste skulle ske. Det kan være ubekvemt

eller smertefuldt, men er det virkelig berettiget til alle de ængstelser, du ofrer på det ?


3) Beslut dig til at acceptere resultatet, hvad det end bliver.

Bekymringsstress kommer for det meste af fornægtelse, af uvillighed til at se det værst

tænkelige i øjnene. Har du derimod først bestemt dig til at acceptere tingene, som de

kommer, vil du opdage, at bekymringerne slipper deres tag i dig.


4) Arbejd på at forbedre situationen.

Den berømte neurolog, James H. Austin, sagde: "Lykken tilsmiler dem, der gør noget."

Gør alt, hvad du kan, for at opnå det bedst mulige og "tag hele Guds rustning på, så I kan

modstå Satans lumske angreb." Ef 6,11 Stå fast på Guds løfter !


5) Læg dit problem i Guds hænder.

Det er ham, der har styr på alting. Salmisten sagde: "Alle de, som har erfaret din

barmhjertighed, Herre, kommer til dig for at få hjælp. For du har endnu aldrig skuffet dem,

som sætter deres lid til dig." Sl 9,11 Husk, at der ikke kan ske dig noget i dag eller på

noget andet tidspunkt, som Gud ikke kender til, ikke har magt over og ikke kan føre dig

igennem.


=== citat slut ====



Okay, sagde jeg så til mig selv. Det værst tænkelige, der kan ske (i denne specifikke

situation) for mig er, at jeg kan blive tvunget til at forlade menigheden, og hva' så ? Men

gør dit for - om muligt - at forbedre situationen, dog uden at gå på kompromis med det,

du står for som menneske (for Guds Åsyn).


Og hvad skete der så ?


Jo, jeg fik e-mail fra menighedens forstander, og denne bør jeg nok også bevare fortrolig,

men mit svar (som jo står for egen regning) lyder bl.a. således:


Sent: Wednesday, October 13, 2010, CET 09:29, GMT 07:29

=== citat start ===


[ ... ]


Men det er sådan jeg har oplevet det !


Jeg har tilladt mig for nogle dage siden at udtrykke dette i nogle generelle vendinger

(i en anden sammenhæng):


[extra break 2010-10-13, CET 10:35 start]


Se evt. ...


Newsgroups:

News:dk.livssyn.kristendom

Sent: Monday, October 11, 2010, CET 13:59, GMT 11:59

Subject: Re: Frikirken Evangelist tæt på opløsning

11684 news:4cb2fc1a$0$23764$14726298@news.sunsite.dk

http://groups.google.dk/group/dk.livssyn.kristendom/msg/2ca080e49b7fa639


[extra break 2010-10-13, CET 10:35 end]


Det, som *vranglæren* så medfører (mht. den forkvaklede tro på, at selv kristne

kan være dæmonbesatte), er, at man så fejlagtigt antager, at disse mennesker ikke

kan bidrage med åndelige ting (i fx. en menighed). Og dermed tilsidesættes deres

nådegaver og gradvist nedbrydes deres selvagtelse så (selve deres identitetsforståelse

i Kristus). Eller der er i hvert fald risiko for det !


Frugten bliver da, at de er tvunget til (af det ydre press) at forsvare sig selv, hvilket

jo er uholdbart i Guds Rige, hvor man jo BURDE være tryg, apropos Sl. 131,2


Det er bl.a. disse usunde frugter (Matt. 7,18.23), der *afslører*, at der er noget galt !



Da jeg kom hjem i går aftes, havde [ ... ] været så sød at skrive tilbage til mig, og skønt jeg

nu har lovet [ ... ], at jeg ikke videregiver hans ytringer, hvilket jeg uheldigvis åbenbart kom til,

da jeg sendte dig de 5 e-mails, tror jeg ikke, at det gør noget, at jeg alligevel her nævner, at

han har sagt bl.a. følgende:


Jeg tror ikke at en genfødt kan være besat men han/hun kan være under indflydelse af

onde ånder.


Hvortil jeg svarede ham med ordene:


Og det er måske nok her, at problemerne så opstår !


Hvorfor ?


Fordi der må ikke være personanseelse i Guds Hus (Jak. 2,1-) !!!



Men det bliver uværgerligt konsekvensen af denne (for mig at se) vranglære, fordi menigheden

jo bliver opdelt i et A-hold og et B-hold, og dermed kvæles kærlighedsfællesskabet (selve

grundstammen i menigheden, John 13,34-35).


NB! Kærligheden er vigtigere end al det der ang. at uddrive ånder (1.Kor. 13 Matt.7,22-23).

Den har større prioritering, fordi det er selve Guds væsen, der herigennem åbenbares (1.John 4,8).


Det er navnlig dét, jeg nu har behov for at drøfte med dig, hvad vi gør (rent praktisk):



Jeg er ikke i stand til på baggrund af min personlige erfaring (som jeg har berettet om) at gå

på kompromis. Jeg er (ifølge mig selv) hverken dæmonbesat eller under onde ånders indflydelse,

og vil under ingen omstændigheder acceptere at få det presset ned over hovedet på mig.


Men hvis menigheden insisterer på dette (hvilket faktisk allerede foregår i det skjulte, fornemmer

jeg), da er jeg tvunget til at beskytte mig selv ved at fortrække fra menigheden.


(Men jeg synes bare, at det er en "anelse" besynderligt, at man end ikke har forelagt mig, hvad

det konkret ér, man mener, jeg skulle have rodet mig ud i mht. onde ånder. Minimum man kunne

forlange er da vel, at den anklagede får mulighed for at forsvare sig, ikke sandt ? - apropos

John 7,51 og navnlig 3.Mos. 19,16 ang. bagvaskelse.)


Og det behøver vi ikke gøre et kæmpe stort nummer ud af.


Vi er jo alle kristne og har vandret med Herren i mange år, og er opflasket til, at man ikke må

gøre hinanden fortræd. 'Friendly fire' er strengt forbudt !


Paulus og Barnabas måtte jo også skilles, ApG 15,39. Ligeledes Abraham og Lot.



Men er der noget, jeg har misforstået ?



Med venlig hilsen og fortsat Guds fred ... :-)

Mogens


[ ... ]


=== citat slut ====



Jeg må "tilstå" (når jeg nu ser mig tilbage) at hvis jeg vidste, hvad det ville medføre at indtræde

i den menighed, da havde jeg nok rendt min vej akkurat for fx. Jonas fra GT gjorde!


Men arbejdet skulle måske gøres (apropos *konstruktiv* kritik) ?


I så fald er budskabet:



In the name of the Father°.


Der bli'r ikke nogen vækkelse førend disse ting er bragt i orden (i Guds Hus), fordi

folk kan STRAKS gennemskue, at *kærligheds*-fællesskabet mangler !


Og hvad er der da at komme efter, apropos udsagnet:


Kom til tro på Jesus og bliv andensorteret.


Det gider folk altså bare ikke !


Så kan du lokke dem nok så meget med småkager osv. det hjælper ikke et hak


UDEN kærlighed ér evangeliet tomt, fordi kærligheden og Gud Helligånd er to siden af

samme sag, og UDEN Helligåndens kraft kan folk slet ikke komme til tro (John 16,8;

15,5d).


Og det vil med andre ord så sige, at evangelisationen sker blot ved menneskelig kraft,

apropos døde gerninger !


Order "11687" done, DADDY.



Med venlig hilsen,

Mogens Kall, The servant of Michael.

--

Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)

Last OUTPUT: 11665 news:4ca9e84c$0$23755$14726298@news.sunsite.dk

Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e

Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 11687