Virkemidlers virkning på fortælling:
Tale:
Talen er skelettet af vores optagelse, uden fortælleren ville vores optagelse på ingen måde være effektiv til at skabe billeder eller rigtigt fortælle noget.
Reallyd/Effektlyd:
Vi gør på ingen måde brug af reallyd undtagen selve fortællerens stemme da reallyd kun vil forstyrre selve fortællingen. Vi har gjort vores bedste for at mindske chancen for at opfange lyd der ikke er relevant for vores optagelse, det er b.la. også derfor vi optog det i et lydstudie, så der ikke kom alle mulige andre baggrunds lyde med, der ville kunne forstyrre lytteren.
I optagelsen gør vi god brug af effektlyde der hænger godt sammen med hvor vi er i selve teksten f.eks. når Sally og Far er i zoologisk have hører vi lyde fra forskellige dyr. Når der bliver beskrevet bestemte dyr, som aberne indsætter vi lyde der understøtter tilstedeværelsen af aber. Aberne er også det dyr der bliver beskrevet mest da vi får at vide at de røg cigarer og cyklede, deraf kommer der nogle lyde af cigarer der bliver tændt og en cykel klokke. Ved at bruge de her fordybende lyde kan vi skabe billeder i folks hoveder udelukkende vha. lyde og fortælling.
Musik:
Vi gør ikke brug af musik da det ikke har en plads under en oplæsning og det vil kun forstyrre fortællingen, hvilket vi ikke ønsker.