Så blev det endelig tid til igen at kunne afholde Ung Camp - og jeg glæder mig!
Jeg hedder Hanne og har 2 skønne fjordheste i stalden herhjemme. Jeg har efterhånden været i “den gule verden” i 37 år. Tiden har virkelig givet mig nogle helt uforglemmelige oplevelser i forbindelse med kåring/dyrskue, ride/kørestævner og ikke mindst Ung Camp.
Jeg håber, at flere unge mennesker vil deltage i Ung Camp og forhåbentlig få en mindeværdig oplevelse.
Så er vi på banen igen og jeg ser frem til igen at være en del af Team Ung Camp.
Jeg hedder HP og bruger en del af min fritid på at være dressurdommer og de 2 skønne fjordheste i stalden. Jeg stiftede kendskab til fjordhesten for ca. 20 år siden, hvor jeg var så heldig at få dommertjansen til stævne på Birken. Der startede min interesse for “den gule”. Jeg blev fascineret af fjordhestens alsidighed, skønne temperament og ikke mindst den gode stemning blandt fjordhestefolket, som jeg oplevede til stævnerne.
Jeg ser frem til en skøn weekend i selskab med jer unge mennesker og vores fælles passion, nemlig fjordhesten.
Hejsa
Jeg hedder Jane Thomasberg og er en af initiativtagerne til Ung Camp.
Ung Camp blev afholdt første gang i 2014 med det formål at styrke sammenholdet og skabe nye relationer/venskaber blandt de unge med Fjordheste.
Privat er jeg mor til 3. Anders på 39 år som er pædagog, Mette på 36 år som er lektor i fysioterapi og Camilla på 26 år som er sygeplejestuderende.
Begge mine piger er hestepiger, så jeg kan vist roligt sige at jeg er Ponymor. Det startede med en lille Shetlænder, men der gik ikke lang tid før der kom en fjordhest på folden. Pigerne har holdt ved med fjordheste i omkring 20 år.
Jeg er ikke nogen ”hestepige”, jeg har dog fået lært at komme op på hesten.
Jeg ser der imod en kæmpe glæde ved at skabe sammenhold blandt unge mennesker og se nye venskaber udvikle sig. Jeg glæder mig hvert år til en ny Camp.