information

INFORMATION TIL UNG CAMP

Så er vi klar til at invitere til endnu en Ung Camp for unge der har interesse for Fjordheste.

Formålet er at skabe endnu større interesse for brugen og avlen af Fjordheste.

Arrangementet er forbeholdt unge mellem 15 og 24 år.

Deltagerne bor på campingplads i egne medbragte telte/campingvogn.

Der vil altid være voksne til stede.

Der er fuld forplejning hele weekenden.

Deltagerne skal medbringe egen hest. Denne bliver opstaldet i boks på halmstrøelse. Man medbringer selv hø og kraftfoder.

Vi sammensætter et spændende program med fokus på brugen af Fjordheste.

Deltagerne vil få undervisning af dygtige undervisere, krydret med en kæmpe portion sociale og faglige tiltag.

Vi ønsker udover at give deltagerne gode redskaber til omgangen med deres heste, og at styrke det sociale sammenhold, der allerede er blandt de unge i Fjordhesten Danmark.

Der er begrænsede antal pladser til dette arrangement, og da vi fornemmer at der er stor interesse for at deltage, tildeles pladserne efter ”først til mølle” princippet.

Vi glæder os til at tilbringe en hyggelig og lærerig weekend sammen med I skønne unge mennesker.

Ung Camp udvalget