Manometer

Tryk

Et manometer anvendes til at vise trykket i et centralvarmeanlæg. På et lukket anlæg vil det vise trykket i bar og på et åbent anlæg vil det vise mVs (meter vandsøjle). 

Hovedparten af de varmeanlæg, der i dag anvendes til boligopvarmning, er udført som

trykekspansionsanlæg dvs. anlæg, der er forsynet med et vist fortryk (lukkede anlæg). Derfor er det nødvendigt

at kende til de måleenheder, der findes for tryk, samt til vandets ændrede kogepunkt samt de former for manometer, der findes.

I dagligdagen arbejder vi med to trykenheder uden at tænke over det.

Den ene form er det atmosfæriske tryk, der hviler på os hele tiden, som er 1bar (Ata). Det lille a angiver, at der er tale om absolut tryk. Havde vi ikke dette tryk, ville vore kroppe udvide sig og vore lunger ville sprænge.

Ser vi nu på det andet tryk, som vi bruger i hverdagen, vil vi se, at det kaldes bar (Ato), hvor o angiver, at der er tale om overtryk.

I praksis ville det det jo se underligt ud, hvis man angav alle tryk på varmeanlæg i Ata, da man så ville have et manometer, der i ” trykløs ” tilstand ville vise et tryk på 1.

Derfor anvender man Ato, når man skal vise tryk på et varmeanlæg.

Vi kan nu slutte følgende: O bar (Ato) er det samme som 1 bar (Ata) og 1 bar (Ato) er det samme som 2 bar (Ata). Derfor skal vi også være opmærksomme på, at man i visse diagrammer over tryk, vil anvende bar (Ata) som udgangspunkt, og at hvis vi skal omregne til bar (Ato), så skal lægge 1 til.

Drift og vedligeholdelse af ufyrede varmeanlæg side 15