Det digitale fodspor vi alle efterlader kan bruges til meget mere end vi lige regner med. Når du accepterer cookies og alle de ’Terms and Conditions’, apps og hjemmesider beder dig om at klikke ja til, så afgiver du rettigheder du aldrig ville give til selv nogle af de nærmeste mennesker i dit liv. Det er skræmmende at tænke på, når man ved, hvad firmaer som Facebook og Google kan, og hvad de bruger dine data til. Det er noget man ikke tænker så meget over, når det blot er et simpelt klik på en skærm, og jeg har heller aldrig været god nok til at være kritisk, og tænke over hvilke virksomheder jeg giver adgang til mine egne personlige data. Det er først indenfor det sidste år, jeg selv er begyndt at klikke nej til cookies så ofte som muligt, selvom det kræver flere klik end det modsatte. Jeg har altid haft tanken, at jeg kan være ligeglad, for jeg har jo ikke noget at skjule. Sådan tænker mange, og i min tankegang, har det også været et godt værktøj, når jeg får målrettede reklamer. ”Jeg vil da hellere have reklamer, for ting jeg er interesseret i, end bare at få reklamer for alt mulig bras.” Og selvom det er en valid tanke, jeg har haft, så har jeg aldrig tænkt over, at de samtidig kan se min kamerarulle, se mine beskeder, aflytte mig, overvåge mine devises kameraer og følge min lokation. Alle data bliver gemt, og selvom jeg selv sletter dem, så bliver de aldrig glemt af techgiganternes store servere.