Foråret 2018

Introduktion til slægtsforskning (for begyndere)

Weekendkursus: d. 3. - 4. februar 2018, begge dage 10-16:30

Vi tager udgangspunkt i din egen familie, og der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Sammen gennemgår vi de grundlæggende regler og opstillingen af den første anetavle samt den væsentligste hånd-bogslitteratur for en slægtsforsker. Riv en weekend ud af kalenderen, og se om slægtsforskning og dens arbejdsform er noget for dig.

Lidt gotisk skriftslæsning til husbehov indgår også i kurset. Der udleveres tekster med gotisk skrift på kurset.

Efter kurset har du fået en klar fornemmelse af, hvordan den erfarne slægtsforsker samler og ordner sine kilder, og du kan med stort udbytte deltage i weekendkurset om computergenealogi og webbaseret slægtsforskning.

For AOF Amager (Holdnr. 181 361) på Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup. Tilmelding via:

https://amager.aof.dk/kurser/Mennesker+imellem/Slaegtsforskning/4283104/

Ved spørgsmål ring til 32 51 14 95

Computergenealogi og webbaseret slægtsforskning

Weekendkursus, d. 10. - 11. februar 2018, begge dage 10-16:30

Anvendelsen af computere, iPads, mobiler, wi-fi og internettet har de seneste ti år revolutioneret, hvordan der dyrkes slægtsforskning. På dette weekendkursus kommer du selv til at sidde ved tasterne.

Du har enten deltaget i det foregående weekendkursus eller har på egen hånd gennem flere år dyrket slægtsforskning.

På kurset får du en grundig introduktion til, hvordan du bedst kan kombinere brugen af de bærbare, internettet og de mest kendte slægtsforskerprogrammer.

Du bliver guidet gennem centrale steder på nettet såsom AO og DDD, ligesom vi ser nærmere på Daisy og udenlandske sites. Det hele sker i ro og mag med afsæt i viden fra det første weekendkursus, der gav den grundlæggende introduktion til metodik, kildeindsamling, anetavlens systematik og de klassiske kildetyper.

For AOF Amager (Holdnr. 181 362) på Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup. For tilmelding, se:

https://amager.aof.dk/kurser/Mennesker+imellem/Slaegtsforskning/4283089/

Ved spørgsmål ring til 32 51 14 95

Fra drøm til bog - tag de første skridt

2 kursusdage, lørdag d. 24-02-2018 (kl.10-13) og lørdag d. 03-03-2018 (kl.10-15)

Brug to lørdage på at få et godt indblik i processen fra den gode idé til du holder din egen bog i hånden. Du får en introduktion til den forrygende udvikling, der har gjort det muligt, at de fleste nu kan skabe og udgive deres egen bog, der tilmed kan distribueres i ind- og udland.

Dernæst bliver der givet en grundig gennemgang af planlægningen som kan lede fra idé og research til den færdige bog. Vi ser på skriveprocesser, tekst, koncept, illustrationer, fotos, grafik, typografi, format, layout og bogproduktioners teknik og økonomi. Endelig kommer vi også lidt ind på jura, markedsføring, forlagsøkonomi og perspektiverne i en selvstændig udgivervirksomhed.

Ved deltagelse i dette kursus får du Tommy´s nye bog "Fra drøm til bog - en håndbog", der benyttes i undervisningen.

Ved forfatter og mikroforlægger, cand.mag. Tommy P. Christensen.

For AOF Frederiksberg-København. Ved spørgsmål ring til 38 16 03 36

Tilmelding, se: https://frb-kbh.aof.dk/kurser/Kommunikation/Skrivekurser/4270842/

Ved spørgsmål ring til 38 16 03 36

Jesuskirken og Bryggerens Valby

Torsdag d. 5. april 2018, kl. 16 - 19

I udkanten af den gamle landsby Valby ligger en af Storkøbenhavns mest spændende kirker. På denne tur med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen hører vi om Valbys rolle i forhold til København, om familien Jacobsens bryggerier herude og familiens trængsler.

Endelig besøger vi Carl og Ottilias kirke tegnet af ark. Vilhelm Dahlerup (opf. 1884-1891) med den usædvanlige kampanile (opf. 1894-95), og får en rundvisning, der både omfatter kirkens historie, dens fantastiske udsmykning og krypten med familiebegravelserne. Vi slutter turen på den hyggelige restaurant Fy og Bi.

For AOF Vestegnen (Holdnr. 180 031). Mødested: I hallen over sporene på Valby station. Tilmelding, se:

https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Byvandringer/4271161/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

Slotsholmen med kage - i Tårnet (venteliste!)

Lørdag, d. 14. april 2018, kl. 14-17.

Meget vand er løbet rundt om Slotsholmen siden biskop Absalon anlagde en borg, der kunne beskytte købmændenes Havn. Sammen med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen vandrer vi rundt på Slotsholmen, Danmarks vigtigste magtcentrum. og hører bl.a. om Børsen, Det Kgl. Bibliotek, Danske Kancellis bygninger, Hofteateret, Ridebanen, Thorvaldsens Museum og Slotskirken. Vi slutter i restaurant Tårnet, hvor kaffe/te og kager venter på os.

For AOF Vestegnen (Hold nr. 180 027). Mødested: Højbro Plads (Ved Absalonstatuen). Tilmelding via:

https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Ekskursioner/4270599/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

Nyboder og Kastellet - med spisning på Petersborg

Fredag d. 27-04-2018, kl. 17-20.

Chr. d. 4. og hans mange projekter danner udgangspunkt for denne vandretur med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen. Vi vandrer gennem Nyboder, hvor vi hører om livet i de små boder, orlogsflåden og Holmens faste stok. Dernæst handler det om Hæren, når vi bevæger os ind på Kastellet, hvor der venter os beretningen om de dramatiske begivenheder, da fjenden overtog Kastellet og vi ser mindesmærke for de danske faldne i internationale operationer. Vi forcerer Kastellets volde inden vi afslutter med et godt måltid mad på Café Petersborg i Bredgade (drikkevarer er ikke inkluderet i prisen).

For AOF Vestegnen (Holdnr. 180 026). Mødested: Vestibulen på Østerport Station. Tilmelding, se:

https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Byvandringer/4270598/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

Slotsholmen med kage - i Tårnet

Lørdag, d. 5. maj 2018, kl. 14:00-17:00

Meget vand er løbet rundt om Slotsholmen siden biskop Absalon anlagde en borg, der kunne beskytte køb-mændenes Havn. Sammen med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen vandrer vi rundt på Slotsholmen, Danmarks vigtigste magtcentrum. og hører bl.a. om Det Kgl. Bibliotek, Danske Kancellis bygninger, Hofteateret, Marmorbroen, Ridebanen, Thorvaldsens Museum og Slotskirken. Vi slutter i restaurant Tårnet, hvor kaffe/te og kager venter på os.

For AOF Vestegnen (Hold nr. 180 028). Mødested: På Højbro Plads (Ved Absalonstatuen). Tilmelding via:

https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Ekskursioner/4270596/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

Middelalderbyen København

Mandag d.14. maj 2018, kl. 10-13

De mange Metro-udgravninger i det gl. København giver i disse år en del ny viden om byens ældste historie, og forestillingen om byens oprindelse skal dateres til 1167 må anses for helt utidsvarende.

På denne tur bevæger vi os med en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen gennem middelalderbyen fra Nørrevold til Slotsholmen. Undervejs hører vi om nogle af de gamle gadenavne og nye fund fra Kgs. Nytorv, Rådhuspladsen og Gl. Strand. Efter er par timers byvandring slutter vi af med en god frokost i nabolaget.

Spisning inkluderet (drikkevarer for egen regning).

Ikke egnet for dårligt gående.

For AOF Vestegnen (Hold nr. 180 033). Mødested: På Nørreport, på hjørnet af Nørregade og Nr. Voldgade.

Tilmelding, se: https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Byvandringer/4271163/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71

Vikingetur til Hedeby, Ribe og Jellinge med kulturhistoriker Lisa Elsbøll

Tors-fredag, d. 17. - 18. maj 2018

Tag med på en helt speciel tur hvor næsten alt drejer sig om vikinger.

Vores viden om vikingerne vokser fra år til år. I dag ved vi at de ikke kun var grumme krigere som tog land, slog munke ihjel og stjal kirkesølvet. De var også bønder og handelsfolk som rejste ud - godt nok med både skjold og sværd. Deres hverdagsliv, kampe og tro er i dag velbelyst og det er netop den mangfoldighed vi skal møde på vores tur. Vi kører direkte til Vikingemuseet i Hedeby ved Slesvig - dog med stop på Fyn for en kop formiddagskaffe.

Besøget i Hedeby starter med frokost og herefter ser vi området og museet. Fra Hedeby kører vi tilbage over grænsen - med et indkøbsstop. Vi skal overnatte ude ved Vesterhavet på det smukt beliggende hotel Ballumhus. Efter indkvartering er der aftensmad og er der forsat energi får vi mulighed for en gå-tur langs digerne.

Næste morgen kører vi til Ribe, hvor vi besøger både domkirken og Vikingemuseum Ribe og inden vi forlader Ribe spiser vi frokost. Fra Ribe går turen mod Jelling med et stop ved Ravning - en bro og vej fra Vikingetiden. I Jelling er der rundvisning i det flotte anlæg og museum. Besøget i Jelling slutter med kaffe og en bolle så vi er klar til at køre den lange vej hjem.

Start: 17-05-2018, kl. 07:00 fra Hellerup St. Hjemkomst 18-05-2018, ca. kl. 22:00.

For AOF Gentofte · Gladsaxe · Lyngby-Taarbæk (hold nr. 827 073).

OBS: Tilmelding og betaling til AOF for ture er bindende fra 6 uger før arrangementsdatoen.

Ved spørgsmål ring til 3969 3333 eller til Lisa på 2989 3224.

Tilmelding på http://gladsaxe.aof.dk/kurser/Rejser/danmark/4276367/

Elgsafari med elggaranti

Lørdag d. 26. maj 2018, kl. 8:00 - 20:00 m. Lisa Elsbøll

Besøg skovens konge - elgen - på en oplevelsestur til den unikke elgpark "Smålandet".

Her kommer vi tæt på de sky dyr i deres store parkområde. I et tog, som elgene er trygge ved, kører vi ud på oplevelse på den 3 km. lange tur. Fra toget "hilser" mennesker og dyr på hinanden. Ud over elgene er der også bisonokser.

Efter elgsafarien kører vi ind i de smålandske skove for at spise frokost og efter maden gå en lille tur i skoven. Vi kører videre til Afrikahuset, som ligger på den skånske side af Hallandsåsen. Her tager Sven og Linda imod os. De har Afrika i blodet og har forstået at bringe Afrika til de svenske skove. De har skrevet og fotograferet flere børnebøger om Afrika. Her får vi kaffe og Zanzibarkage.

Husk en lille madpakke til bussen - det tager ca. 4 timer at komme op til Småland.

Guide på turen er en lokal "dansker", Lisa Elsbøll.

Start: 26-05-2018, kl. 08:00 fra Hellerup St.

Arrangementet omfatter bus t/r, guide på hele turen, entré til "Smålandet", frokost, kaffe, kage og guide.

Der er særpris for børn: 750 kr.

For AOF Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk (hold nr. 826 033)

OBS: Tilmelding og betaling til AOF for ture er bindende fra 6 uger før arrangements-datoen.

Ved spørgsmål ring til 3969 3333 eller til Lisa 2989 3224

Tilmelding til: http://gladsaxe.aof.dk/kurser/Rejser/sverige/4272269/

På Skånemarkedet - Dragør, Skanør og Falsterbo

Mandag, d. 28. maj 2018, kl. 9 - 18

En hel speciel tur tilbage til Skånemarkederne - middelaldrens vigtigste handelspladser ved Øresund. Turen starter i Dragør, hvor der er en byvandring med fokus på sildemarkedstiden, som forsat kan aflæses i den idyliske bys struktur. Herefter er der frokost på Dragør Fortet. Nu kører vi over broen til Skåne og til Skanør Falsterbo. Det lange strandområde mellem de to byer var i middelalderen rammen det største markedet i Kongeriget Danmark. I flere hundrede år var det en guld åre af fisk, salt og alverdens eksotiske varer for de danske konger. Storheden kan stadigvæk ses i de store kirker og borg anlæggene ved både Skanør og Falsterbo. En farverig historie om Hansekøbmænd, kirke- og kongemagtt..Vi bøger både kirker og borganlæg og får kaffe og kage under vejs. Turen guide er kulturhistorikker Tommy P. Christensen som både kan sin middelalder og Skåne historie.

Prisen er inkl. bus, guide, frokost og kaffe og kage. Drikkevarer betales ved siden af.

For AOF Frederiksberg-København (Hold nr. 181 053). Mandag d. 28-05-2018, kl. 09:00 fra Flintholm Station, parkeringspladsen v. Grøndalsparkvej, 2720 Vanløse. Hjemkomst omk. kl. 18. Tilmelding via:

https://frb-kbh.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Ekskursioner/4284752/

Ved spørgsmål ring til 38 16 03 36

Historien om Danmark - fortalt for de voksne

v. kulturhistoriker Tommy P. Christensen

Tilmelding på www.aof-naestved.dk

Uge 3 fredag d. 19. januar 2018, 13.00-15.30

(13) Stænderforsamlingerne, nationale strømninger, det indskrænkede monarki og standssamfundet på vej mod klassesamfundet

Såkaldt "oplyst enevælde" blev kendetegnende for den sene enevælde, hvor kongemagten måtte give afkald på Norge og eksperimentere med rådgivende stænderforsamlinger. Napoleonskrigenes voldsomme omvælt-ninger i Europa blev for Danmarks vedkommende afløst af biedermeier-hygge, skandinavisme og nye natio-nale strømninger. De sidste gav et forvrænget billede af den danske sejr i 1848, og skulle blive skæbne-svangert i 1864. Hvor nye revolutioner blussede op 1848 rundt om i Europa, fik danskerne i stedet ind-skrænket monarkiet og indførelsen af parlamentarismen og ministeransvar.

Tiden efter 1864 blev præget at industrialismen og forsøg på at anskue den skrumpede danske nationalstat som en stærk sproglig og kulturel enhed. Forsvarssagen og en styrkelse af det nationale i undervisning, kunst, kultur skulle sikre en national-konservativ indstilling i det danske folk. Snart skulle socialistiske agitatorer dog tilbyde det arbejdende folk en ganske alternativ dagsorden.

Uge 4 fredag d. 26. januar 2018, 13.00-15.30

(14) Verdenskrigen, revolution og den svære parlamentariske vej

Den danske andelsbevægelse og dernæst den danske arbejderbevægelse tilbød henholdsvis gårdmænd og arbejderbefolkningen nye sociale fællesskaber, ligesom den partipolitiske organisering fik stor betydning. Nu kunne man få sine egne repræsentanter på tinge og vælgerne viste deres folkevalgte stor respekt.

Danmark forblev dog en småstat, hvor den store nabo i syd kastede skygge og englænderne ønskede uhindret adgang til Østersøen. Under Den Store Krig havde Danmark held til at fastholde sin neutralitet, og der er (måske med rette ?) blevet hævdet, at Københavns Befæstning fik de krigsførende parter til at være tilbageholdende. Derimod blev den bolsjevikkernes revolution i Rusland og dens mulige eksport til Tyskland og de nordiske lande et tema, der kom til at sætte sit præg på hele mellemkrigstiden. Parlamentarisk måtte det gamle godsejerparti Højre (der i 1915 ændrede navn til Det Konservative Folkeparti), acceptere at først Socialdemokraterne (fra 1884) og siden kommunister (fra 1932) med danskernes stemmer i ryggen indtog deres pladser på Rigsdagen.

Uge 5 fredag d. 2. februar 2018, 13.00-15.30

(15) Kvindens stilling og Fædrelandets forsvar

Væsentlige brikker til den danske kvindebevægelses historie blev lagt fra venstrepolitikeren Frederik Bajer i 1886 fremsatte et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder og frem til grundlovsændringen i 1915.

I 1907 dannedes Landsforbundet for Kvinders Valgret, der med tiden voksede til 160 lokalafdelinger med omkring 12.000 medlemmer rundt om i Danmark. Året efter kom et afgørende gennembrud med kvindelig stemmeret og valgbarhed til de kommunale råd.

Estrup havde i gennem provisorietiden fastholdt finansieringen af Købehavns Befæstning og efter den 1. verdenskrigs afslutning begyndte afviklingen af det kæmpe forsvarsanlæg. Neutralitetspolitikken blev fast-holdt og suppleret med nedskæringer i forsvaret, der skulle vise stormagterne, at danskerne var et fredeligt folk, der satsede på uddannelse og sundhed.

Vi fik Sønderjylland tilbage med fredelige midler i 1920, satsede på Folkeforbundets autoritet, når stor-magterne truede og vi indgik en ikke-angrebspagt med Hitlers Tyskland. Statsminister Stauning afviste, at vi skulle være "Nordens lænkehund" og man håbede vi kunne gentage succesen fra den 1. verdenskrig, hvis der på ny skulle blive krig i Norden.

Uge 6 fredag d. 9. februar 2018, 13.00-15.30

(16) Besættelsen, den illegale presse - en spirende modstandsbevægelse og SOE

Med et pennestrøg i 1940 rettede Adolf Hitler besættelsen af Jylland til "Dänemark", og dermed var scenen sat til "De 5 onde År". Vi ser på begivenhederne d. 9. april, den tyske operationsplan (Weserübung) og situationen på Færøerne, Island og i Grønland.

Samarbejdspolitikken skulle sikre danske værdier, danske arbejdspladser og den danske levestandard. Hvordan gik det så i krigens første år og hvad ville danskerne havde vundet på at tone rent flag og få skabt "norske tilstande" fra begyndelsen?

Vi kaster også et blik over Sundet, hvor Sverige havde held til at bevare sin neutrale status gennem hele krigen, og blev derved en uvurderlig bagdør for danskere, der var på kollisionskurs med den tyske besæt-telsesmagt. Vi hører om de, der ønskede "norske tilstande" og dem der var mere optaget af handel og industri, levevilkår og beskæftigelsen.

Uge 8 fredag d. 23. februar 2018, 13.00-15.30

(17) Befrielsen og retsopgør. Aldrig mere en 9. april - men mere vækst og velfærd til alle.

Med statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale i Statsradiofonien i september 1942 og det danske politis sabotagebekæmpelse frem til starten af 1943 kunne det være svært at se, hvordan Danmark kunne blive regnet som en rigtig allieret efter krigen.

August -43 blev et vendepunkt i befolkningen og den tyske afvæbning af soldaterne på de danske kaserner og Flådens sænkning på Holmen i København d. 29. august skabte klarhed for mange.

Samarbejdspolitikken var brudt sammen, og i september kom Gestapo for alvor til Danmark. Aktionen mod de danske jøder kom i starten af oktober -43, og modstandsfolk risikerede nu tortur hvis de blev taget af det tyske politi. I sommeren -44 optrappede modstandsbevægelsen sine aktiviteter og snart var Folkestrejken en realitet. Det kom til at koste 97 dræbte og ca. 600 sårede. Den 19. september afvæbnede tyskerne det danske politi ved en overraskelsesaktion (operation Möve) og dermed begyndte den politiløse tid, der varede frem til befrielsen. Befrielsesbudskabet lød over den engelske radio BBC kl. 20.36 den 4. maj og aftenen. Hurtigt kom det til opgør i gaderne - og retsopgøret er blevet karakteriseret som et juridisk galehus.

Småstaten Danmarks fremtid kunne ikke blive som neutral men måske som et fuldgodt medlem af FN og senere NATO? Den kolde krig, kul- & stålunion, EFTA, velfærdsstatens opbygning, fokuseringen på materiel vækst, herunder bilismen, samt inddragelsen af kvinder, børn og unge i forbrugersamfundet er blandt de mange temaer, der sætter sit præg på danskernes hverdag i efterkrigstiden.

Uge 9 fredag den 2. marts 2018, 13.00-15.30

(18) Det danske politis stilling efter besættelsen

Under besættelsen kom det danske politi i den ubehagelige situation, at jagten på sabotører og faldskærms-agenter endte med dræbte på begge sider. For at føje spot til skade blev det danske politi tilmed afvæbnet af besættelses-magten og en række betjente endte i koncentrationslejr.

Illegaliteten, som mange betjente valgte, hvis de da ikke flygtede til Sverige, bragte dem i kontakt med under-verden og sortbørshandlere, så det var ikke indlysende, hvorledes det uniformerede politi ville bleve mod-taget blandt den brede befolkning i den almindelige befrielsesrus i majdagen -45.

Denne gang vil vi se nærmere på fire aspekter af det danske politis stilling fra befrielsen i maj 1945 og ind i den kolde krigs tidlige fase. Vi hører om politiets situation i majdagene, forholdsordren, retsopgøret og det danske politi, herunder betydningen af dødsstraffens genindførelse (med tilbagevirkende kraft) samt politiets rolle i anden halvdel af 1940'erne, hvor den kolde krig (Påskekrisen 1948) snart er en realitet.

Uge 10 fredag den 9. marts 2018, 13.00-15.30

(19) Frihedskampen set i bakspejlet - om frihedskæmpernes hædersmedalje

Danmarks besættelse blev iscenesat med filmen '9. april', der atter piller i den gamle, sårede nationale stolthed. Danmark blev taget på sengen, og vi havde troet på hr. Hitler og den ikke-angrebspagt Danmark havde indgået med Hitler-Tyskland. Men filmen aktualiserer også det gamle spørgsmål: Hvorfor har de danske soldater, der forsvarede Danmarks frihed ved den tyske invasion den 9. april 1940, aldrig fået en hæders-medalje som anerkendelse for deres indsats? Siden befrielsesregeringens tiltrædelse i maj -45 har spørgs-målet været oppe at vende ved stort set ved alle jubilæer, men hvorfor er der stadig ikke blevet uddelt medaljer til soldater og friheds-kæmpere? Vi pirker i den gamle historie, der viser sig at være fyldt med ideologiske modsætninger og gustne overlæg.

Uge 11 fredag den 16. marts 2018, 13.00-15.30

(20) De glade tressere - og det røde kabinet

Velfærdsstatens fremvækst i 1960'erne banede vejen for store forandringer i Danmarks sociale geografi. Antallet af offentlige ydelser og ansatte voksede og i midten af 1960'erne argumenterede flere for en dansk tilslutning til Fællesmarkedet. Statsminister Jens Otto Krag gik i november 1966 til valg på et helt nyt og mere effektivt skattesystem (kildeskatten) og havde den klare indstilling, at en moderne og effektiv offentlig sektor krævede voksende skatteindtægter. Resultatet af folketingsvalget blev en skrøbelig politisk konstruktion på 90 mandater bestående af Socialdemokratiet og SF. Det røde kabinet holdt ikke længe, og Krag måtte atter udskrive valg.

Vi hører om 68-oprøret og den første borgerlige flertalsregering i årtier, dannet i januar -68 og dens frigivelse af billedpornografien (1969) og legaliseringen af fosterfordrivelse (Fri Abort 1970).

Uge 12 fredag den 23. marts 2018, 13.00-15.30

(21) Det store vendepunkt 1972-73?

Den danske folkebevægelse mod EF havde længe kæmpet indædt mod en dansk optagelse i EF (Fælles-markedet), men folkeafstemningen i 72 faldt ud til fordel for dansk deltagelse. Det danske monarki fik ved Frederik d. 9.s død en kvinde på tronen, dronning Margrethe.

Et vendepunkt indtræffer i 1972/73, hvor EF-afstemningen og statsminister J. O. Krags afgang snart efterfølges af jordskredsvalget i december 1973 og energikrisen vinteren 1973/74. Ved jordskredsvalget fik Mogens Glistrups Fremskridtsparti 28 mandater, Erhard Jakobsens udbryderparti Centrums-Demokraterne 14 mandater, Kristeligt Folkeparti 7 mandater, DKP (der ikke havde været på tinge siden 1960!) kom ind med 6 mandater og selv Danmarks Retsforbund kom ind med 5 mandater. Vælgerne havde givet 60 mandater til det, der er blevet betegnet som protestpartier, og det gamle firparti-system kom under pres. De glade tresser var forbi og den økonomiske krise begyndte at kradse.

Uge 14 fredag den 6. april 2018, 13.00-15.30

(22) Med Schlüter ved roret, 1982-1993

Valgene i 1973 og i 1975 skulle vise sig at være karakteristiske for politiske ustabilitet, der kom til at præge dansk politik med hyppige folketingsvalg: 1971, -73, -75, -77, -79, -81 og -84. Men i 1982 besluttede partiet De Radikale under ledelse af Niels Helveg Petersen at støtte den nye borgelig firkløver-regering under ledelse af statsminister Poul Schlüter. Uden selv at træde ind i regeringen kunne De Radikale være tungen på vægt-skålen, og der blev nu introduceret fastkurspolitik samt en lang række finanspolitiske og indkomstpolitiske stramninger.

Vi ser nærmere på Poul Schlüters regeringstid (1982-1993), hans påstand om "Forretningen Danmark" en regeringsperiode der blev den næstlængste siden systemskiftet i 1901, kun overgået af Thorvald Staunings.

Uge 15 fredag den 13. april 2018, 13.00-15.30

(23) Blekingegadebanden og PET-sagen om dens overvågning

Danmarkshistorien rummer også mere dunkle sider, og denne gang vil vi se på den såkaldte Blekingegade-bande, dens leder, aktioner og PETs rolle i den spegede sag. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at den historie starter i slutningen af tresserne, men PET øjensynligt først bliver opmærksom på aktiviteterne i 1977, og fra -78 aflytter adressen i Blekingegade, hvor banden dannes. Vi ser nærmere på hele den underlige historie, der har forgreninger til den internationale terror og palæstinensernes kamp mod Israel.

Uge 16 fredag den 20. april 2018, 13.00-15.30

(24) Tvangsdigitalisering, digital sårbarhed og ødelæggelsen af det danske skattesystem

Socialdemokraternes formand Jens Otto Krag var overbevist om rigtigheden af, "At de bredeste skuldre skal bære de største byrder" og med indførelsen af kildeskattesystemet blev vejen banet for en mere retfærdig og effektiv skatteopkrævning.

Landets mest velhavende skatteydere er nok mindre overbeviste og tanken om de rigeste skal begunstiges skattemæssigt, og gennem lobby-virksomhed har man overbevist et politisk flertal om, at familieejede virksomheder skal have lempede skatter ved ejerskifte. Det er dagens politik og samtidig ligger det danske skattevæsen nu i ruiner.

I tiltro til forventede, store rationaliseringsmæssige gevinster har man tvunget alle danske borgere til at benytte internettet og ingen ønsker at påtage sig ansvaret, når de offentlige systemer går i sort og borgerne mister adgangen til alt på deres pc-ere. Vi ser nærmere på ansvarsfordelingen og historiens hidtil største cyberangreb i maj 2017.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personalhistorisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, og de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.

Krige og revolutioner - i det 20. århundrede

En række historiske onsdagsforedrag

Onsdage kl. 18.30-21.00 på Grønnegade Kaserne i Næstved, 2017/2018

Onsdag d. 17. januar 2018, 18.30-21.00

Ungarn i krig og fred - fra kejsertid over sovjetstyre til Viktor Orban

Med afslutningen af den 1. verdenskrig gik kejserriger deres undergang i møde og et af dem var Østrig-Ungarn. Først ser vi på Ungarn under Habsburgerne (1699-1918), og fortsætter med mellemkrigstiden.

Dernæst ser vi nærmere på Ungarns situation under den anden verdenskrig, hvor ungarske troppers deltog i det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941.

Efter Den Røde Hærs indtog blev Ungarn i 1946 en republik og da de sovjetiske tropper forblev i landet kunne kommunistpartiet i 1949 udråbe en folkerepublik.

Da den ungarske regering i november 1956 besluttede at Ungarns skulle udtræde af Warszawapagten og samtidig anmode FN om at anerkende Ungarn som neutral stat var Sovjetunionens tålmodighed opbrugt.

Endelig ser vi på den seneste udvikling i Ungarn efter Berlinmuren fald og landets markante højredrejning, der må vække bekymring i både Europa og Rusland.

Onsdag d. 31. januar 2018, 18.30-21.00

Polske oprør og krige i 1900-årene

I Madrid 1997 accepterede Rusland i en aftale med USA, at Polen, Ungarn og Tjekkiet kunne optages i NATO, hvis amerikanske militærenheder ikke blev udstationeret i disse lande. Indtil 2014 var dette heller ikke sket, men annektering af Krim og krænkelserne af Østukraines suverænitet satte spørgsmålstegn ved den frem-tidige udvikling. Som et af de tre østeuro-pæiske lande kom Polen med i Nato foråret 1999.

Vi ser på Polens krigshistorie - og landets beliggenhed - i løbet af 1900-tallet og den markante højredrejning, der truer med at sætte det polske demokrati ud af kraft.

Onsdag d. 14. februar 2018, 18.30-21.00

Om de tyske invasionsplaner mod Sverige under den 2. verdenskrig

Danmark, Norge og Sverige var i årene op til den 2. verdenskrig fælles om en udenrigs- og sikkerhedspolitik, der lagde hovedvægten på deres neutrale status. I modsætning til Danmark og Norge lykkedes det Sverige at undslip-pe tyskernes besættelse, men prisen var høj og det er en populær opfattelse, at Sveriges neutralitet var temmelig tyskvenlig. Er der noget om snakken eller har vi at gøre med en nordisk småstat, der balance-rede mellem Hitler-tyskland og de Allierede for at bevare sin suverænitet?

Vi hører om de tyske transittog fra Norge og "Engelbrecht-divisionen" der gik i transit fra Oslo til Haparanda, de tyske invasionsplaner mod Sverige samt "Umschlaglager der deutschen Wehrmacht" i Luleå (!)

Endelig dykker vi ned i spørgsmålet om hvad der egentlig forhindrede en tysk invasion af Sverige?

Onsdag d. 28. februar 2018, 18.30-21.00

Sveriges særlige forhold til de Allierede og sin neutralitet under

den 2. verdenskrig

I modsætning til Danmark og Norge lykkedes det faktisk Sverige at undslip-pe en tysk besættelse, og det er en populær opfattelse, at Sveriges neutralitet var temmelig tyskvenlig. Det er langt fra hele sandheden og denne gang ser vi nærmere på, hvordan den svenske regering tidligt lod den danske efterretningstjeneste og eng-lænderne få husly i Stockholm. Såvel kurerflyvningerne som regelmæssig flytrafik med "British Overseas Airways Corporation" (BOAC) opretholdtes stort set gennem hele krigen, og skulle i oktober -43 blive af afgørende betydning i kapløbet om Atom-bomben. Sejlads med krigsvigtigt materiel fra Lysekil på Sveriges vestkyst til Hull i England foregik i hele perioden 1943-45.

Vi ser nærmere på det hele og søger at besvare spørgsmålet om hvem der blev begunstiget, når den svenske regering lod nødlandede piloter kom hjem til deres krigsførende nationer?

Onsdag d. 14. marts 2018, 18.30-21.00

Hitlertysklands sammenbrud 1945

- og historien om SNG 81 i Guldborgsund

Kampene på østfronten under den 2. verdenskrig var intense og blodige. Først tromlede Hitlers styrker - i sommeren 1941 - over den sovjetiske grænse med kurs mod Moskva. Mindre end fire år senere gik det den modsatte vej, og Den Røde Hær kunne rykke over grænsen for Det 3. Rige med kurs mod Berlin. Østpreussen skulle snart forsvinde fra Europakortet og Königsberg blive forvandlet til Kaliningrad. Vi følger de sidste måneders tyske tilbagetog langs Østersøen og de hasarderede redningsforsøg af tropper, sårede soldater og den flygtende, tyske civilbefolkning.

Vi dykker ned i den utrolige historie om de 15 store tyske vandflyvere, Dornier Do 24, der fløj til Danmark i timerne for den tyske kapitulation den 5. maj 1945! Vi får hele historien fra de første tyske flygtninges an-komst til Seenotgruppe 81s mandskab d. 18. juni 1945 endelig gik i britisk fangenskab. Deres enhed skulle blive den sidste med Luftwaffe-fly i aktiv tysk tjeneste over Danmark!

Onsdag d. 11. april 2018, 18.30-21.00

Fra al-Qaeda til IS, ISIS og ISIL

- om militante muslimer og kampen for kalifatet

Siden den makabre provokation mod USA i 2001, hvor Osama bin Laden rettede et ødelæggende angreb på Twin Towers (WTC), Pentagon og tilmed søgte at udslette Senatet og Repræsentanternes hus på Capitol Hill i Washington D.C. har "Krigen mod Terror" fyldt godt i medierne. På det seneste er det blevet forsøgt at defi-nere den militante islamiske terror som Hybrid War-fare (HW) og diskuteret hvorledes denne krigsførelse bedst kan imødegås. Er det en krigsførelse, der har forstået, med hvilken lethed den globale nyhedspredning kan foregå og indgår de sociale medier og kulørte tryksager derfor som effektfulde våben i kampen for oprettelsen og udbredelsen af kalifatet?

Vi bevæger os ind i en verden af mørke tanker og idéer som voldelige og fanatiske muslimske fundamenta-lister bringer til torvs i smarte, professionelt designede magasiner med navne som Rumiyah, hvor det første nummer udkom i september 2016 og dets forgænger onlinemagasinet Dabiq der blev startet i juli 2014 og udkom på både engelsk, tysk og fransk samt russisk.

Endelig diskuterer vi om begrebet hybridkrigsførelse giver en mere sammenhængende forståelse af den militante islamismes hidtidige succes med både at få mediernes opmærksomhed og lokke tusindvis af unge europæere i hellig krig?

Historien gentager sig selv - eller gør den?

12 spændende foredrag om Danmark i krig, Mellemøsten, terror...

Onsdage kl. 18.30-21.00 på Grønnegade Kaserne i Næstved, 2017/2018

Tilmelding via: www.aof-naestved.dk

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Onsdag d. 24. januar 2018, 18.30-21.00

Partisaner ved Østersøen - brikker til Litauens nyere historie

Da den polsk-litauiske stat ophørte endeligt i 1795 blev Litauen frem til 1918 et guvernement i Rusland. Revolutionen i Rusland 1905 medførte en kort-varig liberalisering af det politiske og kulturelle liv, og samme år formuleredes kravet om et selvstyrende Litauen, men uden resultat.

I september 1917 blev kravet gentaget af en litauisk nationalkomité over for tyskerne, der i september 1915 i forbindelse med den 1. Verdenskrig havde besat det litauiske område. Nationalkomitéen vedtog en uaf-hængighedserklæring i februar 1918, men først med Tysklands nederlag i november blev uafhængigheden reel.

Vi retter blikket selvstændighedstidens ophør i 1940 og ser nærmere på baggrunden. Vi hører om Litauen, dels under den 2. verdenskrig, men også om den glemte krig mod den russiske besættelsesmagt, der fortsatte ind i 1950-erne. "Skovsbrødrenes" væbnede kamp mod russerne fik støtte fra Vesten, men "nationalist-banderne" blev til sidst nedkæmpet med subtile metoder. Alligevel har stort set ingen danskere hørt om de op mod 30.000 partisaner, der i Litauen kæmpede for landets frihed, indtil sovjetmagten med brutale midler og brug af NKVD/KGB efterhånden fik bugt med modstanden.

Onsdag d. 7. februar 2018, 18.30-21.00

Allierede invasionsplaner mod Sovjetunionen?

Den 23. august 1939 havde Hitlertyskland undertegnet en ikke-angrebspagt med Sovjetunionen, hvilket satte Storbritannien og Frankrig i en svær situation, da Hitler kort efter beordrede sine tropper ind i Polen.

I begyndelsen kæmpede Finland for sin overlevelse mod de sovjetiske styrker og Polen var blevet besat. I dag véd vi, at Frankrig ved årsskiftet 1939/40 lagde planer for at komme Finland til undsætning, og herunder skulle det sovjetiske Murmansk invaderes af et fransk-engelsk ekspeditions-korps.

Få hele den utrolige historie, hvad der ændrede planerne, og hør hvordan udviklingen i de kommende måneder ganske kuldkastede de planer, der også skulle have bragt en invasion af de russiske oliefelter, der på dette tidspunkt leverede olie til tyskerne!

Onsdag d. 21. februar 2018, 18.30-21.00

Østområderne - en tumleplads for Hitler og Stalin?

Den berygtede, hemmelige tillægsprotokol til "Molotov-Ribbentrop-pagten", Stalin-Hitlers ikke-angrebspagt fra august 1939, sikrede ikke kun Stalins samtykke til den tyske invasion af Polen, men sikrede også Hitlers samtykke til Stalins indmarch i den resterende del af Polen og fra sommeren 1940 også de tre baltiske lande.

Hitlers angreb i sommeren 1941 på Sovjetunionen var udtænkt og planlagt som en race- og udryddelseskrig, hvilket hurtigt blev tydeligt i det tyske besættelsesregime i de besatte østområder. Millioner af sovjetiske krigs-fanger sultede ihjel, de besatte østområder blev systematisk udplyndret, ligesom der var en voksende depor-tation til Tyskland af blandt andet hviderussiske tvangsarbejdere. Ikke mindst tvangsdeportationerne forvær-rede forholdet mellem besættelsesmagten og hviderusserne, og understøttede den sovjetiske partisan-bevægelse, som begyndte at tage form i 1942.

En systematisk udryddelse af jøder var en integreret del af bestræbelserne på at kolonisere øst-områderne, og vi forsøger at kaste lys over den danske deltagelse i grusomhederne i det østlige Hviderusland. Danske SS-frivillige var nemlig en del af det vagtmandskab, der bevogtede de jødiske tvangsarbejdere.

Onsdag d. 7. marts 2018, 18.30-21.00

Fra Lenin og Stalin til Putin - Ruslands historie fra zardømmets fald til nu

Det er tankevækkende, at alle toneangivende historikere i mere end et halvt århundrede var overbevist om den russiske revolution i 1917 for altid havde ændret den russiske historie. Da bolsjevikkerne greb magten, vandt borgerkrigen og udrensede sine politiske modstandere var vejen banet for et Sovjetrusland, der skulle påvirke verdenspolitikken som Sovjetunionen.

Vi fokuserer på nogle af de væsentlige brudflader i den russiske historie og på Sovjetunionens sidste år, der gjorde det muligt for Vladimir Putin (f. 1952) at tage magten. Kan den voldsomt voksende patriotisme, der indbefatter en ubetinget støtte til Putin betyde, at ikke kun Kaliningrad og Krim, men også Østukraine og Baltikum vil blive betragtet som ganske almindelige russiske regioner?

Onsdag d. 21. marts 2018, 18.30-21.00

Grønland ? - dansk kolonihistorie frem til 1953

Grønland kaldes Verdens største ø, og blev ved landnam befolket af nord-boerne i 900-årene. Vi vil se nærmere på deres livsvilkår og mødet med skrællingerne og inuitkulturen. Hvilke interesser havde den danske kongemagt i Grønland og de arktiske områder, og hvordan kunne man kristne indbyggerne? Kalmarunionen 1397, der sikrede en dansk overhøjhed, de følgende århundreder med handelsmonopolet - 1636, 1750 og 1774 - samt missionsvirksomheden (1721), fik gjort Grønland til en dansk koloni.

Vi hører om betydningen af Grønlands første industrivirksomhed (Henkog-nings Anstalten), det første skibs-værft med motorværksted i Sisimiut, det grønlandske fiskeri og den grønlandske udvikling - eller mangel på samme - op til amerikanerne fik fodfæste på Grønland og Grundloven af 1953 ændrede den statsretlige stilling for den lokale befolkning.

Onsdag d. 4. april 2018, 18.30-21.00

Grønland? - fra 1953 til selvstændighed

Med grundlovsændringen i -53 fik Grønland ændret sin forfatningsmæssige stilling, blev repræsenteret i det danske folketing (med to mandater) og blev den arealmæssige storebror i rigsfællesskabet.

Vi hører om afkoloniseringens forløb, Hans Hedtoft, H. C. Hansen, sagerne om Thule og udviklingen af Godthåb. Udbygningen af Nuuk var planlagt og gennemført af danske eksperter samt et betydeligt kontingent danske gæste-arbejdere, der voksede fra nogle få hundrede i 1945 til ca. 3.000 eller godt 10 % af befolkningen i slutningen af 1960'erne.

Jagten på uran til nukleare formål åbnede nye perspektiver for minedriften i Grønland, og for øens strategiske betydning. Såvel kortlægningen af geografien til lands og ved kysterne som kortlægningen af de værdifulde ressourcer hører med til beretningen om vejen fra hjemmestyre til selvstyre, ligesom vi ser på den aktuelle debat om korruption og lokalpolitik samt vore dages udfordringer og muligheder.

Hven rundt på cykel m. Lisa Elsbøll

Lørdag d. 2. juni 2018, kl. 9 - 18

Den svenske ø Hven byder på dejlige oplevelser inden for natur, kultur og kunst. De fleste kender Tycho Brahe og hans Uranienborg, men nu har mange kunsthåndværkere fundet ro og inspiration på øen. Her er åbne værksteder og gallerier. Hven er desuden kendt for sin produktion af økologisk durumhvede, rapsolie og whisky!

Vi sejler til Hven fra Havnegade og undervejs vil der være morgenkomplet til alle deltagere. Når vi ankommer til Hven, står den på cykeltur med vores guide, kulturhistorikeren Lisa Elsbøll, øen rundt - til de mange historiske og hyggelige steder.

Vi stopper undervejs for at spise frokost på det traditionelle svenske hotel "Turistgården". Sidst på dagen vil der være tid til et hvil eller en is, inden færgen bringer os tilbage til København.

Lørdag 02-06-2018, kl. 09:00 - 18:00. Vi mødes Havnegade 39 ved Cort Adelersgade.

Mødetid senest kl. 09.00. OBS: Tilmelding og betaling til AOF for ture er bindende fra 6 uger før arrangements-datoen.

For AOF Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk (hold nr. 826 121)

Tilmelding: http://gladsaxe.aof.dk/kurser/Rejser/sverige/4284406/

Ved spørgsmål ring til 39 69 33 33 - eller Lisa: 2989 3224.

En søndag i Køge

Søndag d. 3. juni 2018, kl. 11:00-14:00

Er man til gamle bindingsværksbygninger og hyggeligt købstads- og handelsliv omkring Torvet, så er denne byvandring en perle. Vi hører bl.a. om Køge Rådhus fra 1550, Kong Hans' Gård (1634) og den gamle middelalder-kirke viet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaj.

Vi lægger også vejen forbi Danmarks ældste, daterede hus og Smedegården i Kirkestræde, Køge Apotek fra den tidlige enevælde i Brogade og den fredede købmandsgård i Nørregade, der rummer Køge Museum. Vore guide er en kulturhistoriker fra Elsbøll & Christensen, og vi slutter turen med en god frokost i byen.

For AOF Vestegnen (Hold nr. 180 029). Mødested: Køge S-station. Stationspladsen v. stationsbygn. 4600 Køge. Tilmelding via: https://vestegnen.aof.dk/kurser/Oplev+din+by/Byvandringer/4270600/

Ved spørgsmål ring til 43 71 36 71