24 historiske foredrag med Tommy P. Christensen. Sæsonen 2017 - 2018.

For tilmelding, se: www.aof-naestved.dk

Historien om Danmark - fortalt for de voksne

Historien om Danmark har vakt berettiget opmærksomhed og inspireret af tv-serien og de tilhørende bøger tager AOF nu fat på en Danmarkshistorie for voksne. Gennem 24 foredrag bevæger vi os fra jægere og samlere frem til velfærdsstat, energikrise, atomkraft og klima-forandringer. Vi ser først og fremmest på tidens begivenheder i Danmark, men forsøger også lige at rette blikket lidt ud over det danske riges snævre grænser.

Denne foredragsrække er specielt udarbejdet til de historisk interesserede voksne, der har fået appetit på mere dansk historie, og vi søger at fastholde de store linjer gennem oldtid, middel-alder og nyere tid frem til slutningen af 1900-tallet.

Der vil blive udarbejdet et omfattende, skriftligt undervisningsmateriale med litteratur-henvisninger, som udleveret undervejs. Vores rorgænger ved alle 24 foredrag (efteråret 2017 og foråret 2018) bliver kulturhistorikeren, cand.mag. Tommy P. Christensen, fhv. museums-inspektør fra Malmø Museer, der er yderst kritisk til tidens postfaktuelle tågehorn.

Uge 37 Fredag d. 15. september 2017, 13.00-15.30

(1) De første mennesker efter den sidste Istid - og det land, der mødte dem

Da en gruppe bjergvandrere i 1991 fandt et lig indefrosset i en gletsjer i alperne på grænsen mellem det nuv. Italien og Schweiz, skulle ismanden Ötzi snart blive verdensberømt. Det viste sig nemlig, at han var en 5.300 år gammel jæger, der var blevet dræbt af et fjendtligt pileskud.

Inden vi fordyber os i hans sidste kamp mod de andre mennesker skal vi lige se nærmere på den sidste istid, og menneskets kamp med det kolde klima i den lange periode (ca. 125.000 f.v.t. til 7.000 f.v.t.), der sluttede med perioderne Borealtid (8.000-7.000 f.v.t.) og Atlantiske Tid (7.000-4.000 f.v.t.). Begge perioder, der var væsentlig varmere, end det havde været siden isens afsmeltning. Fælles for de indvandrere der prøvede at slå sig igennem var en nomadisk kultur, hvor man først og fremmest baserede sig på jagt og fiskeri. Vi kommer også til at høre om Doggerland, Koelbjergkvinden og Ertebøllefolket.

Uge 38 fredag den 22. september 2017, 13.00-15.30

(2) Den neolitiske revolution - svedjebrug, domesticering og kontakten med dem sydpå

Bondestenalder har man kaldt perioden, hvor landbruget finder fodfæste i konkurrence med den gamle nomadekultur. Bindingen til jorden blev en af menneskehedens største omvæltninger, og balancegangen mellem jagt, fiskeri, skov- og landbrug giver stadig anledning til kiv og strid nordpå.

Omkring år 4.000 f.v.t. fik vi de første tamsvin og jorddyrkningen får fodfæste i det der skulle blive til Dan-mark. Vi ser nærmere på de gamle teorier om bønderne som de nye stammer der indvandrede og fortrængte jægerfolket, hvor DNA-teknologien nu kan komme os til hjælp. Hvad var omvæltningernes reelle indhold på vore breddegrader? Hvilke kornsorter forsøgte man sig med i den såkaldte tragtbægerkultur, og hvad kan vi se, hvis vi prøver at kigge sydpå - og for eksempel - ser på de gamle flodkulturer der fandtes i samme periode?

Uge 39 fredag den 29. september 2017, 13.00-15.30

(3) Den danske bronzealder og dens mennesker:

Egtvedpigen, Skrydstruppigen - og Muldbjergmanden

Bronzealderen afløser stenalderen og opdeles oftest i ældre og yngre bronzealder (ca. 1700-1100 f.v.t. + ca. 1100-500 f.v.t.). Rigtigt spændende bliver det, når vi vælger at se på bronzealderens mennesker i Norden og i Middelhavsområdet. Hvilke forskelle og ligheder kan vi øjne, hvilke klimaændringer ledsagede yngre bronzealder? Hvor kom al den bronze fra, og hvorfor endte så store mængder i vores ende af Europa? Handlen over store afstande ser nu ud til at blive meget betydelig og bronzen bliver et tværkulturelt betalingsmiddel.

Men rigdommen kulminerede øjensynligt omkring 1400 f.v.t. eksemplificeret ved den berømte Solvogn, der blev fundet i Trundholm Mose. Vi ser nærmere på Øresundsregionen, hvor for eksempel Kivik i Skåne har haft en central rolle i regionens bronzealderkultur og været i kontakt med fjerne steder som det østlige Middelhav, Mellemøsten og Nærorienten.

Uge 41 fredag den 13. oktober 2017, 13.00-15.30

(4) Jernalderen - om keltere, romere, germanere - og en skibsteknologisk revolution i Norden

Geografen Klaudios Ptolemaios søgte med sit landkort over Nordeuropa at gengive denne del af den da kendte verden som romerne så den. Yderst mod nord skyder den kimbriske halvø ud fra Germanien og her starter vi historien om keltere, romere og germanere. Hvilke romerske kulturpåvirkningerne nåede Norden, og levede nordboerne i skyggen af Rom i en tid præget af krige og slaveri ?

Vi ser nærmere på de romerske tropper langs grænsen (Limes) - hører om det romerske riges undergang og om de barbariske indvandrere, der gav navn til "folkevandringstiden". På klimaændringerne i jernalderen (500 f.v.t. - 750) jernalderbøndernes udvinding af myremalm, den ældste, navngivne dansker: Harja (o. år 150) og de mange småkrige i perioden år 200-500. Endelig sætter vi sejl og hører om Nordens skibsteknologisk revolution.

Uge 42 fredag den 20. oktober 2017, 13.00-15.30

(5) Frankerriget, ukristelige og kristne vikinger - samt Kirkens komme til Norden

Fra begyndelsen af 600-årene møder vi den skandinaviske krigerkonge, der endte sine dage i Sutton-Hoo-graven, og kendte til værdien af de sejlførende skibe. Han var utvivlsomt hedning, men fra starten af 700-årene søgte den frankiske statsmagt under merovingerne at ekspandere mod nord og det indbefattede en missionsvirksomhed der rettede sig mod danernes kong Ongendus og atter mod en kong Sigfred i 770-erne.

Med danerkongen Sigfred, der i 798 nævnes for sidste gang i De Frankiske Rigsannaler, og hans afløser daner-kongen Godfred (nævnt i år 804) er vi kommet ind i den såkaldte vikingetid (ca. 700-1050).

Vi dvæler ved hvem der egentlig var de kristne, ved tvangskristning og ved jernbyrd? Ser nærmere på Danmarks første byer, Danelaw, Jellingdynastiet, Altinget og nordboerne.

Afsluttende ser vi på forholdet mellem de nordiske lande, forholdet til den store nabo i syd, massegraven i Dorset (England) og de afgørende begivenheder der helt ændrede situation i 1060'erne.

Uge 43 fredag den 27. oktober 2017, 13.00-15.30

(6) Knud den Stores imperium - og truslerne fra Syd.

Borgerkrig, klostre og kirkemagt

Hedenskabet, der gennem årtusinder havde formet nordboerne blev i vikingetiden konfronteret med den kristne tro og dens magtfulde redskaber, skrivekunsten og det latinske sprog.

Højtuddannede sydeuropæere iført klædedragter fra de mange klosterordner - eller som notarer - lærte fra sig, og kongemagten indså snart værdien af alt det nye. Magtfulde slægter skænkede jord og ejendomme til finansieringen af de gejstlige samt opførelse af kirker og klostre. Vi ser på nogle af Nordens ældste kirker og klostre samt det første ærkebispesæde fra 1103 eller -04.

Tiden blev dog også præget borgerkrig, magtkampen mellem konge- og kirkemagt samt etableringen af en ridderstand med særlige privilegier.

Uge 44 fredag den 3. november 2017, 13.00-15.30

(7) Valdemarernes regeringstid, Kalmarunionen og den svenske selvstændighedsbevægelse

Valdemarstiden - ofte betegnet som Valdemarernes storhedstid - kan tidsfæstes til 1157-1241 og var indenrigspolitisk forholdsvis fredeligt, hvorimod en aktivistisk korstogspolitik medførte talrige plyndrings- og erobrings-krige. Erobringen af Tallinn i Estland 1219 blev højdepunktet for den danske ekspansion i Øster-søen.

Vi ser nærmere på den noget specielle alliance mellem konge og kirke som blandt andet ledte til nedskrivning af de såkaldte landskabslove i de første årtier af 1200-årene, korstog i Østersø-området, men også den interne splid, der ikke mindst prægede Norge og Sverige, som i 1355 måtte indse, at en norsk-svensk union var gået helt i opløsning. Hertil kom pesten (1349/50) og problemerne med Slesvig og Holstens rolle.

Set fra dansk side blev det Valdemar Atterdag og hans datter, Margrethe d. 1., der atter bragte orden i Dan-marks hus og samlede Norden. Vi ser på denne version af Danmarkshistorien og på et par andre aktører, der bestemt ikke bør overses: Hansestæderne og Den Tyske Orden.

Uge 45 fredag den 10. november 2017, 13.00-15.30

(8) Cashflow: Skånemarked og Øresundstold

Fra starten af 1200-årene tiltrak sildefiskeriet købmænd fra alle egne af Østersøområdet. Senest fra 1200-årenes midte blev markedsordningen på dette såkaldte "Skånemarked" lagt i faste rammer, sikkert efter mønster i tilsvarende markeder i det store udland. Det indbefattede også de udenlandske købmænd fra de tyske byer (Die Hanse), der til en vis grad optrådte som et kollektiv på Skånemarkedet. I praksis blev det de rettigheder til handel på Skånemarkedet som Lübeck opnåede retningsgivende for den praksis den danske konges administration på markedet fulgte over for dem alle. Baseret på dette fælles grundlag kunne de enkelte handelsbyer opnå egne fordele (privilegier). I ly af markedsfreden, som den danske kongemagt skulle garantere kunne købmænd fra forskellige egne, der måske hjemme havde indbyrdes uoverensstemmelser, handle frit med hinanden under den danske konges fred. Men markedsfreden var selvfølgelig ikke gratis. De fremmede måtte forpligte sig til at overholde en række politimæssige bestemmelser, og til at anvende den danske konges mønt i alle mellemværender på markedet, hvor lødig - eller i regelen hvor underlødig - kongen end valgte at gøre den.

Kongen fastsatte til hvilken kurs den udenlandske mønt skulle veksles, og det var klingende mønt som skulle afleveres. Med tiden bredte sildemarkederne til store dele af Øresundskysten fra Skanør, Falsterbo og Dragør, hvilket i 1400-tallet gjorde det nærliggende, at tænke i en egentlig Øresundstold, hvilket indførtes i 1420'erne. Vi går i detaljen med Skånemarkedets aktører og spillet mellem kongemagten og hanseaterne.

Uge 47 fredag den 24. november 2017, 13.00-15.30

(9) Den store omvæltning, modreformation og krigene med Sverige

I den traditionelle danske historieskrivning er opgøret med den katolske kirkes magtstruktur tidsfæstet til de første årtier af 1500-årene. Ser man derimod på den centraleuropæiske udvikling er historien dog både længere og mere nuanceret.

Vi ser på udviklingen i 1400-tallet, hvor ikke kun Martin Luthers tanker og Johannes Gutenbergs opfindelse bør fremhæves, men også historiske personer som Johannes Hus, Johannes Reuchlin og Erasmus af Rotterdam. Tilsvarende var den katolske kirkes modreaktion heller ikke uden bogbrænding, bål og brand.

Trediveårskrigen trak blodige spor gennem det tyske område, omend den danske deltagelse i Trediveårs-krigen hurtigt blev indskrænket til en stribe krige mod svensken - den nye fremvoksende Østersømagt.

Vi ser på den ulyksalige udvikling, hvor tågede drømme om en total tilbageerobring af Sverige med Finland længe kom til at præge dansk udenrigspolitik - faktisk til et par årtier ind i 1700-tallet.

Uge 48 fredag den 1. december 2017, 13.00-15.30

(10) Reformationen - et tysk byfænomen?

Luthers tanker kommer hurtigt til Danmark efter de 95 tesers offentliggørelse i 1517. Således er der allerede Christian d. 2.'s levetid en illegal bevægelse, hvor munke med livet som indsats og risikoen for en dom for kætteri udbre-der de oprørske idéer. I enkelte driftige byer i Danmark, som Viborg, Odense og Malmø finder de lutherske ideer fodfæste, og vi ser nærmere på nogle af de rebelske agitatorer: fra Næstved Mogens Steen og Peder Laurensøn, hvor sidstnævnte kom fra Malmø, Claus Mortensen (Tøndebinder) og hans discipel Hans Olufsen (Spandemager), en forløben munk fra Malmøs Helligåndskloster, der tilmed gav Lunds ærkebiskop grå hår i hovedet.

I Haderslev sad hertug Christian, som var søn af Frederik I. Han havde som barn haft en huslærer, der var luthersk, og hertugen var blevet en glødende tilhænger af Luthers tanker. Han lukkede derfor de katolske kirker, og uden at kongen greb ind, etablerede han - midt i det katolske Norden - Europas første lutherske fyrstekirke 1528. I sit opgør med katolicismens krav om præsternes cølibat begrænsede han sig ikke til at opfordre præsterne til ægteskab, men krævede at de skulle gifte sig!

Vi ser nærmere på reformationens praktiske indførelse i Danmark og hvorledes Hans Tausen sikrede at den evangeliske lære i dansk aftapning så entydigt blev drejet i lutheransk retning.

Uge 49 fredag den 8. december 2017, 13.00-15.30

(11) Slavehandel, oplysningstid, frihed, lighed og broderskab.

De færreste danskere spekulerer nok over, at det danske kongerige har en hundredårig tradition for slavehold og slavehandel. I vikingetiden var trælle en stor handelsvare og ind i 1200-årene kunne man stadig møde trælle i det danske landbrug.

Med opdagelsen af den Nye Verden i slutningen af 1400-tallet blev slavehold og slavehandel atter en del af den vesteuropæiske virkelighed, og den danske kongemagt sikrede sig en afrikansk koloni på Guldkysten i 1658 og i Dansk Vestindien fra 1666 (Skt. Thomas).

Vi dykker ned i historien om den florissante handel, slave-skibene og de formuer nogle få på denne vis fik tilegnet sig i 1700-tallet. Formuer, der blandt andet blev benyttet til at bygge en stribe palæer og landsteder.

Ude i Europa slog idéerne om Frihed, Lighed og Broderskab rod mange steder og den moderne republik blev mange steder set som en bedre styreform end det gamle monarki. Som bekendt kom det til at gå anderledes i dobbelt-monarkiet Danmark-Norge.

Uge 50 fredag d. 15. december 2017, 13.00-15.30

(12) Landboreformer, manufakturer og industrialisering

Fremskridtsvenlige godsejere søgte reformere det danske landbrug, blandt andet gennem indførelsen af selvejet og omfattende udskiftninger af jorden omkring de gamle landsbyer. Vi ser nærmere på en af tidens kendte skikkelser, Niels Ryberg, der som bondesøn undslap stavnsbåndet og kom i handelslære, skabte sig siden en formue på trekanthandelen og placerede den i godser på Sjælland og Fyn. Ved samme tid kom dampmaskinen til Danmark. Den tidlige industri havde ofte sin oprindelse i statsmagtens militære behov, og lå tit i nærheden af den kongelige residensstad. Vi ser lidt nærmere på 1700-årenes industrialisering og den vand- og vindkraft, der var dens forudsætning.

Se foråret 2018 for de øvrige 12 foredrag.

Krige og revolutioner - i det 20. århundrede

En række historiske onsdagsforedrag på Grønnegade Kaserne i Næstved

Onsdage kl. 18.30-21.00.

Tilmelding via: www.aof-naestved.dk

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Onsdag d. 13 september 2017, 18.30-21.00

Græske tilstande - fra frihedskamp til borgerkrig

Denne gang går vi tæt på den stormfulde historie om grækernes lange vej mod frihed og demokrati. Den græske uafhængighedskrig startede i 1820-erne, og var fra starten rettet mod tyrkerne og det osmanniske rige. Stormagterne havde dog forskelligartede interesser i området, og deres udpegning af kong Otto som Hellenernes konge, satte fra starten monarkiet i et skævt lys. Vi hører om Belejringen af Messolonghi, Græken-land under den 1. og den 2. verdenskrig. Om de hårde kampe som den græske modstandsbevægelse kom til at kæmpe mod italienerne, tyskerne, bulgarerne - og englænderne (!) inden amerikanernes intervention afgjorde sagen, og sikrede Grækenland for NATO foran næsen på Sovjetunionen.

Onsdag d. 27. september 2017, 18.30-21.00

Balkankrigene - et forspil til Den store Krig i 1914?

Denne gang vil vi fordybe os i Europas sydøstlige grænseegne, hvor Balkan jævnligt giver anledning til uro-ligheder. Op gennem 1800-tallet var en række nye nationalstater blevet dannet på Balkanhalvøen, og 1912-13 blev de sidste dele af det osmanniske rige i Europa anledning til krige (1. og 2. Balkankrig). Var den 1. Balkan-krig nærmere en forsmag på skyttegravs-krigen?

Vi ser på Makedonien, Thrakien, Epiros samt Ægæerhavets østlige del, og trækker tråde op mod de senere krige på Balkan. Skuddene i Sarajevo bliver ofte angivet som årsagen til den 1. Verdenskrig, men holder det for en nærmere prøvelse og er det nærmere nationalismen, der er roden til alt ondt på Balkan?

Onsdag d. 11. oktober 2017, 18.30-21.00

Kanonerne i August 1914 - østfronten under den 1. verdenskrig

Barbara Tuchman blev berømt på sin bog om "Kanonerne i August", der er en letlæst indføring i hvad der gik forud for krigsudbruddet i 1914. Vi vil prøve at skelne mellem krigen på Vest- og Østfronten og forsøge at ud-skille de faktorer, der var drivende for krigen på Østfronten.

Fra starten blev Slaget ved Tannenberg et knusende nederlag for den russiske hær, der med offensiven Gorlice-Tarnow blev drevet ud af det polske område og først i sommeren 1916 fik den russiske general Brusilov skabt en vellykket modoffensiv, der reelt blev begyndelsen til enden for de østrig-ungarske styrker.

På tilsvarende vis kan de færreste nok huske Gallipoli-kampagnen, der kostede ca. 140.000 allierede soldater livet, og gav tyrkernes Kemal Atatürk den heltestatus, der blev en af forudsætningerne for hans senere politiske karriere. Endelig må det ikke glemmes, at netop begivenhederne på øst-fronten åbnede nye muligheder for bolsjevikkerne, der lovede "Fred og Brød!"

Onsdag d. 8. november 2017, 18.30-21.00

Påskeopstanden i Dublin 1916 - og den irske uafhængighedskrig

Alle, der forsøger at forstå det irske folks historie kommer til at forholde sig til irernes forhold til det britiske imperium. Var Irland blot et koloniserings-område eller har religion, kultur og den enorme udvandring afgørende betydning for de irske "Troubles"?

Vi springer frem til Irland under den 1. verdenskrig, hvor næsten 100.000 irske katolikker var trukket i engelsk uniform, medens andre irere valgte at gøre oprør mod den engelske militærmagt i påsken 1916. Det hele endte få år senere i en blodig borgerkrig, der fortsat er et smerteligt sår i den irske selvstændighed. Vi ser nærmere på både kampene med englænderne og de irske parter, hvor Eamon de Valera's tilhængere valgte den linje, at et ny Irland skulle fødes i irsk blod!

Vi hører om de Valeras irske republik, hvor han søgte at sætte tiden i stå, om neutralitetspolitikken under den 2. verdenskrig, om den keltiske tiger samt om Brexits betydning og de seneste valg i Nord og Syd.

Onsdag d. 22. november 2017, 18.30-21.00

Dansk flyvnings barndom - og flyvevæsenet i krigens tjeneste

Dansk flyvnings barndom havde fra starten såvel civile som militære perspektiver. Nordens første aerodrom, der blev etableret på Christianshavns Fælled, blev både hjemsted for den første militære flyveskole og DDL, Nordens første luftfartsselskab.

Den 1. verdenskrig skabte de første luftstridskræfter og revolutionerede aeroplanfremstillingen. DDLs første fly i 1919 stammede fra de engelske overskudslagre og Versaillestraktaten søgte at forhindre Tyskland i at be-sidde en flyfabrikation.

Vi hører om mellemkrigstidens forestillinger om luftkrig og Tysklands hemmelige uddannelse af militære piloter og fremstilling af militærfly. Den danske politik omkring Hærens Flyvevæsen, Marinens Flyvetropper og en dansk arbejde som formålet med en dansk flyproduktion samt oprustningen i 30'ernes Europa.

Den Spanske Borgerkrig blev en generalprøve på den 2. verdenskigs rædsler og Danmark håbede på at en ny verdenskrig med terrorbombninger ikke ville ramme os. Vi ser på de danske erfaringer med luftkrigen og etableringen af et dansk luftvåben, der først blev en realitet i tiden omkring Danmarks indtræden i NATO. Endelig hører vi om det danske flyvevåbens rolle under den kolde krig.

Onsdag d. 20. december 2017, 18.30-21.00

Finlands krige i 1900-årene

Efter finnerne i århundreder havde hørt til det svenske rige blev Finland i 1809 et storfyrstendømme med den russiske zar som finsk storfyrste. I den sidste del af 1800-årene oplevede finnerne, der havde haft et udstrakt selv-styre, at Finland i lighed med de baltiske lande og Polen blev offer for en hårdhændet russificering.

Efter bolsjevikkernes revolution skulle man tilpasse sig det nye Sovjet-rusland. Vi hører nærmere om de krige som blev resultatet: Vinterkrigen (1939-1940), Fortsættelseskrigen (1941-44) samt Laplandskrigen (1944-1945). Men også efter Den store Fædrelandskrig måtte man under den kolde krig stå på god fod med Sovjetunionen. "Finlandisering" og den nye tid efter Murens fald betød at Finland atter skulle justere på sit forhold til Rusland. Hvordan ser Putin egentlig på Finlands rolle i en tid, hvor NATO er opmarcheret i de tre baltiske nationer?

Historien gentager sig selv - eller gør den?

12 spændende foredrag om Danmark i krig, Mellemøsten, terror...

Onsdage kl. 18.30-21.00 på Grønnegade Kaserne i Næstved

Tilmelding via: www.aof-naestved.dk

Ved spørgsmål ring til 20 40 42 10

Onsdag d. 20. september 2017, 18.30-21.00

Wienerkongressen - fyrstestater på vej mod nationalstater

I kølvandet på den danske statsbankerot blev kongressen i Wien 1814-15 og Napoleons 100 dage begiven-heder der også splittede dobbeltmonarkiet Danmark-Norge og skabte en nyordning af Europa. Englænderne kunne i Middelhavet beholde Malta opnå højhedsretten over De ioniske Øer, og fra Danmark overtage Helgoland.

Rusland fik stadfæstet herredømmet over Finland og erhvervede det såkaldte "Kongrespolen". Det tyske Rige afløstes af Det tyske Forbund og man dannede De forenede Nederlande ved at sammenslutte Holland, Belgien og Luxembourg.

Allerede i 1817 opnåede Serbien dog selvstyre under Det osmanniske Rige og snart ulmer det blandt de utilfredse grækere. Vi hører om "nation-building" og de krige og revolutioner, der snart skulle hærge Europa.

Onsdag d. 4. oktober 2017, 18.30-21.00

Italiens samling - vejen fra 1848 og Garibaldi til Mussolini

Den italienske halvø havde siden højmiddelalderen været splittet i bystater og fyrstedømmer og siden renæs-sancen været offer for rivalisering mellem de europæiske stormagter. Frankrig, Spanien og siden Østrig til-kæmpede sig på skift fede bidder af romernes og kristenhedens gamle rige.

I revolutionsåret 1848 søgte Det sardiske kongedømme en militær offensiv mod Østrig i 1848, men det af-gørende slag for den italienske samling kom først i 1860, da republikaneren Giuseppe Garibaldi stillede sig i spidsen for et ekspeditionskorps, der marcherer mod Napoli, og d. 18. februar 1861 kunne det første italien-ske parlament samles i Torino, og proklamere Victor Emanuel II, kongen af Piemonte, Savoyen og Sardinien som konge af Italien. Det skulle blive virkeliggørelsen af "Det 3. Italien" - arvingen efter det romerske og det kristne Italien, temaet i Verdis opera "Nebukadnesar" (: Nabucco), hvor fangekoret synger om drømmen om at genfinde det tabte fædreland.

Det unge Italien havde dog flere modstandere, og den farligste var paven, statslederen i Kirkestaten (fra 1929 Vatikanstaten). Et samlet Italien var en bombe under pavens verdslige magt. Den katolske kirke søgte således at skabe splittelse i forhold til en italiensk samling, og først efter fascisterne magtovertagelse i begyndelsen af 1920'erne fik diktatoren Benito Mussolini med Lateranforliget 1929 sikret den endnu bestående magtdeling mellem pavedømmet og det fascistiske Italien.

Onsdag d. 18. oktober 2017, 18.30-21.00

Krigen om Krim - dengang og nu

De fleste danskerne har hørt om Slaget ved Dybbøl under den 2. slesvigske krig - og 1864. Derimod kender stort set ingen til kampene om Krim ti år tidligere. Der blev kæmpet ved Sortehavsbyen Sinope 1853, floden Alma ved Sevastopol 1854, Slaget ved havnebyen Balaclava 1854, belejringen af Sevastopol 1854-55 - og kulminationen på Krim-krigen, Slaget ved Malakoff i september 1855.

Denne gang vil vi se nærmere på Krims historie, krigene og den russisk annektering af Krim-halvøen, der atter må kalde på vores opmærksomhed. Kan det være et forspil til en annektering af områder i Baltikum?

Onsdag d. 15. november 2017, 18.30-21.00

Jøderne i Palæstina - og Jerusalems befrielse i december 1917

Efter 400 års tyrkisk styre kunne engelske styrker i ugerne op til julen 1917 indtage Jerusalem. Siden det jødiske oprør år 67-73, der sluttede med romernes belejring af Masada, har området været kilde til jævnligt tilbage-vendende kampe og krige, ofte med religiøse begrundelser.

Englændernes militære offensiv, der baserede sig på den såkaldte Sykes-Picot-aftale af 8. maj 1916, inddrog Palæstina i det komplicerede stormagts-spil ved fredsforhandlingerne i 1919. Først ved San Remo-konferen-cen i 1920 kunne man blive enige om, at Palæstina skulle være et britisk mandat under Folkeforbundet.

Desværre havde den britiske udenrigsminister Balfour allerede i 1917 på vegne af den britiske regering givet engelsk støtte til skabelsen af "et nationalt hjem for det jødiske folk" i Palæstina. Briterne foreslog araberne at deltage i administrationen af mandatet, men det blev i begyndelsen afvist, fordi det blev betragtet som en indirekte anerkendelse af, at Folkenes Forbund havde legitim ret til at bestemme områdets politiske fremtid. Som bekendt blev staten Israel først oprettet i 1947, men vi ser nærmere på tiden 1917-1947 og afsluttende ser vi også nærmere på tiden frem til den skæbne-svangre seksdages-krig i 1967.

Onsdag d. 29. november 2017, 18.30-21.00

Estlands rolle i den 2. verdenskrig

Landene rundt om Østersøen fik med skabelsen af Sovjetrusland og det senere Sovjetunionen i større eller mindre grad den russiske bjørns ånde i nakken. Hvordan tacklede esterne deres omskiftelige skæbne, da både Stalins og Hitlers tropper tromlede det lille land ved Østersøens bred?

Vi følger det lille baltiske lands historie gennem et lille århundrede med store omvæltninger. Senest har Nato-styrker begyndt at patruljere langs grænsen til Rusland. Er vi i stedet ved at skabe en ny trussel mod de baltiske småstater ved "Fredens Hav"?

Onsdag d. 13.december 2017, 18.30-21.00

Titos Jugoslavien - og vejen til landets opløsning

Vi følger Jugoslavien gennem den 2. verdenskrig og hører om forholdet til Stalins Sovjetunion. Hvordan kunne Tito få lov til at udvikle sit Jugoslavien uden nævneværdig sovjetisk indblanding, og hvorfor gik det helt ander-ledes i Grækenland?

Hvad var årsagerne til det hele gik i opløsning efter Titos død, og hvordan har balkaniseringen påvirket området - og det europæiske fællesskab?

Vi ser nærmere på de nye stater: Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Makedonien - og hvordan de har forvaltet den nye selvstændighed.

Endelig kan man rejse det ubehagelige spørgsmål: Er Europa efterhånden godt i gang med en "balkanisering"?

Se foråret 2018 for de øvrige 6 foredrag.