Ved at bruge AIDA modellen kan de forskellige elementer kategorisere. Aida modellen står for awareness, interest, desire og action.
Awareness er den røde cirkel og hvordan farven bryder op, den leder til sloganet som er yderligere et blikfang. Dette blikfang leder ned til vores budskab
Der skabes derefter et interest, da vi appellerer til følelserne om ”gode oplevelser”, hvorefter der i action er et link til historier. Derudover skal historierne give en slags ”feel good” følelse som skaber et ønske om at agerer sig ordentligt i offentlig transport. Denne plakat skal hænge på stationerne, så man bliver opmærksom på plakaten. Når man så stiger ind i toget, ser man på den nærmere og så er intentionen at man skal gå ind på hjemmesiden.
Som sagt skal den fører videre til en hjemmeside, hvor historier om gode gerninger skal bringe en følelse af varme og sammenhold. F.eks. en historie om, hvordan nogle unge mennesker gav deres plads op for en gravid dame, eller hvordan de gav plads til en kvinde med barnevogn. En anden historie ville være om nogle som misser deres tog for at hjælpe en anden person. Hele pointen er at appellere til følelserne, og dermed opfylde S-O-R modellen.
Udover en hjemmeside og plakaten, er et andet element i kampagnen være sociale medie opslag, hvor de her historier bliver fortalt. Det er vigtigt at opslagene fører videre til hjemmesiden, hvor man derefter kan få yderligere informationen om vores budskab.
Et andet element i kampagnen er klistermærker, som fokuserer på at ændre på at folk står foran døren og ikke lader folk komme ud. Her er ideen at de skal være på dørene, som kører ud til siden og så skal man stå bagved klistermærket. Derved åbnes der en vej ud til de folk, som skal stige ud af toget. Designmæssigt bliver ordet ”bag” fremhævet, for at skabe blikfang.