Efter samtaler med mine elever om deres positive og negative oplevelser omkring nødundervisningen og nedlukning af skoler grundet Covid-19, udtrykte næsten alle de adspurgte elever at ensomheds-relaterede problemer har fyldt meget hos den enkelte elev. Udvalget af elever var alle elever fra en 2. klasse og alle elever fra en 8. klasse. Undersøgelsen blev gennemført i forlængelse af en trivselssamtale, hvor hver enkelt elev blev spurgt direkte om deres positive og negative oplevelser under nedlukning.
Efter en brainstorm, benyttede jeg krydsmetoden for at lade nye tanker opstå. Det endte med, at jeg valgte at gå videre med ensomhed og mobning.
Jeg vælger at brodere billederne med stikkesting, da stikkesting er super velegnet til at brodere linjer og konturer med.
Jeg vælger at brodere hele billedet i samme farve - da jeg finder den sorte tråd på den hvid baggrund harmonerer mere med billedets fortælling. Derudover vil jeg dele billedet op på to lærreder, da de skal kunne sættes på med noget afstand, som jeg også finder til være meget passende med billedernes budskab.