Mønthistorie om Denninge

Allerede i 1749 (1729) skriver Holberg lidt om disse særprægede mønter. Følgende er et citat fra 'Dannemarks og Norges Geistlige og Verslige Staat' (side 388):

Ellers kom udi denne Konges Tiid ud en liden særdeles Mynt, hvorpaa stod en Rytter, holdende et Spyd udi Haanden. Disse Penge siges at være slagne, at de tilligemed andre Moscovitiske kunde bruges udi Handel af Laplænderne, som laae under Dansk og Ryssisk Herredom. Findmarsk Mynt kaldet Ryssiske Dænninger. De samme fik blant Rysserne Navn af Copeck, thi Copejek, betyder hastatus paa Moscovitisk, eller en som fører et Spiud, hvorfore de endnu blandt Kiøbmænd kaldes Copeker. Enhver af dem giorde en 48 Deel af en Rigsdaler, som kand sees af den Befalning, som Kongen 1619. gav Mynte-Mesteren Johan Post, om at slaae samme Penge; Ordene lyde saaledes, at 48. Dænninger skal veye 1. Rigsdaler og være af prøve som Ryssiske Dænninger. De bleve derefter ogsaa kaldede Ryssiske Dænninger, efterdi de vare slagne udi Dannemark af Valeur med Rydske Penge, og bleve gangbare udi Rydskland.

Holbergs værk kan findes på nettet ved søgning af 'Dannemarks og Norges Geistlige og Verslige Staat'.

Da Wilcke i 1919 skrev sin doktorafhandling kendte man kun et meget begrænset materiale af Denninge. Man havde kendskab til tre typer (17.3.1, 17.3.2 og 17.4.1). Disse blev kun henført til to typer med henholdsvis tysk tekst og russisk tekst. og man henførte eksemplarer med tysk tekst til Glückstad, medens eksemplarer med russisk indskrift blev henført til Johan Post i København. Argumentationen for denne konvention fremgår af Wilckes tekst som kan ses på følgende link. Denne argumentation er i efterfølgende tid blevet forkastet, og alle de tre typer henføres i mit katalog til Glückstad.

Wilckes beskrivelse af Denningene er vigtig, da den ligger til grund for opdelingen hos H. Hede, som jo er det absolutte standardværk om danske mønter.

I 1960, hvilket er et par år inden Hede udgiver sin bog, opdager A.S. Melnikova imidlertid en sammenhæng mellem nogle russiske Denninge og Danmark. Dette er publiceret på russisk og bliver ret stærkt kritiseret, hvorfor disse observationer slet ikke kommer frem i Danmark.

Melnikovas resultater bliver i 1983 genfremsat i et amerikansk tidsskrift af B.F. Brekke og A. Berglund. I denne fremstilling, som er på engelsk, er der kun meget sparsomt henvist til Melnikovas arbejde, og Melnikova publicerer selv sine resultater i 'Nordisk Numismatisk Årsskrift' 1989-1990, og dette er igen på engelsk. Efter disse publikationer begynder en ret hæftig debat i den danske møntverden, da de nye ideer bliver meget kraftigt kritiseret af numismatikere, som vil fastholde Hedes beskrivelse af mønterne. De to engelsksprogede artikler kan læses på følgende links:

De vigtige og banebrydende resultater af arbejdet præsenteret i disse to artikler er, at der knyttes mønter med russiske Zar-navne til dansk numismatik. Der opstilles stempelkæder, hvor det samme rytterstempel kobler til stempler med henholdsvis Christian IV's navn og russiske Zar-navne. En enkelt af disse typer (kapitel 16) skiller sig ud, idet den hverken har tydelige stempelligheder eller stempelkoblinger til andre mønter, men da den - som den eneste - passer vægtmæssigt til danske forskrifter, og da den desuden anvender samme fejlagtige stavning af Zar-navn, henføres den også til dansk numismatik.

Sven Aagaard rekvirerede billeder fra Melnikova for at verificere hendes resultater ved hans tegnemetode med mikroskop. Han genfremsætter stempelkæderne, som Melnikova har fremlagt, og han finder yderligere én væsentlig kobling, som yderligere binder det totale netværk sammen. Koblingen var ikke banebrydende, idet der var tale om en kobling, som kunne forventes ud fra det hidtil opstillede. Hans artikel ses på linket herunder til venstre.

I artiklerne er der meget diskussion af, hvor de forskellige Denninge er slået. Der er dog samstemmende enighed om, at typen behandlet i kapitel 16 må være slået af Johan Post i København.

Jørgen Sømod fremfører i en lang række artikler en meget stærk kritik af Melnikovas arbejde, og han mener at kunne bevise, at de opstillede stempelkæder er fejlagtige. Eksempler på hans skrifter ses på linket herunder til højre:

I 2006 udgiver Per Larson en bog 'Ryska droppar', hvor der er et afsnit om de danske Denninge. Her vises et hidtil ukendt eksempel på et sammenfald af rytterstempel fra to mønter, hvoraf den ene bærer Christian IV's navn, og den anden bærer et russisk Zar-navn (Mikhael Fjodorovitj). Det er således i denne fremstilling accepteret, at der er slået mønt med russiske Zar-navn i Danmark. I fremstillingen tages der ikke stilling til, hvor i det danske område de forskellige Denninge er slået. Det relevante afsnit fra bogen ses på linket herunder til venstre.

Herefter begynder Harck et intensivt studie af de danske Denninge, og det lykkes at finde endnu et eksempel på et sæt mønter, som forbinder stempler med Christian IV's navn med Zar-navn. Dette bliver publiceret i en særlig artikel, så det kan komme frem i et bredere forum, end det kan forventes nået med en speciel bog om de Ryske droppar. Artiklen ses på nedestående link til højre.

Sidenhen (2023) er fremkommet et meget smukt eksempel på en sådan forbindelse mellem Christian IV's navn og Zar-navnet Mikhael Fjodorovitj. Dette er ikke tidligere publiceret, hvorfor eksemplet vises i nedenstående billeder. Til venstre ses tekstsiden med Christian IV's navn, i midten ses de overlejrede ryttersider og til højre ses tekstsiden fra mønten med Zar-navn. Ud fra figuren i midten kan der ikke herske tvivl om, at de to mønter er slået med samme stempel. Da vi har skriftlige kilder til bevis for, at der er slået Denninge med Christian IV's navn i Glückstad (se Wilcke ovenfor), er det således bevist, at der i Glückstad er slået mønt med Zar-navn.

Det store koblingsdiagram i Berglunds artikel kan efter de nu fremlagte beviser for stempelligheder antages for at være sandfærdigt med den konklusion, at de viste Denninge hører til dansk numismatik. Tilbage står så problemet om, hvor de forskellige mønter er slået. I diagrammet, som er vist i sort farve herunder, er der nogle grupper som ved koblinger eller udprægede stempelligheder hører sammen.

For det første er der den indrammede mønt, som også skiller sig ud vægtmæssigt. Denne mønt henføres til Johan Post i København og er i nærværende katalog henført til kapitel 16. Dernæst er der en venstre gruppe bestående af stempeltyperne M, B og L. Endelig er der tredie gruppe bestående af de resterende stempeltyper N, C, O, P, D , Q og R. Bortset fra en enkelt mønt (L5 - C4), som koblingmæssigt er isoleret, må disse grupper hver især anses for at være slået samme sted. Aagaards fund af koblingen N2 - C4, som er angivet med rødt bringer L5 - C4 mønten i kontakt med højre side af diagrammet (denne kobling er figurmæssigt verificeret i Harck 2021b). I 2021 finder Harck de to koblinger illustreret ved de grønne linier, og med disse koblinger er hele diagrammet - med undtagelse af den indrammede mønt - altså et sammenhængende koblingsskema, og der er således ikke grund til at antage forskellige udmøntningssteder. Alle skemaets mønter må således henføres til Glückstad, og de er derfor alle behandlet i kapitel 17. Harck's fund af de to koblinger er publiceret i artiklen, som kan læses på nedenstående venstre link.

I en artikel, som kan tilgås ved ovenstående højre link, har Harck ved metalundersøgelser yderligere sandsynliggjort, at den indrammede mønt (stempeltyper K - A) skal henføres til Johan Post, medens resten skal henføres til Glückstad.