Wilcke_Denning

Wilckes tekst er angivet her, og jeg har lavet nogle opklarende notater, som er anført nederst på siden.

Med hensyn til typen med russisk indskrift (altså typen henført til selve kongeriget Danmark) er det de to afsnit fra side 169 til og med de første 6 linier af side 170, som er interessante. Her omtales et såkaldt Missive til møntmesteren Johan Post i København. Her gives der ordre om udmøntning af Denninge, hvoraf der skal gå 48 stk. på en Rigsdaler. Da Rigsdaleren vejede 29,25 g., giver dette en vægt på ca. 0,609 g. for en Denning, og lødigheden ville så være samme lødighed som Rigsdaleren - altså 0,885. Dette er værdierne, som er anført i Hedes katalog. Mængden af fin-sølv er selvfølgelig givet ved 0,609 * 0,885 = 0.539 g.

Med hensyn til de 172 Mark sølv, som er udmøntet til 'nye rydske denninge' passer regnestykket meget godt. En rigsdaler indeholdt ca. 29,25 * 0,885 = 25,89 g. rent sølv - dvs, at 1500 Rdl. skal indeholde 1500 * 25,89 = 38830 g. sølv. De omtalte 172 Mark (Mark = 234 g.) sølv giver 172 * 234 = 40248 g. sølv, så der har været lidt over et kilo til tab ved forarbejdningen. En anden mulighed er, at de 172 Mark har været af dalersølv (dvs. med lødighed 0,885). Der har så skullet bruges 1500 * 29,25 = 43578 g., hvilket jo altså er 3 kilo mere end angivet til udmøntningen. Alt i alt er de 172 Mark sølv dog i den rette størrelsesorden. Som beskrevet nedenfor er der givet ordre til Albert Dionis i Glückstad om udmøntning af Denninge med tysk indskrift, hvorfor det er naturligt at henføre en helt anderledes type til et andet sted, og dette andet sted kan så oplagt blive J. Post i København. Dette Missive til Johan Post giver altså 'fuld forklaring' på, at Denningen med russisk indskrift placeres under de Københavnske mønter hos Hede.

Herefter beskriver Wilcke, hvordan der d. 7. Juli 1619 gives ordre til Albert Dionis i Glückstadt om udmøntning af Denninge. Disse specificeres på ordinær vis med en udmøntningsformel ('de skulle holde 14 Lod 4 Gran, 2 Gran over eller under, 30 stykker på Loddet, 10 stkr. mere eller mindre'). Dette er jo så tung læsning, men jeg er kommet frem til, at '14 Lod 4 Gran' er lødigheden, og de 2 Gran over eller under er den tilladte usikkerhed - kaldet Remedium. Rent sølv hedder 16 Lod og der går 18 Gran på et Lod, så lødigheden bliver 14/16 + (4/18 * 1/16) = 0,888, hvilket er den lødighed, som Hede angiver. Et Lod betegner så også (til forvirring) en vægtenhed, der svarer til 1/16 Mark (Mark = 234 g. - jfr. sidste mail.), hvilket giver, at der skal gå 30 Denninge på 234/16 g. (Loddet) af den angivne sølv-legering. Vægten bliver altså 0,487 g., hvilket er angivet af Hede. Det med '10 stkr. mere eller mindre' er igen usikkerheden, idet der denne gang henvises til 10 stkr. usikkerhed på antallet af Denninge på 1 Mark (234 g.) af sølv-legeringen - altså skal der laves 30*16 = 480 +- 10 stkr. pr. 234 g. sølv-legering. Da Hede her har en konkret udmøntningsformel er møntfoden angivet til de 11,251. Dette er så Denninge med tysk indskrift.

Alt dette med vægt og lødighed er selvfølgelig meget vigtigt, da det er disse størrelser, som definerer mønten. De to typer Denninge er altså i denne henseende meget forskellige og repræsenterer sådan set to værdier. De er derudover henført til to forskellige steder, og det er denne grundfæstede 'viden' om mønterne, som Hede beskriver i sin bog. Han bygger på Wilcke fra 1919. Når der ikke er møntmestermærke eller årstal på mønterne, er det et detektivarbejde at finde ud af sammenhængen.