Skaberaktapir

Information om Tapir-Klik her

Skaberaktapiren er den eneste tapirart i Asien. De tre andre arter lever alle i Sydamerika. Skaberaktapiren er let genkendelig på den sorte pelsfarve med det karakteristiske hvide "mavebælte" og har som den eneste tapir ikke en manke eller nakkekam. Den har ligesom de øvrige tapirarter en stor tung krop, helt runde ører og en mindre snabel. Snablen er dannet af overlæben og næsen, som tapiren bruger til at lugte sig frem med, når den fouragerer om natten. Snablen fungerer desuden som en ekstra finger, når tapiren leder efter føde og bevægeligheden i snablen gør den eminent til at plukke blade og kviste med. 

Skaberaktapirens udseende er en succes og har ikke ændret sig i over 20 millioner år. Den kompakte tætte kropsform gør den velegnet til at trænge gennem regnskovens tætte underskov, og dens sort/hvide pelsfarve er en fantastisk camouflage i mørket.

Tidligere mente man, at skaberaktapiren var et solitært dyr, dvs. at den lever alene i skoven. Noget tyder dog på, at skaberaktapiren er mere social end først antaget og måske lever i mindre familiegrupper.

For første gang siden 2013, blev der den 5. november 2020 født en Tapirunge i Zoologisk Have København.  Se film under Dias/foto.

Foto - Tapir

Film - Tapir

Link - Tapir