Asiatisk Elefant

Info her - Elefant

Den asiatiske elefant er mindre end den afrikanske elefant og har betydeligt mindre ører, som de altid blafrer med for at sænke deres kropstemperatur. Deres hud varierer fra mørkegrå til brun, og de har lyserøde pletter på panden, ørerne, brystet og snablen. Hos de asiatiske elefanter er det kun hannerne, der har stødtænder, mens hunnerne normalt ikke har. Nogle af hannerne har endda kun små eller slet ingen stødtænder, hvilket sandsynligvis er en konsekvens af mange årtiers elfenbensjagt.

Elefanterne bruger deres stødtænder til at grave efter vand, rødder og til at rive bark af træerne. De spiser primært græs og blade, men også frugter, bark og kviste. Deres enorme krop kræver, at de spiser op mod 150 kg mad om dagen, hvilket også er grunden til, at de ikke sover særlig meget. Faktisk bruger de 75 % af deres vågne tid på at spise eller lede efter mad.

Hunelefanten er drægtig i 22 måneder og føder en elefantkalv hver andet til fjerde år. Kalven vejer næsten 100 kg. ved fødslen. Ungerne bliver kønsmodne, når de er 9 år gamle, og er færdige med at vokse, når de er omkring 17 år. Hunkalvene forbliver i flokken, mens hannerne bliver jaget væk, når de er blevet voksne.

Foto - Elefant

Film - Elefant

Link - Elefant