Efter selv at have prøvet Bowtech behandlingen i 2021 og mærket den overbevisende effekt på min egen krop, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle kunne hjælpe andre på samme måde som jeg blev hjulpet.
Jeg er uddannet Bowtech Bindevævsterapeut i foråret 2023 og har drevet min klinik fra hjemmeadressen siden. De første år på deltid, om aftenen og i weekender og efterfølgende, fra 2026, på fuld tid.
Jeg har altid arbejdet med mennesker og relationer og jeg elsker det. Det giver mig enormt meget, at se forandring og bedring. For mig er det et kæmpe privilegie at kunne hjælpe klienter til at få det bedre både fysisk og psykisk.
De alternative behandlingsformer har altid interesseret mig og jeg har brugt zoneterapi, akupressur og homøopatiske midler i mange år, med god effekt. Derfor bruger jeg også, hvor det giver mening, disse teknikker i min behandling. De homøopatiske midler bruges som hjælp og støtte til Bowtech behandlingen, der hvor det giver mening.
Som uddannet Triggerpunkt terapeut, kan jeg lokalisere de muskler der ikke fungerer p.g.a. aktive triggerpunkter og med den specielle teknik, løse op for musklen, så den får sin fulde funktion igen.
For mig er Bowtech teknikken nøglen der låser op for kroppens problemstilling. Jeg ser med mine fingre og mærker hvad kroppen viser mig. Jeg bruger min intuition når jeg arbejder og mine fingerspidser er så følsomme at jeg kan mærke tilstanden på en muskel og hvor på en muskel der er aktive triggerpunkter.
Fordi jeg arbejder MED nervesystemet via bindevævet, hjælper jeg kroppen til at gen-huske hvordan den starter sin egen helingsproces. Jeg faciliterer processen men det er DIN krop der gør det vigtigste arbejde
Kroppen er en vidunderlig og vanvittig kompleks enhed, hvor alle elementer og funktioner er forbundet og afhængige af hinanden. Lidt ligesom en motor i en bil eller et fint musik instrument. Hvis bare en enkelt del kommer i ubalance, har det på sigt en effekt på alt andet.
Bowtech er ikke symptombehandling. Som Bowtech bindevævsterapeut ser jeg altid hele kroppen og det mentale som en helhed. Krop og psyke hænger uløseligt sammen og begge dele skal gerne være i balance. Begge dele behandles altid i samme session via bindevævet, fascierne og centralnervesystemet.
Jeg har speciale i nedenstående problematikker men behandler derudover en bred vifte af smerter i bevægeapparatet, akutte så vel som kroniske.
Jeg har bred erfaring med behandling af bl.a.
Stress, angst, uro og PTSD
Psykiske ubalancer og ADHD
Lavt selvværd
Søvnproblematikker
Kroniske smerter og post-operations problematikker
Hovedpine, migræne, tinnitus
Senfølger af piskesmæld, hjernerystelse, cancer
Hvis du har spørgsmål til hvordan Bowtech kan hjælpe dig, så er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg vil glæde mig til at se dig i klinikken
Rikke