• Hvad kan der ske hvis du ikke passer din data p? (en slags fortælling der viser risikoen ved at være uansvarlig med sin data når man færdes på internettet) får publikum til at danne interesse og spørgsmål
  En god forside efterfulgt af historien om jens og hans historie 

• Hvorfor er folk interesseret i din data og hvordan bliver din data solgt og brugt
  en side der giver lidt kontekst til jens historie ved at forklare hvorfor hans og din data ville være til risiko for at blive stjålet på nettet 

• Hvad er det de gerne ville have ud af dig ud fra din information 
  Forklaring og opsætning af grunde og formål som folk har for at stjæle din og jens data 

• Så min data kan blive stjålet, og hvad så, kan det overhoved påvirke mig i den virkelige verden? (forklaring af hvordan din stjålet data påvirker dig i den virkelige verden
  Du skal beskytte din data fordi hvis du undgår, så ville det påvirker dig således.... i den virkelige verden (her kan vi fx have et eksempel på prisdiskrimination ud fra Cookies) 

• Hvordan sikre man sig selv på nettet? (Undersøg hvad man kan gøre for at sikre sig selv på nettet.)
  forklar hvad man kan gøre for at blive sikker på internettet med en række løsninger, som vi så uddyber med hver deres slide

Casehistorie: “Det stjålne liv” – Udvidet version (Anna, 16 år)

Anna, 16 år, lever et helt almindeligt ungdomsliv. Hun bruger sin telefon til skole, venner, sociale medier og online shopping – ligesom de fleste på hendes alder.
Men en torsdag morgen ændrer alt sig.

Hændelsen

Da Anna åbner sin mail før skole, ser hun en besked, der får hendes hjerte til at hamre:

“Vi har registreret mistænkelig adgang til dine konti. Log venligst ind for at bekræfte dine oplysninger.”

Hun tænker først, at det bare er spam.
Men da hun senere logger ind på et af sine sociale medier, bliver hun iskold.

Hun kan ikke komme ind. Koden virker ikke.

Minutter efter tikker der en besked ind fra en veninde:

“Anna… der er nogen, der har lagt nogle meget private ting op fra din konto.”

Anna forstår det med det samme:
Nogen har fået adgang til hendes profil og delt private billeder, som hun aldrig havde tænkt skulle ses af nogen andre. Ikke noget grafisk – men alligevel noget der føltes ekstremt personligt.
Billederne må være blevet hentet fra hendes gamle cloud-backup, som hun havde glemt at sikkerhedslåse.

Da hun endelig får fat i platformens support, får hun forklaringen:
En hacker har fået hendes login gennem et falsk link, hun havde klikket på i god tro.
Derfra har personen fået adgang til både hendes konto, billeder og andre oplysninger.

Hvordan Anna havde det

Først troede Anna, at der var tale om en fejl.
Men da sandheden gik op for hende, kom chokket.

Hun følte sig invaderet, som om nogen havde rodet i en dagbog, der skulle have været låst væk.
Hun blev flov – selvom hun egentlig ikke havde gjort noget forkert.

Det værste var tanken:

“Hvem har set det? Hvor langt har det nået at sprede sig?”

Hun blev stresset, sur, ked af det og bange på én gang.
Hun følte, at hendes digitale liv – noget hun plejede at have fuld kontrol over – var blevet flået ud af hænderne på hende.

Den nat sov hun næsten ikke.
Hver gang telefonen blinkede, fik hun et stik i maven.

Efterspillet

Det tog flere dage, mange mails og hjælp fra både lærere, hendes forældre og platformens support, før Anna fik kontoen tilbage og fik fjernet de uønskede opslag.

Hun var hele tiden nervøs for, om hackerne stadig havde noget af hendes gamle data.
Hun tjekkede beskeder konstant. Hun ændrede alle sine koder.
Selvom kontrollen langsomt kom tilbage, gjorde trygheden det ikke.

Læringen

Til sidst stod Anna tilbage med en vigtig erkendelse:

Datatyveri handler ikke kun om teknologi.
Det handler om tillid, følelser og grænser.
Og det kan ramme hvem som helst – selv en, der troede, hun havde styr på det.

Datatyveri – også kaldet informationstyveri – er ulovlig overførsel eller kopiering af personlige, fortrolige eller økonomiske oplysninger. Det kan være alt fra adgangskoder og CPR-numre til softwarekode, algoritmer eller andre teknologiske processer. Uanset typen af data betragtes datatyveri som et alvorligt brud på både sikkerhed og privatliv, og det kan få store konsekvenser for både enkeltpersoner og organisationer.

I sin kerne handler datatyveri om at stjæle digital information, som er gemt på computere, servere eller andre elektroniske enheder. Formålet er at få adgang til fortrolige oplysninger eller at krænke en persons privatliv. De stjålne data kan omfatte alt fra bankoplysninger, adgangskoder og pasnumre til sygejournaler og almindelige webkonti. Når en uautoriseret person får adgang til sådanne oplysninger, kan vedkommende i princippet slette, ændre eller blokere adgangen til dem – alt sammen uden ejerens tilladelse.

Datatyveri bliver typisk begået af personer, der ønsker at sælge de stjålne oplysninger eller bruge dem til identitetstyveri. Hvis gerningspersonen får nok information, kan vedkommende fx oprette kreditkort i offerets navn eller tilgå sikre konti og dermed misbruge identiteten til egen fordel. Hvor datatyveri tidligere primært ramte større virksomheder og organisationer, er det i dag desværre blevet et problem, som også rammer helt almindelige mennesker. 

Selvom ordet “tyveri” bruges, betyder datatyveri ikke nødvendigvis, at informationen forsvinder fra offeret. Ofte bliver data blot kopieret eller duplikeret, så angriberen kan bruge dem, mens de stadig ligger på deres oprindelige plads.

Når man taler om datatyveri, bliver begreber som databrud og datalæk ofte brugt, men de dækker faktisk over to forskellige situationer. Et datalæk opstår, når følsomme oplysninger bliver afsløret ved et uheld – for eksempel gennem mistede enheder eller ved, at data utilsigtet bliver offentliggjort på internettet. Her kan cyberkriminelle få adgang uden at foretage sig noget særligt. Et databrud, derimod, sker som følge af et bevidst cyberangreb, hvor angriberen målrettet forsøger at skaffe sig adgang til de følsomme oplysninger.

Farverne er valgt efter den amerikanske dollar, hvilket giver vores præsentation et professionelt look samtidigt med ikke at blivefor støjende

Link: https://drive.google.com/drive/folders/1JzHY2ujtYaELf-XndN8UnRSvrp6C9ebz?hl=da

Vi har valgt Robotecg GP, fordi at det lidt giver en Tech-Bro vibe, hvilket kan gøre os mere troværdige når det er teknologi vi snakker om.