--> Vigtigt ---> Se screenshotsene om historiebrug nederst!
Historiebrug handler ikke om hvad der skete i fortiden, men om hvordan vi bruger vores om viden om fortiden her i nutiden. Det kan være i en lang række forskellige situationer med flere forskellige formål. Det kan være politikeren, som ønsker at fremme egne politiske mål ved at fremhæve bestemte ting i fortiden, eller det kan være filminstruktøren, der bruger fortidige begivenheder til at lave en god eller interessant film (fx film om romerne eller 2. verdenskrig). Se flere konkrete eksempler på historiebrug nedenfor.
I forbindelse med en analyse af historiebrug så handler det om:
1) At afdække, hvor i talen, videoen, teksten eller lign. at der bruges historie, dvs at der optræder sætninger med historisk indhold. Det er typisk i argumentationen for noget. Fx: "Siden Den Franske Revolution har Frankrig altid være et frit og tolerant land". Hér er historiebrugen Den Franske Revolution og de principper for frihed og lighed, som man kæmpde for. Eller fx: "Vi skal ikke svigte og være passive, som under Besættelsen, mens andre lande kæmper hårdt mod den internationale terrorisme". Hér er historiebrugen "Besættelsen" og passiviteten under Besættelsen.
2) Identificere, hvilken type af brug, som der er tale om (se nederst på siden). Vær opmærksom på, at der sagtens kan være flere typer af historiebrug i samme tekst, tale, film eller hvad det nu er.
3) Afdække og vurdere, hvorfor de forskellige typer af historiebrug anvendes
Herunder hvad ønsker afsenderen at opnå med historiebrugen? Desuden evt. hvilke forestillinger om historien forsøger afsenderen at "indprinte" hos modtageren.
Se mere om historiebrug nedenfor i uddraget fra bogen"Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium", Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley, Frydenlund 2016.