Basis-kildekritik

Kilder kan være alt lige fra bøger, taler, dagbøger, artikler, indskrifter, statuer, film, videoer, lovtekster osv. (men nogle kilder kan ”være bedre” end andre  afhængigt af vores spørgsmål – se nedenfor om kildeværdi). NB: basis-kildekritik er kun basis. Der skal mere til: se siden om metoder og tilgange. 

De centrale spørgsmål (kildeanalyse - basis)

Grundlæggende handler kildekritik om at finde ud af, hvad kilden kan bruges til i forhold til vores spørgsmål, og hvor ”god” vores kilde er til at svare på disse spørgsmål – eller det vi gerne vil vide noget om. Det handler altså også om at vurdere kildens ”værdi” (kildeværdi) eller dens udsagnskraft. Altså igen, hvor god er kilden til at sige noget om det, som vi gerne vil vide noget om? Til det har man en række hjælpespørgsmål og begreber. De gennemgås nedenfor:

• Hvem har produceret (lavet) kilden?

• Hvornår er den blevet produceret?

• Hvor er den blevet produceret?

• Hvad er kildens centrale pointer? (kom med eksempler/citater fra kilden)

• I hvilken sammenhæng er den blevet produceret? (kontekst)

• Hvad er dens formål? 

• Har den tendens? (dvs. har den en bestemt holdning? Er den "farvet"?)

• Hvor god er den til at svare på mit spørgsmål? 

   (kildeværdi/udsagnskraft - se næste afsnit - vigtigt!!!)

• Er kilden repræsentativ? 

(Gengiver kilden et typisk billede, noget generelt eller er den et særtilfælde?)

Kildeværdi/udsagnskraft

For at yderligere at vurdere en kildes værdi/udsagnskraft har historikere opstillet en række principper og "tommelfingerregler", som kan hjælpe lidt til med at vurdere en kildes værdi. De gennemgås nedenfor (Der er et vist overlap med spørgsmålene ovenfor):

·    Hvor tæt er producenten (”forfatteren”) på begivenheden eller de centrale beslutningstagere?

o   Det gælder både i tid og i geografisk/fysisk forstand.

 Jo tættere i tid og geografi – som hovedregel – jo bedre. 

·    Hvor god viden har producenten/forfatteren til at vurdere/bedømme/beskrive det, som han/hun udtrykker sig om? Amatør eller ekspert? Hvor repræsentativ er forfatteren?

·    Førstehåndsvidne eller andenhåndsvidne? Har producenten/forfatteren selv set tingene eller begivenheden - eller har vedkommende sin viden fra andre?

·    Primær kilde eller sekundær kilde?

Den primære kilde er den kilde, som først omtaler en begivenhed, dvs. ikke er baseret på (eller bygger på) andre kilder. Sekundære kilder har deres information om en begivenhed fra den eller de primære kilder samt eventuelt fra andre sekundære kilder. Som hovedregel foretrækkes ofte primære kilder. I praksis er skellet mellem primær/sekundær-kilder sjældent relevant i gymnasiet, men det kan dog være spændende at opdage, hvordan løgne og ”falsk” historie ubekymret gengives igen og igen, fordi de sekundære kilder ukritisk gentager den primære kildes pointer.

·    Formål, hensigter og tendens. Har producent/forfatter tydelige hensigter eller tendens? Er man politisk eller ideologisk ”farvet”? Vil man manipulere, provokere eller måske bare underholde? 

 NB: Alle forfattere/producenter har en eller anden form for bevidst eller ubevidst tendens. Man ser altid tingene fra en bestemt position (social, geografisk, kønsmæssig, ideologisk). Men man kan være mere eller mindre ordentlig og redelig i sin fremstilling. Det redelige kan fx bestå i at se ting fra flere sider.

·    Billeder: Vær opmærksom på, at billeder og video sjældent er ”neutrale”. Der er som regel altid en grund til, at de er blevet taget/optaget – og et formål. Der kan også være tale om iscenesættelse. Altså at motivet/begivenheden er (kunstigt?) opstillet, fordi man netop har villet give et bestemt billede på ”virkeligheden”.  

·    NB: Kildeværdi og relevans: Efter at have gennemgået alle ovenstående punkter kan det være en god idé at vende tilbage til hovedspørgsmålet; I hvilket omfang er kilden god og kvalificeret til at hjælpe med at besvare mit spørgsmål eller mine spørgsmål?