Jeg har valgt at lave et bass-remix af sangen, hvilket betyder at de primære instrumenter vil være en 808 bass, trommer og vokalerne. Jeg har beholdt skala (Cm) og tempo (126bpm). Jeg laver kun 1 gentagelse af vers, bro/buildup og omkvæd, da flere gentagelser vil være mere repetitive at lave. Fokuset vil være på at bruge automations, da jeg ikke har prøvet det så meget før.
Jeg har ikke brugt så meget energi på dette, da der var mere plads til automation i bro og omkvæd. Sangen spiller originalt 3 takter i sin rytme pr gentagelse, men det er jeg ikke så glad for og det er også begrænset hvor advanceret det må være inden for bass-remix genren. Derfor har jeg gjort mellemrummet mellem delene af verset større så ver del er 4 takter i stedet. Her er så tilføjet et simpelt bass-mellemspil, for at fylde det ud.
Bassen er en 808 fra en online pack "Cymatics" og følger lidt det originale i toner og rytme:
Her programmeres bassen der ellers bare er en lydfil til MIDI så den har lidt fade in, og ikke slår hårdt på, på hver tone. Yderligere forskydes tonen 4 halvtoner, da basistonen for lydfilen var G# og ikke C.
Trommerne spiller hihat på ottenedele og har så - meget normalt - snare på tredje slag i hver takt, med nogle stortrommeslag fordelt rundt, bl.a. i første slag i hver anden takt.
Dette giver så:
Broen skal være et "Build up" til omkvædet/droppet. Dette vil gøres bl.a. ved at skru ned for nogle frekvenser så droppet bliver mere kraftigt når de frekvenser kommer igen.
Akkordprogressionen er: Cm | Eb | Ab Fm | G Originalversionen spiller bare Cm Eb to gange, men første gang jeg hørte sangen troede jeg den ville fortsætte som min akkordprogression og tænkte at det ville være godt.
Akkorderne spilles faktisk ikke, men det er kun grundtonen der spilles. Dette gøres både med bass og med et elektrisk instrument der spiller nogle tilfældige rytmer (i midten spiller den også en faldende pentatonisk skala til C-dur i mol, disse toner bliver lidt lave da det er slidenotes, men dette fikses med automations).
Trommerne spiller bare stortrommen på hvert slag:
Det elektriske instrument har også denne kompressor på sig for at sænke dens "Attack" da der efter 305ms skrues op for lydniveauet på instrumentet.
Herefter tilføjes automation. Jeg vil gerne have at frekvenserne ændre sig undervejs, da det tit har en fed effekt. Dette gøres med en EQ-automation på main:
Når broen begynder sættes EQen til venstre billede, men undervejs skiftes der til højre billede og i droppet gås der så tilbage til ingen EQ på main. På den måde ændres de spillede frekvenser sig undervejs, samtidig med at droppet bliver mere kraftfuldt da bassen f.eks. ligepludslig kommer igen.
Yderligere bruges en automation til at skrue op for lyden af det elektriske instrument undervejs. Der tilføjes også reverb til stemmerne i sidste linje i builduppet:
Her er der først lavet en bassgang der bare spiller tonernre: ab ab ab ab f f f f c c c c d d eb eb. Herefter er der så tilføjet slide notes til bassen:
Bassen har også fået et større "fade in" på 300ms så der slet ikke er noget slag i lyden. Dette slag spilles så med stortrommen. Trommerne spiller bare en hel basic disko/rock rytme:
Herefter laves der så automation:
Dette er dobbelt så langt som før da der er lavet en instrumental gentaelse:
Dette er automation for lydniveauet på bassen. Den bruges mest til midten for jeg har lavet et break uden lyd, men også til at kompensere for nogle af de andre automations der også påvirker lydniveauet f.eks. lige før breaket hvor tremoloautomation er nede.
Dette er automation for noget tremolo på bassen jeg har tilføjet for at gøre bassen mere "grim". Jeg prøver bare at køre op og ned nogle gange med dette når jeg synes det giver mening. Specielt har jeg valgt ikke at have så meget tremolo på lige før breaket.
Dette justerer så "fade in" på bassen så den nogle gange har større attack/har slag-lyden med.
Endeligt var det instrumentale omkvæd lidt tomt så jeg tilføjede en hurtig solo. Den bruger mest toner fra den pentatoniske skala til Eb der jo er parallel til Cm. I perioder bruges der også den pentatoniske skala til C i mol.
Det er muligt at den godt kunne bruge noget mere finpudsning ift. lydniveauer, især på bassen. Verset der ikke var mit fokus, er måske også lidt for kedeligt.