Narratologi:
Narratologi handler om historien i et computerspil, hvis der er en. I mange spil (især one player games) er historien en stor del af oplevelsen og kan være det, der gør at spillet er godt. Man kan næsten se det som en slags virtuel bog, hvor man ikke bare læser historien, men selv bevæger sig rundt i den og oplever den.
Ludologi:
Ludologi betyder læren om spil og handler om reglerne og strukturen i et spil. Det er det, der bestemmer, hvad spilleren kan og ikke kan gøre. Reglerne er med til at styre, hvordan spillet udvikler sig, og hvilke valg spilleren har. Et spil som Tetris er et godt eksempel på meget ludologi, fordi spilleren har begrænset frihed. I modsætning til det giver spil som GTA hvor der er meget mere frihed.
Det medskabende:
Det medskabende handler om det, spilleren selv bidrager med i spillet. Det er ofte det, der gør spil spændende og levende. Mange spillere synes, det er sjovt at have frihed og kunne være kreative. Hvis et spil kun giver en mulighed hele tiden, føles det mere som en film end et spil. Derfor er det vigtigt med valgmuligheder og indflydelse.
De bedste spil har typisk en blanding af alle tre principper, men hvad der fylder mest, afhænger af genren.
Game world:
Game world er den verden, spillet foregår i. Det er miljøet og omgivelserne, som spilleren bevæger sig rundt i. Genre og game world hænger ofte sammen fx giver det mening, at et skydespil foregår i en krigszone frem for i en børnehave.
Gameplay:
Gameplay handler om selve oplevelsen ved at spille. Det er vigtigt, at der er en god balance mellem leg og udfordring, så spilleren bliver engageret. Hvis noget er svært, skal det også føles belønnende, når man klarer det.
Game rules:
Game rules kan opdeles i to dele: regler og missioner. Reglerne styrer, hvad spilleren må og kan gøre i spillet. Missioner giver spillet retning og mål. For eksempel kan en mission være at bygge en raket for at flygte fra en naturkatastrofe. Det giver spilleren noget at arbejde hen imod.
Game mechanics:
Game mechanics er de systemer og funktioner, der får spillet til at fungere. Det handler fx om, at spillerens valg har konsekvenser. Det gør spillet mere realistisk og engagerende, så man bedre kan leve sig ind i det.
Når man udvikler spil, er det bedre at bruge Scrum metoden end vandfaldsmodellen.
Man starter med at finde ud af, hvilke krav produktet skal opfylde. Derefter laver man en simpel første version (proof of concept), som opfylder nogle af kravene. Herefter forbedrer man løbende produktet i flere omgange.
En vigtig del af processen er, at man kan gå tilbage og rette fejl eller ændre ting undervejs. Det gør udviklingen mere fleksibel og giver et bedre slutprodukt.