Merete Abrahamsen har siden 2008 været tilknyttet Haderslev Musikskole, og i 2012 etablerede hun voksenkoret AcaVoca
"Jeg bliver selv rigtig glad af at synge, og når man synger sammen i en stor flok, og det lyder godt, udløser det en anden og måske større glæde. Rent musikalsk kræver det også samarbejde, engagement og - ikke mindst - musikalitet at synge sammen med andre.
Jeg har udelukkende arbejdet med a cappella-arrangementer (uden akkompagnement), blandt andet fordi jeg synes, det er fedt med et kor, hvor bassen har en reel basfunktion. I AcaVoca arbejdes der på et højt niveau med arrangementer inden for forskellige genrer i den rytmiske verden."