Solfang er et bofællesskab på andelsbasis.
Bofælleskabet er de fælles aktiviteter, hygge, arbejdslørdage og fællesspisningen.
Alle bofæller er en del af Solfang. Man deltager i fællesspisningen, knokler/hygger på arbejdslørdage, deltager på fællesmøderne, passer sine ansvarsområder og bakker op om fællesskabet.
Solfangs livsnerve er glasgaden. Den forbinder alle huse, og summer af liv året rundt. Rundt om bofællesskabet har vi 3½ tønder land med bl.a. skov, legeplads, shelter, vandhul, køkkenhave...