Nærum Gymnasium i øredøvende stilhed

En nyhedsartikel af Alexandar Wibroe 30.11-17

Krigszonerne ude i verden er det, der fremkalder de mest kyniske og barbariske billeder vi kan forestille os. Massemord, henrettelser, voldtægter og mange andre frygtindgydende billeder. Alt dette fik eleverne på Nærum Gymnasium fornøjelsen af, da Jan Grarup kom og fremviste sine rå værker.

Kilde: https://brandts.dk/udstilling/jan-grarup/

Mandag d. 27/11 og tirsdag d. 28/11 fik Nærum Gymnasium den ekstremt tankevækkende fornøjelse af at høre på den brutale krigsfotograf Jan Grarup, som foreviste nogle uddrag fra sine opkommende bog ”And then there was silence”. Omkring kl 12 blev eleverne samlet i Agoraen, hvor der var gjort klar til fremvisningen.

Jan Grarups fotografier er blevet bragt af nyhedsmedier over hele verden, og han er den danske fotograf, der har vundet allerflest danske og internationale pressefotopriser. Nu har han samlet en række af sine fotografier i ”And Then There Was Silence”: Det er en omtrent 500 sider lang billedbog, der måler 30x40 cm og vejer fem kilo, og som også i en anden forstand er et tungt bekendtskab. Det er en næsten dystopisk portfolio over, hvor meget nød, elendighed og komprimeret ondskab mennesket er udsat for og i stand til, at udsætte hinanden for ude i verden.

Jan er en mand, der lever af at sætte livet på spil udelukkende for at sende et budskab ud til verden. Nemlig budskabet om, at de skal tage og få hovedet ud af røven, og få øjnene op for hvad det egentlig er, som er det virkelige problem i vores selvhævdende verden. Nu udkommer hans livsværk snart, som har til hensigt, at give det ubegribelige et ansigt og sætte beskueren ind i hvordan det er, når bomberne falder og mennesker tvinges på flugt. Et budskab, der ikke kunne blive meget mere relevant i dag, hvor diskussionerne om reguleringen af flygtningestrømme er så meget under debat.

Han fortalte blandt andet også om sin traumatiserende oplevelse under folkemordet i Rwanda 1994, hvor han var vidne til diverse grusomme ting. Han var ikke mere end 26 år gammel, da han befandt sig i centeret af verdens største massemord. Det sætter sit præg på en mand, og det var også efter denne tragedie, at han blev diagnosticeret med PTSD.

Jan berettede ikke blot om sine oplevelser i krigen, men også om sit personlige liv. Det er svært, at sætte sig ind i hvordan det kan påvirke en mand, at tilbringe størstedelen af sit liv i krigszoner. Jan er blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress og har haft en fortid med voldsomt alkohol-og stofmisbrug, hvilket han også fortalte om. Det er de færreste mennesker, som ville være i stand til, at erfare de ting, som han har været vidne til og stadig være ved sine fulde fem. Samtidigt med, at være krigsfotograf er Jan også alenefar til 3 store børn, hvor den yngste går i 3.g på gymnasiet. Hans kone døde for 2 år siden, hvilket vil sige, at han samtidigt med, at promovere verden til, og gøre en forskel mod krigene ude i verden, har til ansvar, at opdrage to teenagedøtre og en ældre søn. Men han er ekstremt passioneret omkring hvad han laver, og det er hans lidenskab på et niveau uden grænser, hvilket er med til at retfærdiggøre hans prioriteringer overfor sine børn.

Jeg er ikke i tvivl om, at foredraget var med til, at ændre mange af de unges perspektiv på de problemer vi konfronterer ude i verden. Det har helt klart været med til at ændre synspunkter for, hvad det egentlig er som er relevant i livet, og hvordan man kan være med til at gøre en forskel. Værdier, som kan få vores generation til, at være dem, der er med til og udrydde den elendighed der findes ude i verden.

Ny Generation, Ny Musik, Det Er Dansk Rap

En baggrundsartikel af Miklos Brøndsted 30.11-17

Road to fame or road to lame

Mange af nutidens danske rappere er blevet kendt på deres dybe lyrik og gode flow. Et eksempel kunne være Gilli som blev kendt med sit album “Ækte Vare”. Lytterne kunne lide hans musik, lyrik og flow og det udviklede ham til at blive en af de største nutidige rappere. Dsv. ser vi flere situationer hvor de store danske rappere sælger deres baggrund for at lave hits. Deres tekst er blevet ensartet og forudsigelig; et eksempel kunne være hittet “Rica” eller “Mamacita” hvor de rapper over et eksotisk beat med et godt flow. Der er ingen tvivl om at det lyder godt, men rent lyrisk og ud fra deres baggrund skyder rapperne sig selv i foden.

Racisme på Roskilde Festival?

En informationsartikel af Katrine Norre Nielsen 30.11-17

Roskilde Festival 2018 er blevet mødt af kritik på de sociale medier, for deres bookning af bandet Scour til næste års festival. Bandets frontmand, Phil Anselmo, har i 2016 under en koncert i råbt ”White Power” imens han udførte en Nazi salute til hans publikum. Roksilde Festival er herefter kommet med en forklaring på, hvorfor en festival der sidste år promoverede og gik ind for ”diversity” netop har hyret dette band.

kilde: http://www.roskilde-festival.dk/music/2018/scour?view=grid&q=scour

Roskilde Festival 2018 har offentliggjort flere nye artister til næste års line- up. Bookningen af metalgruppen Scour, med Phil Anselmo som frontmand, har skabt stor kritik på de sociale medier.

I Januar 2016, stod Anselmo foran sit publikum i Hollywood, i en koncert der honorerede en myrdet Pantera guitarist, Dimebag Darrell, det var her han strækkede sin højre hånd ud i en Nazi salute imens han råbte ”White Power”.

Efter handlingen blev fanget på video og spredt rundt på nettet, blev adskillige koncerter rundt i USA for hans daværende band ”Pantera” aflyst og flere musikere indenfor metalgenren kritiserede og aflyste jobs med bandet.

Anselmo uploadede en video efter hændelsen hvor han undskyldte for hans handlinger, men de forfølger ham stadig.

'Er det ikke lidt en ommer at være imod racisme og så booke bandet Scour, hvor forsangeren er glad for at heile og råbe White Power?' skriver Thomas Sørensen til Rokilde Festivals Facebook side.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén forklarer dybere på festivalens officielle hjemmeside, hvordan festivalen kan tilgive en kusnter der, på åben scene har råbt ”White Power”.

Her anerkender Wahrén de forståelige reaktioner , men understreger at Scour på ingen måder er et band med en politisk agenda:

” Der er i virkeligheden tale om fuldt forståelige reaktioner. Scour er på ingen måde et politisk band, der bruger deres musik som platform til at hylde nogen politisk overbevisning.”

Han udtaler også at de i musikgruppen har diskuteret hvorvidt Anselmo har lært af sin fejl, hvilket de mener han har og derfor gerne vil byde ham og bandet Scour velkommen til næste års Festival, ligesom de gjorde i 2009 og 2014.

Man kan diskutere om hvorvidt dette var en stor politisk skandale eller blot et smut på læberne, men Roskilde Festival byder velkommen til Scour i 2018.

Eftersom Festivalen, år efter år er blevet kendt for at sætte fokus på forskellige emner og lave statements hertil, virker det troværdigt at de ikke har nogen politisk bagtanke med bookningen af bandet.