Eksklusivt interview med Kundby-pigens forsvarsadvokat Mette Grith Stage

Et interview af Sofie Almine Falck 30.11-17

En kendt forsvarer, der nu må finde sig i et personligt angreb.

I et eksklusivt interview har vores indlands- og politikjournalist Sofie Falck, fået lov til at interviewe den nu meget kendte forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Alle, både unge og gamle har hørt om Kundby-pigen, den første kvinde, som er blevet dømt for terror i Danmark. D. 27. november blev den kun 17-årige pige fra Kundby idømt 8 år i fængsel. Pigen fra Kundby var kun 15 år da hun blev mistænkt som en potentiel farlig terrorist. Sagen begyndte i 2016, da kemikalier til fremstilling af bomber blev fundet af politiet i familiens hjem i Vestsjælland. Kundby-pigen blev først dømt til 6 års fængsel i retten i Holbæk, men sagen gik efterfølgende videre til Østre Landsret.

Mette Grith Stage er glad for resultatet af retssagen, eftersom hun frygtede at Kundby- pigen kunne risikere dommen forvaring (se fakta boks om dommen forvaring). Mette Grith stage er dog ikke fuldt tilfreds, men hun anderkender, at 8 års fængsel er et godt resultat.

”Nej, det er et rigtig godt resultat. Selvfølgelig havde 6 år som i byretten været bedre, men jeg havde forventet, at landsretten ville sætte straffen op til 8 år ud fra den retspraksis der foreligger på området.”

Anklager i sagen Kristian Kirk havde et helt andet synspunkt på Kundby-pigen end Mette Grith Stage. Han har flere gange understreget til bl.a. DR nyheder, at han krævede en tidsubestemt forvaringsdom til Kundby-pigen.[1] Her mener pigens forsvarer dog, at Kristian Kirk vurderede forkert.

”Efter min opfattelse er forvaring ikke den rigtige sanktion til så ung en pige, som ikke er tidligere straffet.”

Mette Grith Stage mener ikke at Kundby-pigen var en farlig terrorist. Kundby-pigen var blot 15 år da hun blev sigtet, og havde ikke engang færdiggjort 9. Klasse. Pigen havde også oplevet grov mobning og voldsomme omsorgssvigt tideligt i livet, hvilket gjorde hende særlig sårbar. Forsvarsadvokaten mener, at hendes klient blot søgte anerkendelse og noget at ”spejle sig i” da hun blev radikaliseret. Hun uddyber yderligere: ”hun manglede spænding og anerkendelse og det fandt hun først via islam og derefter – desværre – islamisme”

Hun fortjente ikke en forvaringsdom vurderer Mette Grith Stage. Efter dommen, spekulerer mange over, om Kundby-pigen vil komme på rette spor igen, når hun har afsonet sin dom.

Kristian Kirk besvarer DR-nyheders spørgsmål:

”Tror du stadig, hun er farlig, når hun kommer ud?”

Det håber jeg saftsuseme ikke, siger Kristian Kirk og tilføjer:

”Man har givet sig selv en bagkant med de otte års fængsel, og så håber jeg - ikke bare som anklager, men som borger i det her land - at nogen har fået gjort op med det til den tid, siger anklageren med henvisning til, at pigen bør få hjælp til at komme væk fra en radikaliseret tankegang”.[2]

Her er Kundby-pigens forsvarer positiv og optimistisk da hun bliver stillet et lignende spørgsmål:

”Jeg håber, at kompetente mennesker tager hånd om hende under hendes afsoning og får hende på rette spor. Når hun har været så nem at radikalisere, er hun forhåbentlig også nem at afradikalisere.”

Mette Grith Stage er ikke tilfreds med de beviser, som er blevet fremlagt i sagen. Nogle af dem eksisterede ikke på gerningstidspunktet, og derfor bør de ikke bruges i retten, mener Mette Grith Stage. Der var bl.a. nogle breve som Stages klient skrev til islamister, da hun var varetægtsfængslet.

”De breve hun havde skrevet til forskellige islamister under sin varetægtsfængsling mener jeg reelt ikke sagde noget, om hendes hensigt på gerningstidspunktet, 1 år og 3 måneder tidligere. Men de stillede hende i et dårligt lys.”

Brevene kan have påvirket sagen i en negativ retning for Kundby-pigen.

FOTO: Mette Grith Stages Privat foto - portræt af Mette Grith Stage.

Politiske initiativer som senere udvikler sig til personangreb.

Justitsminister Søren Pape Poulsen(K) har i den forrige uge gjort opmærksom på, at han vil indføre ti nye initiativer, bl.a. at gøre det muligt at vidne anonymt i retssager. Hans mål er at få flere vidner til at stå frem, og ikke være bange for gerningsmanden[3]. Med andre ord vil Pape have, at vidner skal kunne afgive vidneforklaring anonymt, i eksempelvis bandesager.

Men her vurderer og understreger Mette Grith Stage, at man også skal tage hensyn til den tiltalte. Hun forklarer:

”Jeg synes selvfølgelig, at det er vigtigt vi beskytter vidner og at de ikke føler sig utrygge ved at skulle vidne. Men omvendt er det hensynet til tiltalte og hans forsvar. Og det er retssikkerhedsmæssigt højst betænkeligt at udvide brugen af anonyme vidner, for når den tiltalte ikke ved, hvem der vidner mod ham, kan han og forsvareren ikke tilrettelægge hans forsvar optimalt. Det kan være, at vidnet og tiltalte har et udestående og at vidnet derfor har en interesse i at belaste tiltalte, men det kan den tiltalte jo ikke fortælle sin forsvarer, fordi han ikke ved, hvem vidnet er”

Forsvarsadvokaten understreger også i vores interview, at anonymitet for vidner ikke er positivt for retssamfundet.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen kritiserer Mette Grith Stages udtagelser. Hun mener at forsvarsadvokaten taler mod vidnebeskyttelse/anonymitet til sin egen fordel. Hun udtaler til DR: ”Jeg er ikke overrasket over, at den advokat, der tjener millioner af kroner på at forsvare lige præcis bandemedlemmer ikke syntes, det er specielt smart, at vi gør det lettere at vidne mod selvsamme bandemedlemmer.” Mette Grith Stage føler, at Trine Bramsen går mod hende personligt, altså er Bramsens udtagelser et personangreb mod forsvarsadvokaten.

Mette Grith Stage udtaler:

”: Jeg synes det er sørgeligt, at en politiker kan finde på at udsætte en forsvarer for et personligt angreb fordi forsvareren blander sig i den retspolitiske debat med et andet synspunkt end den pågældende politiker.”

Fremtiden må vise om justitsministerens initiativer bliver vedtaget, og om hvorvidt Mette Grith Stages vurdering kan påvirke lovforslaget om de ti initiativer.

[1] https://www.dr.dk/nyheder/indland/anklager-haaber-saftsuseme-ikke-kundby-pige-er-farlig-om-otte-aar

[2] https://www.dr.dk/nyheder/indland/anklager-haaber-saftsuseme-ikke-kundby-pige-er-farlig-om-otte-aar

[3] https://www.b.dk/politiko/pape-vil-oge-beskyttelsen-af-vidner-i-bandesager

Ubådssagen – Her er overblikket.

En artikel af Caroline Westermann 30.11-17

Foto: foto fra Se og Hør's artikel: Det vi ved og det vi mangler at vide - svar på ubåds sagen. http://www.seoghoer.dk/nyheder/det-ved-vi-og-det-mangler-vi-svar-paa-i-ubaads-sagen

Peter Madsen, også kendt som Raket-Madsen, har fået sig en dårlig sag på hånden, og efter adskillige benægtelser og forklaringer bliver graven cm for cm dybere. Historien med den danske forsker og den svenske journalist Kim Wall har taget den ene uhyggelige drejning efter den anden, og det er stadig uklart hvad der skete på den hjemmebyggede ubåd ”Nautilus”.

Vi har samlet alle hovedpunkterne og skabt et overblik over hvad der nok er blevet Danmarks mest umenneskelige og brutale drabssag.

Mange spørgsmål har udfoldet sig siden Kim Wall torsdag d.10 august omkring kl 19:00 sejlede ud på Øresund i ubåden UC3 Nautilus i selvskab med Raket-Madsen. Hvad skete der på ubåden? Slog Peter Madsen, Kim Wall ihjel eller var det en tragisk ulykke? Hvis ja, hvordan blev den unge Kim Wall dræbt? Hvis nej, hvordan havnede dele af hende i så fald ved kysten ud fra Amager?

Hvilke motiver havde Peter Madsen for at dræbe Kim Wall? Hvad var forløbet? Og hvilke beviser har vi?

Dét ved vi – Generelt:

- Vi ved, at Kim Wall gik ombord på ubåden UC3 Nautilus torsdag den 10.august med formålet om at skrive en reportageartikel om den hjemmebyggede ubåd.

- Vi ved, at Peter Madsen smed liget af den afdøde Kim Wall i Østersøen.

- Vi ved, ifølge politiets teori, at Peter Madsen parterede og punkterede liget bevidst, i håbet om, at det ville holde det til bunds.

- Vi ved, fra et retsmøde der blev afholdt den 5.september 2017, at Peter Madsen lever i et åbent forhold og tidligere har været en del af S/M miljøet og også har haft sammenleje med sin kone og andre kvinder i sin ubåd.

- Vi ved, at politiet har undersøgt Peter Madsens computer og fundet videoer af drab og tortur, hvor en af videoerne var af et drab fortaget ved halshugning.

Dét ved vi – Forløbet:

- Kim Wall og Peter Madsen sejlede ud på Øresund den 10. august omkring kl.19:00.

- Vi ved, at Kim Wall var i live indtil kl. 20:30 den 10.august, da hun blev fotograferet sammen med Peter Madsen i tårnet af ubåden.

- Vi ved, at Kim Walls kæreste kontakter politiet kl. 02:30 natten til fredag, og efterlyser hende hos myndighederne.

- Vi ved, at Forsvarets Operationscenter spotter ubåden fredag formiddag kl. 10:34 i Køge bugt. Der bliver herefter tilsendt en helikopter der får radiokontakt med Peter Madsen, som forklare at der har været tekniske problemer på ubåden - Den synker kort efter.

- Vi ved, at ubåden sank efter en bevidst udført handling.

- Vi ved, at Raket-Madsen bliver reddet og kommer i land hvor han udtaler sig til et kamerahold, omkring problemerne på ubåden. Han tilføjer at der kun var ham om bord på det tidspunkt.

- Vi ved, at politiet fører Peter Madsen til Dragør, hvor han samme dag bliver varetægtsfængslet og sigtet for mordet på Kim Wall.

Dét ved vi – Beviser:

- Vi ved, at ubåden sank efter en bevidst udført handling.

- Vi ved, at Kim Walls blod er fundet ombord på ubåden.

- Vi ved, at Kim Walls torso mandag den 21.august bliver fundet ved kysten på Amager.

- Vi ved, at arme, ben og hoved bevidst er blevet parteret og smidt andessteds end torsoen.

- Vi ved, at der blev gjort et bevidst forsøg på at holde torsoen på havets bund, da den var blevet punkteret og holdt nede af metal.

- Vi ved, at Kim Walls lig havde 14 knivstik på kønsdelene og et i brystkassen.

- Vi ved, at der på Peter Madsens kedeldragt blev fundet rester af fedt-og muskelvæv, samt knogle.

- Vi ved, at hendes ben og hoved var tynget med blylodder og at der i en af de fundne poser lå en kniv.

Den 21.august bekræfter politiet, at Kim Wall er død på Ubåden, hvor Peter Madsen udtaler sig og siger, at hun omkom ved en ulykke, og at han efterfølgende har begravet hendes lig til søs. Senere samme dag finder en cyklist en kvinde torso uden arme, ben og hoved ved en strand på Amager. Torsoen bliver undersøgt og der bliver den 23.august bekræftet at der er et DNA-match mellem torsoen og Kim Wall. Dagen efter, den 24.august bliver Peter Madsen igen afhørt og derefter sigtet for usømmelig omgang med lig. Den 5.september bliver varetægtsfængslingen af Peter Madsen forlænget med 4 uger i Københavns byret, efter at han igen har afgivet sin forklaring.

Varetægtsfængslingen bliver igen forlænget med 4 uger den 3.oktober efter der i Købehavns byråd har været fremlæggelse af de fundne dødsvideoer på Peter Madsens computer, samt obduktionsrapporten der dokumenterer 15 stikskader på torso. Den 6.oktober finder dykkere i Køge Bugt Kim Walls hoved og ben i en pose med hendes tøj og en kniv. 24 dage efter, den 30.oktober, kommer det frem at Peter Madsen under en afhøring, der fandt sted den 14.oktober, har ændret sin forklaring. Han fortæller nu, at Kim Walls død kan skyldes et undertryk og inhalering af udstødningsgasser som kulilte nede i ubåden, mens Peter Madsen selv befandt sig på ubådens dæk. Han erkender samtidig at det er ham der har parteret liget og smidt det i Køge bugt. Onsdag den 29.november kl. 10:15 finder dykkere i samarbejde med Købehavns politi, Kim Walls højre arm i Køge Bugt ikke så langt fra hvor den venstre arm blev fundet. De to arme blev fundet ca. en kilometer fra hvor torsoen, hovedet og benene blev fundet.

Er løsningen til stress epidemien

hos danske gymnasieelever

at hæve niveauet?

En klumme af Mia Sille Henriksen 30.11-17

Nyhederne, aviserne og radioprogrammerne bugner med unge der brokker sig over lange skoledage, for mange afleveringer og for højt pres fra omverdenen. Gang på gang offentliggøres nye undersøgelser og statistikker som på banebrydende vis, melder om nye højder for lykkepille forbruget og ensomhed blandt de danske unge.

Den nye gymnasiereform trådte i kraft for 2017-generationen af 1.g’ere og i et interview med Berlingske Tidende udtaler undervisningsminister Merete Riisager (LA) sig om den nye gymnasiereform: De danske Gymnasier skal reetablere deres omdømme som en institution af høj faglighed da det faglige niveau i gymnasierne er faldende, siger Riisager. For mange unge er useriøse og for uegnede til at gå på gymnasierne, og dette går ud over undervisningen mener Merete Riisager; “...det er naturligt, at underviserne lægger niveauet i undervisningen, så alle kan være med. Det sker i den bedste mening, men det betyder, at underviserne har været nødt til at sænke niveauet lidt.” Udskiftningen af “plads til alle” konceptet som længe har præget de danske gymnasier, skal ske ved hjælp af den nye gymnasiereform. Der skal sorteres i eleverne ved at adgangskravene i fremtiden skal skærpes så meget, at havde det været nutidens gymnasieelever, ville hver tiende ikke have haft et højt nok gennemsnit til at komme i gymnasiet efter folkeskolen. Matematikfaget skal ikke længere være tilgængeligt på c-niveau og AT er blevet permanent afskaffet.

Det er klart, at sammenligner vi de undervisningsmæssige kriterier der stilles for de unge danskere med kravene der stilles for unge fra udlandet, har de danske elever det ikke særlig slemt overhovedet. Vi får SU af staten, har empatiske lærere vi tiltaler ved fornavn og hver evig eneste uge rundes ikke af med en prøve. Det er ikke just synd for de unge danskere. Dog er den mest stressede del af Danmarks befolkning, mænd og kvinder i alderen 16-24. Det er klart at stress ikke nødvendigvis går hånd i hånd med engagement, men det er en fejlindikator for vores uddannelsessystem som det ser ud nu. Nærum Gymnasiums ene skolepsykolog er til rådighed på skolen, hver anden torsdag og aftaler sker efter elevens egen henvendelse. En mulig løsning kunne være at smide penge efter flere psykologere, men det er forudsat en antagelse om at de unge tør opsøge hjælp, hvilket ikke er tilfældet. Unge gymnasieelever i dag har en udbredt følelse af selvstændighed og success forbindes med fejlfrihed. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 viser at 9.3% af de unge i alderen 16-24 sjældent har opsøgt kontakt med deres venner eller familier.

Når gymnasiernes adgangskrav skærpes kommer der helt logisk set i fremtiden til at stå en hel hord af unge danskere som ikke aner hvad de skal stille op med deres liv. Denne problematik kommer sig af at det er blevet alt for alment at gå i gymnasiet. Der er et hav af uddannelsesmuligheder - dog søger alle ind på STX. Ønsker uddannelsesministeren at skabe en generel forståelse om at kun det bedste er godt nok til STX, skal resten af de danske ungdomsuddannelser normaliseres. STX kan ikke være forbeholdt for eliten hvis ikke resten af Danmarks unge får en hjælpende hånd, til at finde ud af hvilken uddannelse de så skal tage. Når folkeskoleeleverne nu allerede i 8. klasse skal beslutte sig for hvilken uddannelse de ønsker sig i fremtiden, fremstår STX som den mulighed hvormed færrest døre lukkes for en. Frygten for at komme til at vælge noget fra, ved at tage en for specifik uddannelse er alt for overvældende - især når det bliver sværere og sværere at skifte uddannelser hen ad vejen. Staten har ladet sig blænde af håbet om at Danmarks fremtidige ledere skal brillere og har i mange år opfordret unge til at blive klogere og tage længere uddannelser. Det er klart at ikke alle kan eller bør tage en STX, men en del af problemet er også, at en undersøgelse vi har foretaget på skolen viser at ud af 100 NAG elever følte 54 ikke at de fik god nok studievejledning i folkeskolen. Der bør tænkes præventivt i sagen, og ønsker man at unge skal selvevaluere og turde vælge andre ungdomsuddannelser skal disse krones lige så vigtige og nødvendige for samfundet som en STX.

Skal hash legaliseres?

Et debatindlæg af Annelouise Hvilshøj 30.11-17

Den aktuelle brandvarme bandekonflikt handler givetvis om mangt og meget. Men den handler bl.a. om hashmarkedet og er derfor med til at understrege hvem det er vi gavner, ved at opretholde kriminaliseringen af cannabis. En legalisering af cannabis, f.eks. ved at sidestille det med alkohol, rummer en lang række fordele. Et fortsat forbud, derimod, er til mere skade end gavn.

I Danmark er det, ifølge sundhedsstyrelsen, oftest gymnasieelever og universitetsstuderende, velfungerende og fornuftige mennesker, der ryger hash. Det er ikke desperate misbrugere. Det er bare en flok unge mennesker der gerne vil ryge en joint en gang imellem sammen med vennerne. Det er de unge der har forbruget men hvis vi i Danmark tør legalisere cannabis, er det ikke kun dem der vil drage fordel og det er ikke for dem at vi skal ændre reglerne.

For det første: Hvis cannabis blev legaliseret ville det tage saften og kraften ud af den ellers uendelige krig mellem politiet og hashhandlerne på Christiania, en krig der koster samfundet mange ressourcer og, som historien tydeligt viser, ikke fører til noget.

For det andet: En legalisering af cannabis ville fjerne en af gadebandernes største indtjeningskilder og dermed mindske kriminalitet og frigive enorme ressourcer hos politiet. Ressourcer der kan bruges langt bedre på andre former for kriminalitetsbekæmpelse. Eller på forebyggelse. Hash er ifølge sundhedsstyrelsen det største stof i Danmark og en legalisering ville være katastrofal for dem der lever af at smugle det ind i landet og sælge det ulovligt.

For det tredje: Hvis man legaliserer cannabis vil det åbne op for en stor indtjeningskilde for staten. Med en legalisering vil cannabis kunne sælges i rene, statskontrollerede butikker med uddannet personale i stedet for i en skummel baggyde, hvor der lige ved siden af står en anden og sælger kokain. Samtidig ville man kunne kontrollere kvaliteten af varen samt sørge for at mindreårige ikke har adgang, på samme måde som vi i dag gør med cigaretter og alkohol.

I Portugal har både cannabis, kokain og andre stoffer været afkriminaliseret i mange år og Portugal bliver rost til skyerne for deres succes fordi antallet af misbrugere er faldet gevaldigt. Hvis man på gaden i Portugal bliver fanget med stoffer i lommen bliver man ikke straffet, så længe mængden ligger under en vis grænse. For selvom det ikke er ulovligt at indtage er det stadig ulovligt at sælge og gro og man har sat grænsen for at skelne mellem, hvad der er til privat brug og hvad der er beregnet til videresalg.

I Portugal er det en afkriminalisering og det kan vi lære af. Men i Danmark bør det være en legalisering. En legalisering ville gøre et større indhug i banderne end politiet evner med deres patruljering af gaderne og krigen mod Christiania nogensinde ville kunne gøre. Selv uden den aktuelle bandekonflikt, vil det være en stor samfundsgevinst at legalisere hash. Bandekonflikten er i den forstand bare en understregning af, at vi ikke for tidligt kan komme i gang med at gøre det rigtige.

Bandekrigens konsekvenser:

beboerne på Nørrebro er bange

En informationsartikel af Carl-Christian Øgard 30.11-17

Politiet efter skyderiet på Nørrebro d. 31. Oktober, hvor 3 mænd blev ramt, heraf en døde. (Foto: Thomas Sjoerup/Scanpix 2017)

Siden 12. juni har der været hele 42 banderelaterede skudepisoder i København. Det seneste skyderi, skete d. 31. oktober, hvor en 30-årig mand mistede livet på Tagensvej, Nørrebro. De mange skudepisoder, det sidste halve års tid, begynder at gøre beboerne i området bange. Mange er begyndt at tænke sig om før de går ud, om aftenen.

Et sted som er blevet særligt ramt, er Mjølnerparken på Nørrebro. Her har beboerne flere gange oplevet banderelaterede skudepisoder, imellem Loyal to Familia (LTF) og Brothas.

Det opleves i organisationen Lejerbo, som står for udlejningen til beboerne i området.

Det fortæller Forretningsfører for Lejerbo i København og Nordsjælland, Steffen Boel Jørgensen.

”Mjølnerparken er et sted, der er meget søgt og med lange ventelister, så vi har ikke nogen problemer med at få lejet ud. Men det er rigtigt, at der er en stigning i beboere, som har undersøgt muligheden for at komme et andet sted hen”, siger han.

Lejerbo, plejer at have en fraflytningsprocent på cirka 7 procent. De har regnet på de nye tal og regner med at procenten stiger med et par procentpoint, og det mener Steffen Boel Jørgensen heller ikke er underligt:

”Især hvis du har store børn, så er forældrene voldsomt bekymrede for, at de ender midt i et skyderi. Og hvis du spørger en ung mand ude i området, så siger de, at de ikke tør at gå mere end tre mand sammen, fordi de så risikerer at blive skudt”

Kræver Politibevogtning

Efter skuddrabet d. 9 nov. på en 22-årig mand, fik beboerformanden for Mjølnerparken, Søren Dalsgaard, nok. Han gentager nu igen ønsket, fra beboerne, om politibevogtning i boligområdet.

“Vi har nået et niveau, hvor det ikke er holdbart længere. Og derfor vil vi gerne fremsætte ønsket om regulær bevogtning i Mjølnerparken, for det er faktisk det, der skal til for at genskabe trygheden for almindelige beboere”, siger han.

“De spørger mig (beboerne red.), hvorfor politiet ikke kan beskytte os. Og jeg synes faktisk, det er på tide nu, at vi får regulær bevogtning. Det handler ikke om at køre massivt rundt i området, men om at bevogte indgangene til Mjølnerparken. Det ønske har vi vedtaget i bestyrelsen.”

Bevogtning ikke en holdbar løsning

Men ifølge Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), er en politibevogtning, i Mjølnerparken, ikke en holdbar løsning.

“Det er vigtigt, at vi har et fleksibelt og mobilt politi, der kan rykke ud mange steder. Hvis vi binder en masse betjente til et sted, tror jeg, at det kan blive svært. Men jeg vil lade Københavns Politi vurdere, hvad der er bedst”, siger han.

Justitsministeren fortæller om hvordan, at Københavns Politi har givet udtryk for, at de har de redskaber, som skal til.

“Kommer politiet med nye ønsker, så lytter jeg selvfølgelig til det. Politiet er allerede massivt til stede, men vi har med nogle meget voldsparate bandegrupperinger at gøre, der er uden for pædagogisk rækkevide, og det er det, vi kæmper med”, siger han.

Overblik over skudepisoder i København

Som det kan ses på kortet over visitationzonerne i København, ovenfor, er zonerne fokuseret i området omkring Mjølnerparken

Det nye politiske danmarkskort

En informationsartikel af Annelouise Hvilshøj 30.11-17

Det endelige valgresultat

Den 21. November gik folk til stemmeboksene for at sætte deres kryds til kommunalvalget og med alle af de 3.176.020 stemmer optalt er det tydeligt hvem der er vindere og hvem der er tabere i denne omgang.

Valgaftenen var en lang aften for nogen og en glad aften for andre. Til valgfesterne rundt omkring i landet drak nogle gravøl mens andre skålede på deres sejr. Man kan forestille sig at Socialdemokraterne i hvert fald havde en god aften da de igen cementerede sig som det største parti og med knap 3 procent flere stemmer end valget i 2013 kunne de også glæde sig over pladsen som det parti med størst fremgang. Vor statsministers parti, Venstre havde muligvis en mindre glædelig aften men de sidder fortsat på en solid andenplads, dog med 3,5 færre procentpoint.

Et parti hvis medlemmer utvivlsomt brugte aftenen (og måske også de efterfølgende aftener) på at drukne deres sorger, eller måske endda gik tidligt i seng af bar fortvivlelse, var Dansk Folkeparti. Partiformanden, Kristian Thulesen Dahl og resten af partiets tilhængere måtte glemme deres borgmesterdrømme og acceptere en tilbagegang fra 10,1 til 8,8 procentpoint.

Hos Alternativets, meget omdiskuterede og kontroversielle, valgfest har der dog uden tvivl været højt humør. Til dette, deres første kommunalvalg fik de på landsplan, 2,9 procent af stemmerne og blev dermed større end Liberal Alliance. De liberale, med vores stålsatte udenrigsminister i spidsen måtte sluge en tilbagegang på 0,3 procentpoint.

Både de konservative og de radikale gik marginalt frem med henholdsvis 0,2 procentpoint og 0,1 procentpoint.

Regionsrådsvalget

Mens kommunalvalget har været flittigt dækket, og meget omtalt har regionsrådsvalget ofte været en sidenote. Dette gælder også uden for valgkampsperioden; her er regionerne og deres arbejde heller ikke helt så synligt. Det kan få mange til at spørge, hvad laver regionerne egentlig?

Den 1. januar 2017 byttede Danmark 13 amter ud med fem regioner, som en del af den såkaldte strukturreform. Hver region bliver ledet af et regionsråd der består af 41 medlemmer. Valget af disse finder sted samme dag som kommunalvalget.

Også ved dette valg dominerede Socialdemokratiet og kun i region Syddanmark fik Venstre et flertal. Det var i samme region at tidligere udenrigsminister, Villy Søvndal (SF) var opstillet, men på trods af et flot personligt valg med 69.841 personlige stemmer, et resultat der i region Syddanmark kun blev overgået af Stephanie Loses (V) resultat på 89.583, blev Søvndals parti SF og Enhedslisten som de eneste lukket ude af forhandlingerne. I stedet blev det til en bred konstituering bestående af RV, S, LA og DF med Venstre i spidsen.

Regionernes ansvarsområder består primært af sygehusvæsenet og den kollektive trafik men de har også nogle miljømæssige opgaver.