Information

Covid-19

Alle forholdsregler i forhold til Covid-19, som ved tidspunktet for turneringsafviklingen anbefales af myndighederne, skal følges under turneringen - såvel af spillere som af turneringsfunktionærer.

Det vil bl.a. sige følgende forholdsregler (OPDATERET 7. SEPTEMBER!):

  • Der vil kun være opsat en lille pavillon til turneringspersonalet (max. 10 personer); intet stort telt eller noget, hvor spillerne kan samles, og dermed øge risikoen for smittespredning.

  • Der vil være et meget kort spillermøde inden turneringen, hvor alle 90 deltagere står med behørig afstand "i det åbne"
    Der vil ikke væ
    re spillermøde!! Se i stedet siden SPILLERMØDE her på sitet og orientér dig venligst i det hele taget her på sitet - og ved infotavlen tæt ved hul 1.

  • Der serveres ikke morgenmad eller frokost under turneringen.

  • Præmier vil være elektroniske gavekort og overførsel via MobilePay/bank. Der bliver INGEN officiel præmieoverrækkelse. Præmiemodtagere vil blive kontaktet kort tid efter turneringen for modtagelse af de elektroniske præmier.

  • Vinder man gavekort (i Am-rækkerne), kan værdien heraf bruges med det samme ved henvendelse til Søren fra Disc Connection. Det vil faktisk lette det for alle :-).

  • Spillere der vinder merchandise (CTP og HIO), kan dog afhente disse hos Søren fra Disc Connection, kort efter sidste gruppe i sidste runde er kommet ind (ca. kl. 16:00).


Generelt

Turneringen er sanktioneret som en PDGA C-tier og medlemmer af PDGA får derfor opdateret deres PDGA rating.

Bemærk venligst at ingen alkohol må indtages før, mellem og under runderne, og at vi henstiller til at der ryges minimalt, og diskret, under selve runderne! Dette for at vise for offentligheden og potentielle sponsorer, at vi er en sport der vil tages seriøst.

Informationstavle

Tæt ved hul 1 vil der være en tavle med de vigtigste informationer, men alt skulle gerne findes her på sitet og spørgsmål kan altid stilles til Sinus (som vil være ved Disc Connection-pavillonen, når han ikke selv spiller).

Hold hele tiden øje med, om I mener der er 50 personer ved Disc Connection-pavillonen og vent med at komme i nærheden, hvis det er tilfældet (grundet Covid-19 forsamlingsforbuddet).

Opvarmning/træning

Banen vil være fuldt spilbar (det vil sige at de ekstra OB på hul 6, 7 og 8 er opsat) senest fredag d. 11/9-2020 kl. 14:00.

Om søndagen henvises til andre områder i parken end banen, da der jo er spil i gang på banen hele tiden grundet golf start. DET GÆLDER OGSÅ PÅ DE "HØJT NUMMEREREDE" HULLER, DA BANENS HULLER GENERELT LIGGER TÆT OG DET DERMED VIL FORSTYRRE IGANGVÆRENDE RUNDER!

Toiletter

Der forefindes toiletter ved P-pladsen tæt på Rosenhaven samt ved Café Rosenhaven. Drikkevand kan aftappes på toiletterne.


Merchandise

Disc Connection kommer med deres butik og sælger discs og disc golf-relateret udstyr. Af hensyn til deres sponsorat til turneringen, skal vi henstille til at der ikke bliver solgt andre discs på området.

Husk her forsamlingsforbuddet grundet Covid-19 og undgå for tæt kontakt omkring Søren og butikken.


Start på runderne

To minutter før hver rundes start (på nær tredje runde) lyder gentagne hornsignaler. Herefter er træningskast ikke tilladt. Efter de to minutter lyder et langt hornsignal, som er startsignalet til runden. Det er ikke tilladt at starte runden før dette signal har lydt.

Under runden er det endvidere vigtigt at "30-sekunders" reglen overholdes (§ 802.03A i PDGA’s regler) og at "3-minutters" reglen overholdes (§ 805.03A i PDGA’s regler), så vi kan afvikle runderne uden forsinkelser for spillerne og overholde tidsplanen.

Hvis en runde må afbrydes, f.eks. på grund af tordenvejr, vil det blive signaleret med gentagne lange hornsignaler.


Scores

Scores indtastes 100% elektronisk via Disc Golf Metrix. Såfremt der er advarsler, strafkast eller provisoriske kast grundet tvivl, skal dette noteres på en eller anden måde (f. eks. via noter-app) på en mobiltlf. og efterfølgende SMS'es til Sinus på 26 15 68 19.


Resultater

Resultater og gruppeinddeling vil blive opdateret på resultatsiderne på Disc Golf Metrix. Muligvis også via print på infotavlen tæt ved hul 1.


Præmier

Præmietabellen offentliggøres her på sitet og muligvis via print på infotavlen tæt ved hul 1 under turneringen.


Morgenmad og frokost

Der serveres desværre ikke mad i år (pga. Covid-19).


Overnatning

Vi henviser til Hotel Scandic Sydhavn eller Danhostel Amager.


Hole-in-ones

HIO gælder under alle runder. Alle HIO får sponseret merchandise fra Disc Connection. Hovedpræmien, som findes ved lodtrækning blandt alle hole-in-ones, er en Latitude 64 ProBasket Skill Disc Golf Target.


Closest-to-pin

Der er én CTP-præmie på hver runde på hul 3 for hver tee; dvs. 6 i alt. CTP-præmierne er sponseret af Games. Hvis der laves en HIO på hul 3, tæller det som HIO og ikke CTP!


Turneringsleder – TD

Sinus Frank, sf@valbyparken.dk - mobil: 26 15 68 19.