Banen

Se banekort i stor størrelse her

Regler

Der spilles efter PDGAs regler bortset fra lokale regler der måtte have første prioritet.

Banen til Valbyparken Open 2020 har nedenstående lokale regler. Det vil ALTID være teeskiltet på selve hullet, der er gældende og det kan dermed checkes for lokalreglerne.

1. Hvis der landes inden for OB-linien ved en "sø" på hul 5, 13 og 17, skal der spilles videre fra den markerede drop zone med ét strafkast.
Bemæ
rk at "søen" tæt på hul 10's kurv IKKE er OB på hul 10 (gælder kun på hul 5 og 13)!
Bemærk også at selv samme "sø" heller ikke er OB på hul 17. På hul 17 er det kun "søen" tæt på hul 12's røde tee, der er OB!

2. På hul 6, 7 og 12 spilles der fra den markerede drop zone, hvis DRIVET lander OB (på hul 12 er teestedet, hhv. gul og hvid, drop zonen). Alle andre kast på disse huller spilles efter de normale OB regler.

Alle andre OB end de ovenfor nævnte (linier markeret med pæle, på veje, stier osv.) spilles efter de normale OB regler.

NB: Brostenene mellem græsset og vejen på højre side af hul 10/11 og venstre side af hul 17/18 er IKKE OB; kun selve vejen (og på den anden side af vejen) er OB!

Uddybning af OB på hul 6, 7 og 8:

  1. På hul 6 er der OB hele vejen til venstre (markeret med pæle) og så bag kurven (fra stien og over). Som nævnt spilles fra drop zone (alm. rød tee) ved OB i drivet (og ellers alm. OB).

  2. På hul 7 er der OB hele vejen til venstre (markeret med pæle), hele vejen til højre (markeret med pæle) og bag kurven ved "søen" (markeret med stengærdet og OB-sten + evt. pæle). Derudover er der OB i området ved den kunstige sø (markeret med pæle). Således kan man enten kaste hen kort af den kunstige sø eller over den kunstige sø i drivet, og det er dermed en slags ø-hul med 2 øer. Som nævnt spilles fra drop zone ved OB i drivet (og ellers alm. OB).

  3. På hul 8 er der OB hele vejen til højre (markeret med pæle) , samt ved stierne (fra stierne og over). Her spilles med alm. OB-regler på hele hullet.

Mandatories

Bemærk også at der er mandatories på hullerne 1, 10, 11, 14 og 16. Disse vil være tydeligt afmærkede.

  • På hul 1 er dropzone fra hhv. hvid eller gul tee (altså re-tee ved misset mandatory fra det tee-sted man kaster fra).
    FRA HVID TEE ER KUN DEN FØRSTE MANDATORY GÆLDENDE (PÅ TRODS AF HVAD DER STÅR PÅ TEESKILTET)!!

  • På hul 10 er dropzone ved misset mandatory fra rød tee

  • På hul 11 er dropzone ved misset mandatory fra hvid tee

  • På hul 14 er dropzone ved misset mandatory fra gul tee

  • På hul 16 er dropzone ved misset mandatory fra rød tee