Lav grundmasker

I arbejdet med steampunkmasker er udgangspunktet en grundmaske, som kan laves på mange forskellige måder fra at købe en færdig papmaske, 3D printe en maske, til at lave en i gips eller bygge en maske i karton.

På siden her vil vi skitsere to muligheder for selv at lave masker: én i gips og én i karton.

Maske - Star Lord-maske i pap

Masken er bygget ud fra en skabelon fra nettet, som du finder på Dali-Lomos hjemmeside. Du finder den her!

Materialer:

  • Papkasser
  • Limpistol
  • Avispapir
  • Tapeklister
  • Malertape
  1. Start ud med at printe skabelonen til masken ud. Den finder du på nettet her!
  2. Forstør derefter kopien. I midten af skabelonen er en målefirkant. Den skal være 5 cm for at passe til en voksen. I min udgave lavede jeg den en smule mindre(4 cm.), da masken skulle passe til et barn.
  3. Følg videoerne herunder 1, 2 og 3’eren for at vide hvordan du skal bygge masken op i pap og med limpistol.

Star lord del 1: http://youtu.be/dpungWahyCA

Star lord del 2:http://youtu.be/4TWFhWo5uxg

Star lord del 3:http://youtu.be/0WIYDoIq_7M

Star lord del 4: http://youtu.be/h3LRRQWW8RU

Den sidste video ses udelukkende i forhold til, hvordan man får tilpasset maskens facon.

Masken kan med fordel placeres på et ginehoved, mens den tørrer for at den får den rette facon.

Når maskens grunddele er på plads, er det tid til det egentlige design af masken.

Maske i papmaché

Her er der først lavet en ansigtsmaske i gips, som fungerede som negativ form. Da den var tør, blev den smurt med et tykt lag vaseline, og derefter fyldt med flydende gips. Da denne var størknet, blev den frigjort, så den kunne fungere som positiv form.

Dette er selvfølgelig ikke nødvendigt for at lave en papmachémaske, men blev gjort, for at masken kunne passe til lige netop den, som havde lagt ansigt til gipsmasken. Den positive form blev dækket med staniol og derefter kunne masken bygges op i papmaché.

materialer

  • gipsstrimler
  • flydende gips
  • staniol
  • vaseline
  • karduspapir
  • tapetklister

Billedet til venstre viser et eksempel på negativ og positiv form