Armbånd med LilyTiny

LilyTiny er en lille forprogrammeret microcontroller, som kan sys ind i tøj sammen med små LED lys. LilyTiny er som sagt forprogrammeret. Så det afhænger af hvilket "ben" eller hul, du syr den ledende tråd sammen med, så blinker den i et af fire tempi.

Herunder ses to armbånd hvori der er syet en LilyTiny i. Det første er et hæklet armbånd, hvor LilyTinyen styrer tre LED's, som blinker i forskellige farver. Armbåndet er tænkt som en prototype, så alle syninger mv. sidder på forsiden, så man kan gennemskue kredsløbet.

Det andet armbånd er lavet i filt inspireret af bogen Sew Electronic. Men i versionen her er blevet tilføjet en kontakt i tryklåsen, så LED'en kun lyser, når armbåndet er på armen.


Når du går i gang med et design, så tegn altid dit kredsløb på et stykke papir. På den måde kan du holde styr på, hvordan de ledende tråde skal placeres korrekt i kredsløbet, så du fx ikke får krydsede tråde og dermed korsslutning. Det anbefales også altid at teste kredsløbet med ledninger med krokodillenæb både inden du går i gang med at sy og undervejs, på den måde undgås mange fejl.

Husk at kontakter skal placeres serielt og LED-pærer i de fleste kredsløb skal placeres parallelt.

LilyTiny.MOV