I år er temaet klassens flag, og som noget nyt kan klassen indsende et flag pr gruppe. Klassen med vinderflaget vinder årets MesterSKAB.
Hver gruppe laver et flag til konkurrencen, men inden det sendes ind, skal der gives feedback i klassen, og flagene skal igennem en sidste finpudsning.
Det kan være en god idé at give feedback og sparring mellem eleverne, så hvert flag bliver så flot som overhovedet muligt, da det vil øge klassens samlede vinderchancer.
Når produkterne er sendt ind, vælger vi og vores jury finalisterne ud, og en vinder kåres.
Hver gruppe skal lave et flag.
Flaget skal være i bredformat - det skal være bredere, end det er højt.
Der må ikke være billedfiler med i flaget.
Flaget skal være et resultat af en feedbackproces, hvor eleverne justerer på flaget ud fra feedback fra andre.
Hver gruppe skal fremstille en video, hvor de forklarer matematikken i deres flag, OG hvordan de har levet op til kriterierne. De skal også komme ind på, hvad de har fået af feedback, og hvad de efterfølgende har justeret på baggrund af denne feedback.
Deadline for indsendelse af gruppernes flag er fredag i uge 41 op til efterårsferien.
I løbet af en måned vælger vi finalisterne ud og kårer en vinder her på siden.
INDSKOLING - Særlige krav
Der skal være mindst 3 forskellige typer flade figurer, og de skal forklares/beskrives i videoen.
MELLEMTRIN - Særlige krav
Der skal være tydelig symmetri til stede i flaget, og det skal forklares i videoen.
UDSKOLINGEN - Særlige krav
I skal vælge en historisk matematiker, som man kan se tydeligt i jeres flag. I skal desuden beskrive på videoen, hvordan I har fået denne matematiker til at indgå i jeres flag.
Hver gruppe skal fremstille en video, hvor de forklarer, hvad deres model er en model af, og hvor de forklarer, hvad de har justeret i deres model ud fra den feedback, de har fået. Videoen skal også deles som link til et sted, vi kan se den. Vi modtager ikke videofiler på mail eller andet. Også her skal du være obs på delingsindstillinger.
Videoen må højst vare 1 minut. Bemærk, at personer uden for klassen vil skulle se videoen, når de skal vurdere jeres produkt, så det skal I have med i jeres overvejelser, enten ved at indsamle tilladelser eller ved at anonymisere videoen, så elever ikke kan identificeres.
Vi skal have flaget som en GeoGebrafil. Vi skal have den som et link, til hvor vi kan downloade filen. Pas på med Google drev og Office 365, da vi skal have rettigheder til at tilgå filerne, og det for det meste ikke er standard, når man deler. Det er heller ikke nok at dele med en af os, da vi er mange til at vurdere produkterne. Delingsindstillingerne skal derfor være så åbne som muligt. Læs mere om deling på GeoGebra.org nederst på siden her.
Links til ggb-fil og video indsættes i formularen herunder.
Udfyld først hele formularen, når du har links klar.
Der skal kun udfyldes én formular pr klasse, og fra links i den formular skal man kunne komme videre til alle elevernes filer.
Vi offentliggør de indsendte produkter, så alle kan blive involveret i feedback, så vær opmærksom på det, når I fx laver videoen.
Vi har herunder indlejret spørgeskemaet, så man ikke skal rundt på forskellige sider.
Der kan dog være blokeret for indlejrede objekter på nogle computere, og hvis du ikke kan se formularen herunder, kan du derfor i stedet klikke på dette direkte link til spørgeskemaet: https://forms.gle/jWGP7XAAqTS2S3VP6
Bemærk om der i linket står m efter GeoGebra.org. Gør der ikke det, kan andre sandsynligvis ikke åbne filen.
Når du har gemt din fil på din profil, skal du åbne den inde fra din profil på GeoGebra.org ved at klikke på den. Nu kommer du ind i visningstilstand, og det er linket fra adresselinjen her, du skal kopiere. Det ser ud nogenlunde som på billedet herover.