Elevperspektiver
Elevperspektiver
Eleverne der har deltaget i projektet, vurderede i overvejende grad at de forskellige tiltag med fokus på skriftligt arbejde og kammeratfeedback har løftet fagligheden. Det oplever de som noget nyt og positivt anderledes sammenlignet med deres øvrige skoleerfaringer.
Nikolaj ElfAdgang til elevperspektiver
Vi har brugt tre metoder til at få adgang til elevperspektiver på projektet:
Løbende refleksioner og evalueringer i undervisningen
Lærere og elever har sammen løbende reflekteret og evalueret de undervisningstiltag, lærerne har sat i gang. Det kan både være kvalitativt, ved at man ganske enkelt evaluerer mundtligt med eleverne, hvordan et forløb har virket. Eller det kan være i Portfolioskrivning, hvor elever har reflekteret over den respons de har fået. Eller det kan være kvantitativt, ved at lærere har lavet spørgeskemaer til eleverne om deres opfattelse af et forløb.
Systematiske fokusgruppeinterview
Elever er i fokusgrupper blevet interviewet i to omgange, med cirka et års mellemrum, om deres deltagelse i og erfaringer med projektet. Her er de blandt andet blevet spurgt om deres oplevelse og vurdering af nogle af de tiltag de er blevet udsat for.
Spørgsmålene handler fx om hvordan de har reageret på ændrede måder at skrive og give feedback på, både individuelt og i samarbejde med andre elever i klassen. De er også blevet spurgt helt elementært – jf. titlen på projektet – om de mener der er sket et løft af fagligheden.
Indsamling af elevtekster
Vi har i nogen grad indsamlet elevtekster i tilknytning til forløb og aktiviteter. Det kan fx være i PEE-aktiviteter, hvor der er blevet indsamlet elevers svar på farvelægningsopgaver: med farver markerer de forskellige aspekter af argumentationen. Elevteksterne giver hermed et indirekte indtryk af, i hvor stor udstrækning de har taget de nye tiltag til sig i praksis. Kort sagt: Hvad har de lært, dokumenteret som tekst?
Systematisk analyse
Refleksionerne og evalueringerne er løbende blevet drøftet i refleksionsgruppen. Interviewene er blevet gennemlæst flere gange med henblik på at udlede gennemgående mønstre i hvad eleverne taler om og fremhæver, altså tematisk analyse.
Nogle af de centrale hovedpointer fra eleverne er at:
Case: Elevudsagn fra Tørring
Nedenfor lægges nogle sekvenser med specifikke spørgsmål og svar frem fra fokusgruppeinterview mellem følgeforsker Nikolaj Elf og en fokusgruppe af elever, som blev interviewet to gange i løbet af projektet i Tørring-delen af projektet. Samtalerne foregik foråret 2018 og 2019. Eleverne taler ud fra erfaringer med de eksperimenter deres lærere har gennemført over to år. Konteksten rammesættes, og elevernes svar kommenteres og udlægges kort.
Hvad har projektet handlet om for eleverne?
Ved det andet fokusgruppeinterview foråret 2019 blev der spurgt til eksperimentet i sin helhed, anskuet retrospektivt: ”Hvad husker I så fra det?” Hertil svarede en elev sådan her:
Pige 1: Vi har jo arbejdet på de her sites med dokumenter hvor vi har skrevet vores refleksioner ind hver gang vi har afleveret en opgave i dansk og samfundsfag. Og det er så også her vi har fået kommentarer fra vores lærere. Så hver gang har vi kunnet gå ind og se ’okay, hvad sagde min lærer til den sidste opgave jeg lavede. Eller for tre gange siden. Og så har vi ud over det arbejdet med i timen med at rette hinandens opgaver, give hinanden kommentarer.
Pige 2: For mig har det handlet rigtig meget om at vi har lavet en grundaflevering, og så har vi reflekteret over den. Og mange gange også lavet en genaflevering eller reflekteret over den før vi lavede den endelige aflevering, sammen med nogen, hvor vi ligesom har hjulpet hinanden og så også lavet vores egne refleksioner i et dokument og fået lærerens kommentarer på det, så vi ligesom har kunnet bruge det senere og på den måde blive bedre.
Interviewer: Og er det noget der er gjort i begge fag, og lige meget i begge fag?
Pige 2: Mhh, mest i samfundsfag, men der er også rigtig mange afleveringer.
Som det fremgår, har projektet Løft elevernes faglige argumentation handlet rigtig meget om at løfte kvaliteten af det det skriftlige arbejde. Og det er i høj grad sket gennem procesorienteret skrivning og forskellige former for feedback – det er især dét der bliver fremhævet af eleverne.
Løft af faglighed
Overordnet rummer projektet så at sige et løfte om et løft i fagligheden. Hvordan vurderes det af eleverne? Det er der en ret udbredt positiv vurdering af. Det ses fx i dette udsagn, som er fra interviewet forår 2018:
Pige 3: Jeg synes – helt klart – at det har løftet min faglige argumentation, fordi jeg føler lidt at det bryder med det klassiske system om hvordan man skal aflevere i gymnasiet [der ”hm’es” bekræftende i baggrunden]. I stedet for at det hele skal gå op i karakterer, så går det virkelig op i at blive bedre, altså det går ikke op i karakterer, det går op i processen, og det bliver meget mere individuelt.
Udsagnet anerkender både ud fra et individuelt perspektiv og som en fælles opfattelse – de fælles anerkendende hm’er – at projektet har bidraget med en mere procesorienteret tilgang til læring der har betydet et løft.
Makkerrespons
Gruppen er dog ikke helt enige om hvorvidt det at give makkerrespons har fungeret og været produktivt. Det går igen i begge interview. Nogle pluk fra interviewet i 2018 vidner om dette:
Interviewspørgsmål: Hvordan fungerer det med at give makkerrespons?
Pige 3: Svært (…) ja, det har været fint og det har været fint (…) svært at gå ind og agere lærer(…) selv om det kan have et potentiale (…) svært at rette på hinanden.
Pige 1: Oplever det omvendt… udfordring at anerkende at klassekammerater har viden og kan noget.
Pige 4: Hvis man sidder med en der er dårligere end en, så føler jeg ikke man kan bruge responsen til noget. … de ved ikke hvad de skal kommentere på.
Pige 5: Jeg kan godt lide at samarbejde om det, også selv om der er forskel på niveau… man skal blive ved med at gøre det.
Pige 4: Sværest fordi man ikke har været vant til det (…) man kan lære det, og hvis man bliver rutineret i det, så kan det blive rigtig godt.
Pige 2: Godt at vi har fået nogle hjælpemidler.
Eleverne peger, som det ses, på udfordringen ved at give kvalificeret makker-feedback. Det var dels noget de ikke var vant til og skulle lære. Dels efterlyste de redskaber til at gøre det. Interviewene giver imidlertid indtryk af at det har de også fået – hvilket den lange liste af aktiviteter de har været mødt gennem de to år, da også dokumenterer. Det anerkender de har bragt dem videre.
Kulturskifte
Ikke desto mindre har det at lære at give makkerfeedback har været krævende, nærmest et kulturskifte fra det de møder i andre fag og har oplevet i folkeskolen, hvilke en række udsagn indikerer, her fra 2018:
Pige 3: ”Meget anderledes (…) det fylder meget mere når man er tvunget til at reflektere over hvad man har gjort”
Pige 4: ”Fået øjne op for hvor vigtigt det er at genarbejde noget… man får en forståelse for hvordan det hænger sammen og skal gøres”
Pige 2: ”I samfundsfag kan jeg virkelig godt mærke at det hjælper (…) også fordi jeg oplever at det ofte er uoverskueligt (…) nu bliver det lettere at gøre det overskueligt, få de rigtige ting med. Kan udvikle sig til noget endnu mere positivt. Altså bare at blive endnu bedre til at skrive.”
Som det ses, har mange af de nye skrivepraksisser de har mødt, virker stilladserende, eller ’strukturerende’, som en elev siger. Ikke alle er dog enige i at det er radikalt nyt. Som en af pigerne siger:
Pige 1: Jeg er ikke helt enig i at det er noget helt nyt, men en mulighed for at gøre det endnu bedre. Det hjælper mig til at se ting jeg ikke tidligere har været opmærksom på; opmærksom på at være opmærksom.
En læringsgevinst?
Med den sidste formulering – at blive opmærksom på at blive opmærksom – antydes hvad der kan være læringsgevinsten ved makkerfeedback. Når eleverne har lært at give kvalificeret feedback, giver det tilsyneladende mulighed for en mere dybdegående, tekstnær og individuelt opmærksom feedback:
Pige 3: Jeg føler jeg får, det er meget mere individuelt, fordi jeg føler det er min opgave (…) der bliver rettet på, i stedet for at det bare bliver en copypaste tilbagemelding – ’det var godt’.
Pige 4: Jeg vil også ønske mig mere af det, man føler man udvikler sig, i stedet for at det bare er en formalitet.
Udsagnene tyder på at normal lærerdomineret feedbackpraksis er svær at gøre meget detaljeret og individuelt retter for lærerne – det er der formentlig ikke ressourcer til. I stedet gøres eleverne til en kvalificeret feedback-ressource.
Fravær af karakterer
Det anderledes i Tørring-eksperimenterne har ikke kun været at der har været lagt meget vægt på makkerfeedback, men også at der ikke blev givet karakterer fra lærerside netop for at fremme og give autoritet til makkerfeedback. Så en væsentlig diskussion i elevgruppen – som afspejler en generel diskussion mellem lærere og eleverne der især dominerede første år af eksperimentet – har været fordele og ulemper ved at lærerne ikke giver karakterer. Det tolkes og vurderes lidt forskelligt blandt eleverne. Det vidner denne sekvens om:
Interviewspørgsmål: Hvad har fravær af karakterer betydet?
Pige 5: Ja (…) men jeg synes også man på et tidspunkt bliver nødt til at give en karakter (…) for ellers så når man helt til årskarakterer, og så får man at vide okay jeg ligger dér.
Pige 4: jeg tror kun at det påvirker os at der ikke er en karakter fordi hele systemet er strikket sådan sammen, at det afhænger så meget af karakterer, også når man kun gør det i ét fag, så er det sådan så, så er det så altså man er så afhængig af sin karakter jo at det godt kan påvirke en fordi hvor god er god, er det syv eller 12? Altså man har ikke noget forhold at sætte det til (…) Det er en god motivationsfaktor ikke at få karakter.
Pige 5: Men så synes jeg i hvert fald man skal have et fingerpeg så (…) for jeg føler bare det er lidt en jungle (…) det ligger bare lidt i luften.
Pige 2: Det er jeg meget enig i… behøver ikke være tal, men indikation … også så man kan se om man forbedrer sig.
Pige 3: Det at man får så fyldestgørende respons (…) [gør at jeg] ikke [har] haft behov for tal eller indikator.
Noget andet end i folkeskolen
Der er til gengæld bred enighed i fokusgruppen om at der er tale om et kulturskifte fra folkeskolen. Det kommer frem i begge fokusgruppeinterview; her fra 2018:
Pige 5: Jeg føler bare det er en skam at det ikke begyndte i folkeskolen, for vi skal stille os helt om.
Pige 3: Hvis man skal have noget af det her i folkeskolen, skal man lære at give kritik, give konstruktiv kritik på det.
… og i 2019-interviewet, hvor elever også peger på at der er en stor potentiel transferværdi til andre fag, som ikke udnyttes pt.:
Interviewspørgsmål: Hvor meget har det her lignet hvad I gjorde i andre fag, og hvor meget har det været anderledes?
Pige 4: Det har været meget anderledes, i hvert fald for vores vedkommende i c-klassen hvor dansk er det eneste fag vi har arbejdet på den her måde. For ellers har vi bare fået en aflevering for, og så bliver den rettet. Og sådan har det også været hele vejen igennem folkeskolen.
Systemkritik
Her antyder eleverne en systemkritik af måden man giver feedback på i uddannelsessystemet i sin helhed. De efterlyser systematisk procesorienteret skrivning og formativ feedback på langs og på tværs af uddannelsessystemet. Og mere generelt en kulturforandring og mere sammenhæng mellem folkeskole og gymnasieskole.