I lydfortællinger bruger vi kun høresansen, så lydene er afgørende for hvordan vi opfatter personerne. Måske kan du høre deres skridt eller åndedrag, men der er især deres stemmer, der giver os et indtryk af, hvordan de er. Vi skal altså afgøre ud fra stemmerne, hvordan vi forestiller os, de er er og hvordan de ser ud.
DE FEM TALEMOMENTER
1: Artikulation og udtale
Artikulation er tydeligheden i din udtale. Hvis du udtaler alle stavelser meget omhyggeligt, er din artikulation tydelig.
Omvendt er den utydelig, hvis du snøvler, mumler eller falder over ordene. Artikulerer en person utydeligt, kan det være tegn på , at han er træt, fuld, nervøs eller uinteresseret i det der foregår.
2:Tempo og pauser
Ofte taler man for hurtigt, hvis man er ivrig eller nervøs. Mange professionelle oplæsere øger tempoet, når der kommer noget hektisk i handlingen. Det langsomme tempo er mere afslappende at lytte til , men kan også bruges til at skabe en uhyggelig stemning. Vil man gerne skabe en uhyggelig eller højtidelig stemning, kan man oså holde lange pauser efter vigtige sætninger.
3. Styrke
Alle råber og alle hvisker. Men vi gør det på forskellige tidspunkter og det signalere noget forskelligt. Personer der taler stille, kan virke nervøse eller forsigtige, hvorimod personer, der taler med kraftig stemme, kan virke mere selvsikre. Mange mennesker hæver stemmen, når de fortæller om noget fantastisk, noget forfærdeligt eller noget overraskende.
4: Tonegang
Nogle gange taler vi lyst og andre gange mørkt. En lys stemme kan signalere at man føler sig beklemt eller utilpas og ind imellem kan stemmen endda knække over. En dyb stemme forbinder vi med ro. Tonegang er altså vekslen mellem vores forskellige tonelejer.
5: Klang
Klangen er lyden af selve stemmen, og den kan fortælle noget om, hvem der taler. Fx kan klangen give os et fingerpeg om, hvor gammel den der taler er. En hæs stemme kan give os indtryk af at vi har at gøre med en festabe, der har levet det vilde liv med sprut og store cigarer
I DE LYDFORTÆLLINGER VI ARBEJDER MED, VIL DU MØDE TRE FORSKELLIGE TYPER STEMMER.
RAMMESÆTTEREN:
En rammesætter byder lytteren velkomme og introducerer fortællingen. Han tager muligvis også afsked med lytteren når historien er slut og nævner, hvem der har været med til at lave fortællingen
FORTÆLLEREN
Fortællestemmen guider dig igennem scenerne. Han er en slags vært, der binder historien sammen og trækker de medvirkende ind for at belyse historien fra forskellige vinkler. Han kan også kommentere der, de medvirkende siger. Værten læser ofte op af et manuskript
DE MEDVIRKENDE
De medvirkende fortæller ofte om egne oplevelser. Som i Rieper-Holm sagen, hvor vi foruden fortælleren, møder en håndboldspiller, en leder og nogle bestyrelsesmedlemmer. De taler alle frit og læser ikke op.
REDIGERING
Efter optagelser, kan man selvfølgelig redigere i det personerne siger, ved at klippe i det, men man kan også ændre stemmernes udtryk ved at fx. lægge kunstigt ekko eller rumklang på for at simulere at en person er i et stort rum. Sådan nogle effekter kan også have symbolsk funktion. Fx. kan rumklang og ekko på en stemme signalere afmagt eller tomhed.
Lyt til eksemplet:
Minutttal: 10.00-12.55 i Rystelsen
https://www.dr.dk/radio/p1/rystelsen
Hvilken effekter er der lagt på personens stemme?
Hvordan medvirker effekterne til at, lytteren får en særlig oplevelse af personens tilstand?