Eleverne ligger på ryggen i en rundkreds med fødderne ind mod midten.
Underviseren stiller simple spørgsmål og fortæller eleverne, hvordan de skal vise deres svar.
Spørgsmålene kan stilles på flere måder. Ofte er det en hjælp for eleverne, hvis det samme spørgsmål gentages og/eller formuleres lidt forskelligt.
Eksempel
- If you like the colour blue – lift your (left) foot.
- Do you like the colour blue? Lift your (left) foot.
- Put your arms in the air, if a fish can swim.
- Can a fish swim? Put your arms in the air if it is true.
- Is London in Australia? Yes: Touch your nose. No: Touch your mouth.
- Touch your nose if London is in Australia. Touch your mouth if London is not in Australia.
Man kan vælge at stille spørgsmål, der omhandler det emne, man arbejder med – enten som introduktion (hvad ved eleverne allerede) eller som evaluering (hvad kan de huske og forstå).
Eleverne kan selvfølgelig se eller fornemme, hvordan deres sidekammerat bevæger sig og ’svarer’, men oftest vil svarerne bære præg af elevernes individuelle forståelse. Man kan også bede eleverne om at lukke øjnene – det kan dels øge elevernes koncentration, dels individualisere svarene yderligere.
På sigt kan man lade en elev stille spørgsmålene.
Fagligt mål
Legen inddrager bl.a. engelsk som kommunikationssprog. Eleverne får mulighed for at træne deres evne til at forstå engelsk, uden at de behøver at tænke på at formulere et mundtligt svar – de viser deres svar i bevægelser.
Idéer til ordforråd
Kroppen (fx arm, leg, hand, finger, foot, knee, stomach,shoulder, face, nose, mouth, eyes, ears, hair), relevante handlingsverber (actions) og eventuelle temagloser.