Kyotaku er en stor, udelt, kantblæst langfløjte af bambus. Den er mere oprindelig end den mere kendte shakuhachi. En shaku er en måleenhed, omtrent svarende til en fod (30,3 cm), og en almindelig shakuhachi er 1,8 shaku (54,5 cm) lang og har grundtonen D (294 Hz). Anders' kyotakufløjter er henholdsvis 2,4; 2,6 og 2,9 shaku (73; 79 & 88 cm) lange, med grundtonerne A (220 Hz), G (196 Hz) og F (175 Hz). Fløjten har været anvendt som meditationsredskab i den zenbuddhistiske Fuke-tradition, hvor munkene, såkaldte komusō, vandrede, tiggede og spillede fløjte i så radikal anonymitet, at de også havde en kurv over hovedet. Rødderne rækker tilbage til den kinesiske stifter Puhua (japansk: Fuke), som levede i 800-tallet. Kyotako-fløjtens moderne historie er tæt sammenknyttet med Anders' mester Koku Nishimura.


Strengestrumentet swarsangam er en moderne hybrid mellem en tanpura (de fire dybe strenge, som oftest spiller kvint-oktav-oktav-prim) og en swarmandal (en citer - ikke at forveksle med sitar). Det er særdeles velegnet til sangere, som relativt let vil kunne akkompagnere sig selv med både drone og skalatoner. Både tanpura- og citerdelen kan hurtigt og let stemmes med moderne stemmeskruer.
En udu (ibo-/igbo-tromme) er en håndtromme, som formentlig har en oprindelse i vandkrukker. Der findes afrikanske (fra Nigeria) såvel som indiske (ghatam) og persiske varianter foruden de moderne udgaver, som oftest er lavet af glasfiber eller lignende kunststof. Lyden er rund og blød.
















Comments