Fursøgrunden

Retningslinjer for Lejere af Furesøgrundene,


Da lejerne af Furesøgrundene har ønsket lidt mere klare retningslinjer for anvendelse af

de grunde, der er lejet, så har Frederiksdal Skovdistrikt gennemgået de tidligere regler og

opdateret disse, så de er i overensstemmelse med de mange restriktioner, der pålægges

området fra Naturstyrelsen, Fredningsmyndigheder, EU naturbeskyttelsesprogram Natura

2000 og så videre.

Retningslinjerne for anvendelse af grundene er således efterfølgende:


a) Grundene må benyttes i sommerhalvåret som defineres som 1. Maj til 30. September.

b) Der må ikke anlægges funderet vej eller på anden måde laves vejanlæg ind til grundene.

c) Der må ikke påføres jord eller andet materiale på grundene.

d) Alle midlertidige huse, skure og andre ikke naturlige installationer/byggerier skal

fjernes inden 30 september og må først genopføres 1. maj.

e) Der må ikke opføres faste installationer på grundene.

f) Der må ikke opsættes skilte, sten eller lignende med teksten ”adgang forbudt”,

”privat ejendom”, da der i vinterhalvåret skal være adgang for alle til søbredden.

g) Tydelig markering eller afgrænsning af grunden skal undgås.

h) Lejeren kan benytte et motorkøretøj (herunder knallert) ved kørsel til grundene på

hverdage. Tilladelsen gælder også lejerens husstand. Pårørende, der ikke i det

daglige bor sammen med lejeren, betragtes som gæster, se punkt k).

i) Kørslen bør i lejerens egen interesse begrænses mest muligt. Der skal køres med stærkt nedsat fart

og med den yderste hensyntagen til cyklende og gående, der altid har fortrinsret.

j) På søn- og helligdage mellem kl 11 og kl 17 må motorkørsel ikke finde sted.

k) Gæster til grundene må ikke bruge motorkøretøj. Dette forbud gælder hele

strækningen fra slusen til grundene.

l) På indbetalingskortet bedes hvert år anført registreringsnummer og mærke på de

motorkøretøjer, der ønskes benyttet det pågældende år. Højst 2 biler pr. Grund. Har

man ikke påført registreringsnumre vil eventuel henstilling af køretøj blive anset som ulovlig.

m) Adresseændring og evt. spørgsmål kan I rette til Uffe Borgwardt, der arbejder som

forvalter for Frederiksdal, via uffe@frederiksdalslot.dk