Vejledning for begyndere

Først skal du anskaffe dig en harmonika, jo billigere den er des bedre, alle harmonikaer lyder så som så ens. Lad være med at sige til nogen, hvad du har gjort, for så begynder man nemlig at bekymre sig om dig, desuden finder de alligevel meget hurtigt ud af det.

Tag harmonikaen ud af kassen og tag den på - det er en fordel at have instrumentet siddende foran i stedet for på ryggen, men den første uges tid gør det ikke den store forskel.

For at få lyde ud af instrumentet, skal der ske tre ting:

• bælgen skal bevæges ind og ud

• en eller flere af tasterne skal trykkes ind

• alt hvad der kan bruges som våben skal være langt uden for eventuelle tilhørers rækkevidde

Sidste punkt er meget vigtigt.

Knapperne på venstre side af harmonikaen er beregnet til akkorder. "C"- knappen er markeret, så man bedre kan finde den, uden at man skal kigge. Før man fandt på at markere denne knap, led mange harmonikaspillere af smertelige forvrængninger ofte til publikums store fornøjelse.

Tryk aldrig på mere end tre knapper samtidig! "professionelle" spillere ser ofte ud til at benytte mange knapper samtidig, det snyder dog lidt, ofte er det bare fordi de ikke kan finde "C" knappen, ("professionel" betyder i dette sammenhæng, at de har lært at smile samtidig med at de søger).

Prøv at trykke på de hvide og sorte taster, de høje toner sidder nederst og de dybe sidder for oven, dette giver ingen logik, du må bare accepter det, som det er.

Skulle det vise sig, at tonerne sidder omvendt, er der to muligheder, enten har du vendt instrumentet forkert eller også har du selv været i gang med at reparere på instrumentet. I første tilfælde skal du bare vende instrumentet i det andet tilfælde bør du pakke instrumentet forsvarligt ind og sende til en ubekendt adresse i et fjernt land, men uden afsenderadresse.

Nu kan du spille så længe på harmonikaen til en eller anden bønfalder dig om at holde op eller truer dig på livet - alt efter hvad der sker først.

Pak harmonikaen tilbage i kassen.

Køb dig en "jeg spiller harmonika" T- Shirt og promener med denne op og ned af strøget.

----- Det var for sjov, du kan også melde dig ind og deltage ----