Ufrivillige bevægelser i det stomatognatiske system, fx, oromandibular dystoni eller dyskinesi, kan resultere i overdrevne ufrivillige muskelsammentrækninger i munden, kæben, tunge og læber. Disse sammentrækninger kan forårsage forskellige symptomer, herunder manglende evne til at tygge fødevarer, problemer med at åbne eller lukke munden, muskelsmerter, lateral forskydning af kæben, og besvær med at synke eller tale. Vi anvender en bred vifte af behandlinger, herunder medicin, injektioner af lokalbedøvelse(muskel afferente blok terapi) eller botulinumtoksin (Botox), og kirurgi, for sådanne ufrivillige bevægelser.
Embedded Files
Site map
I. Indledning
1. Symptomer på ufrivillige bevægelser og andre tilstande
3. Klinisk og forskningsmæssig baggrund
II. Ufrivillige bevægelser i den stomatognatiske region
1. Dystoni
2. Kliniske træk ved oromandibular dystoni
3. Dyskinesia
4. Bruksisme
III. Diagnosticering af oromandibular dystoni
1. Self-check for oromandibular dystoni
2. Kontakt os
5. Aftale om indledende konsultation
6. Oromandibular dystoni spørgeskema
IV. Behandling af oromandibular dystoni
1. Muskel afferente blok (MAB) terapi
3. Kirurgi
5. Behandling af andre ufrivillige bevægelser
6. Hospitaler som kan behandle dystoni
V. Forskning
VI. Referencer
1. Bøger
2. Links
Ufrivillige bevægelser i den stomatognatiske region
Dr. Kazuya Yoshida
Department of Oral and Maxillofacial Surgery,
National Hospital Organization, Kyoto Medical Center
1-1, Mukaihata-cho, Fukakusa, Fushimi-ku, Kyoto 612-8555, Japan
Tel: 81-75-641-9161, Fax: 81-75-643-4325
E-mail: yoshida.kazuya.ut@mail.hosp.go.jp
I. Indledning
1. Symptomer på ufrivillige bevægelser og andre tilstande
Munden og kæben spiller vigtige roller i forskellige funktioner, såsom at spise, tygge, tale og synke. Der opstår imidlertid forskellige problemer, hvis de muskler, der bevæger kæben og mund undergår overdreven ufrivillig sammentrækning. Disse problemer omfatter manglende evne til at tygge fødevarer (tyggemæssig forstyrrelse), manglende evne til at åbne munden (trismus) eller mundlukning, ufrivillige bevægelser af munden, tungen og læberne, muskelsmerter, laterale kæbeforskydninger (kæbe afvigelse), synkebesvær (dysfagi) eller talebesvær (dysartri). Symptomerne kan skyldes, at dystoni af munden og kæben (oromandibular dystoni), temporomandibulær ledsygdomme, oral dyskinesi, bruksisme, og tyggemuskel sene-aponeurosis hyperplasi. Årsagen til symptomerne kan være en af disse sygdomme, men mere end én sygdom kan eksistere samtidigt.
En række ufrivillige bevægelser kan forekomme i den orofacial region. De fleste af dem er ikke diagnosticeret korrekt. Fejldiagnosticering af oromandibular dystoni som bidfunktionslidelse, psykogen sygdom, bruksisme, eller bidfunktion ankylose er meget hyppige. De fleste tilfælde diagnosticeret af tandlæger eller orale kirurger er indledningsvis behandlet med tandlægeudstyr. 80% af vores patienter med kæbelukning-distoni, den mest almindelige form for oromandibular dystoni, opsøgte først tandlæger eller mund- og maxillofaciale kirurger. Intet tilfælde er blevet diagnosticeret som dystoni. Patienterne kunne ikke få den fornødne behandling, hvilket resulterede i yderligere forværrelse. Under deres uddannelse har tandlægestuderende ikke lært om ufrivillige bevægelser, bortset fra oral dyskinesi eller bruksisme, og derfor kan de sandsynligvis ikke genkende symptomerne på dystoni. Der er intet fagområde med speciale i ufrivillige bevægelser i stomatognathic region. Vi er stolte af at kunne introducere en række tilfælde med ufrivillige bevægelser i orofaciale region fra mange hospitaler.
2. Triggers og årsager
Ufrivillig bevægelse er defineret som bevægelse, der ikke er under kontrol af hjernen. Bevægelsesforstyrrelser er neurologiske forhold, der påvirker hastighed, sammenhæng, kvalitet og bevægelsesfrihed. Abnormalitet i disse kan medføre urimelige eller ufrivillige bevægelser eller langsommere eller fravær frivillige bevægelser. Der er forskellige former for ufrivillige bevægelser, f.eks.dyskinesi, dystoni, tics, rysten, athetose, myokymia, myoklonus og chorea. Årsagerne til ufrivillige bevægelser er fortsat uklare. Men dystoni anses for at være forårsaget af funktionelle abnormiteter i basalganglierne, som styrer bevægelse og kropsholdning. Det kan forekomme hos patienter, som har langvarig oral administration af psykofarmaka. Symptomerne er ofte observeret efter tandbehandling (indsættelse af en ny protese, tandudtrækning) eller traumer i kæben eller mund.
Men selv om tandpleje kan udløse tilstanden, er tandpleje ikke den direkte årsag. Dystoni patienter, som oplever mund-relaterede symptomer forårsaget af ufrivillige sammentrækninger af musklerne i kæben og / eller tunge, især når de forsøger at tale, har ofte erhverv, der kræver at de taler meget, såsom receptionister, salgspersonale, speaker eller lærere. At tale i en meget stressende tilstand i en længere periode kan også bidrage til dystoni og kan anses for at være en slags erhvervsmæssig dystoni, som er en type af dystoni i hvilke den samme bevægelse gentages overdrevent indenfor et bestemt erhverv, f.eks, af en musiker eller håndværker, og forårsager muskelkramper.
3. Klinisk og forskningsmæssig baggrund
Jeg har givet botulinum terapi for dystoni siden 1992 og har behandlet mange patienter. Jeg har også forsket med Prof. Jun Kimura og Prof. Hiroshi Shibasaki ved Institut for Neurologi, Faculty of Medicine, Kyoto University (Department of Neurology, Faculty of Medicine, Kyoto University). Desuden har jeg udført klinisk forskning på ufrivillige bevægelser såsom dystoni som Research Fellow (PD ) i Det japanske Selskab for Fremme af Videnskab (the Japan Society for the Promotion of Science) med Dr. Ryuji Kaji (Utano National Hospital) på hans laboratorium elektrofysiologi ved Kyoto University. Følgende personer, som alle betragtes som eksperter på området for ufrivillige bevægelser og dystoni , arbejdede også på samme laboratorium: Dr. Takahiro Mezaki (Sakakibara Hakuho Hospital), Dr. Nagako Murase (Nara Medical Center, Department of Neurology), Dr. Toshiaki Suzuki (Kansai Medical University), Dr. Takashi Sakamoto (National Center of Neurology and Psychiatry), Dr. Shinichi Matsumoto (Osaka Neurological Institute, Department of Neurology), Dr. Takenori Abe (Nakamura Memorial Hospital, Department of Neurology) .
På Institut for Kæbekirurgi på Kyoto Medical Center (Department of Oral and Maxillofacial Surgery at Kyoto Medical Center), har vi specialiseret os i ufrivillige bevægelser af oral og ansigtet. Vi anvender en bred vifte af behandlinger for sådanne ufrivillige bevægelser , herunder medicin , injektioner af lokalbedøvelse (MAB terapi) eller botulinumtoksin (Botox), og kirurgi. Der er ingen andre afdelinger, der specialiserer sig i ufrivillige bevægelser i det stomatognatiske system. Derfor bliver patienter med ufrivillige bevægelser i den orofaciale region henvist til os fra mange hospitaler. Hertil kommer at når patienter har brug for neurologiske, neurokirurgiske eller psykiatrisk behandling eller undersøgelser kan de undersøges på vores hospitals Neurologi, Psykiatri, eller Neurokirurgi afdelinger. På grund af disse fordele modtager vi mange forespørgsler fra hele Japan, og mange patienter fra udlandet kommer til vores afdeling for behandling.
II. Ufrivillige bevægelser i den stomatognatiske region
1. Dystoni
Dystoni (dys: unormal, toni: spænding) er en neurologisk bevægelseslidelse, der er defineret som et syndrom karakteriseret ved vedvarende muskelsammentrækninger, der forårsager vrid eller gentagne bevægelser og unormal kropsholdning af de berørte kropsdele. Dystoni følger efter Parkinsons sygdom (en neurologisk bevægelse lidelse associeret med bradykinesi, tremor, rigiditet og postural ustabilitet) og essentiel tremor (en fælles bevægelseslidelse karakteriseret ved ufrivillige, rytmiske oscillerende bevægelser, der skyldes skiftende eller uregelmæssigt synkrone kontraktioner af antagonistmuskler) som den tredje mest almindelige bevægelseslidelse. Indtræden af dystoni varierer fra barndom til alderdom, og det anses at der er en tendens til at spredning til hele kroppen ved udbrud i tidlig alder.
•Oromandibular dystoni
Oromandibular dystoni er en fokal dystoni manifesteret ved ufrivillig tyggemæssig og/eller kontraktioner af tungemusklen. Oromandibular dystoni omfatter kæbelukning-dystoni (fig. 1), kæbeåbning dystoni (fig. 2), tungefremspring-dystoni (fig. 3), kæbeafvigelse-dystoni (fig. 4) og kæbefremspring-dystoni (fig. 5) (ref. 13,17-22, 26). Oromandibular dystoni bliver nemt fejldiagnosticeret som kæbeledslidelse eller psykosomatiske sygdomme. Patienterne besøger mange hospitaler og afdelinger i mange år. Fotografier af patienter er lagt på nettet efter at have indhentet samtykke fra hver patient.
Fig. 1. Et tilfælde af kæbelunkning-dystoni. Hvis denne patient begynder at tale, foretager kæbelukningsmusklen (tyggemuskler) ufrivillig sammentrækning. Som resultat kan patienten ikke åbne munden. Blefarospasme (krampe i øjenlågene) sameksisterer hos patienten. I sådanne tilfælde kaldes sygdommen Meige syndrom.
Video 1. Jaw closing dystonia (Meige syndrome)
Fig. 2. Et tilfælde af kæbeåbning dystoni. Under tale sker der gradvis ufrivillig kontraktion af kæbeåbningsmusklen (laterale pterygoid muskler), og patienten kan ikke tale længere. Patienten viser ingen symptomer under spisning eller under hvile.
Fig. 3. Et tilfælde af tungefremsprings-dystoni. Hvis patienten fortsætter med at tale, rager patientens tunge efterhånden ud af munden. Patienten viser ingen kontraktion i tungen under andre bevægelser såsom at spise eller synke.
Video 2. Tongue protrusion dystonia
Fig. 4. Et tilfælde af kæbeafvigelse-dystoni. Denne patient viser underkæbeafvigelse omtrent 8mm i højre side under lukning af munden. Dette skyldes ufrivillig sammentrækning af den venstre laterale pterygoid muskel. Patienten havde en lang sygdomshistorie med dette symptom. Afvigelsen vises selv ved hvile. Underkæben udviser fravigelser i temporomandibular ledsygdomme. Imidlertid vil underkæben afviger til den berørte side under mundingsåbning i temporomandibular ledlidelser. Patienten viste ingen abnorme fund ved MR-scanning af bidfunktion.
Fig. 5. Et tilfælde af kæbefremsprings-distoni. Denne patient viser kæbefremspring på grund af ufrivillig sammentrækning i de bilaterale laterale pterygoide muskler. Patienten har haft symptomet under hvile under en lang klinisk forløb. Patientens bidfunktion afslørede ingen unormale resultater. Hun kan bevæge sine kæber i intercuspal position.
2. Kliniske træk ved oromandibular dystoni
De kliniske karakteristika for oromandibular dystoni indeholder følgende (13, 26).
•Sterotypt mønster af muskelkontraktion
Mønstret i muskelkontraktion og retning af unormal stilling eller bevægelse er konstant i hver patient. Patienter med oromandibular dystoni viser stereotype kæbemuskelsammentrækning i henhold til subtype (kæbelukning, kæbeåbning, kæbe-afvigelse, kæbefremspring og tungefremspring dystoni) af oromandibular dystoni, nemlig kæbeåbning i kæbeåbning dystoni og kæbelukning i kæbelukning dystoni etc.
•Task-specificitet
Dystoni starter ofte med en konkret smerte, især den tidlige fase, skrivekrampe forekommer muligvis kun under skrivning, mens det ikke forekommer under andre meget diskrete håndbevægelser såsom håndtering af en kniv og spisepinde. Symptonerne kan senere brede sig til andre funktioner og andre dele af kroppen, og i sidste ende også manifestere sig under hvile. Symptomerne hos oromandibular dystoni patienter forekommer ofte opgave-specifikt, feks. kun på det tidspunkt, hvor der tales eller tygges.
•Sensoriske tricks
Sensorisk trick er en fysisk gestus eller position, som tjener til midlertidigt at afbryde dystoni. Patienter kan være opmærksomme på tilstedeværelsen af en sensorisk trick, som giver en vis lettelse fra deres symptomer. Hos patienter med oromandibular dystoni reagerer muligvis godt overfor brugen af sensoriske tricks til midlertidigt at reducere symptomerne. For eksempel forsigtig berøring af læberne, hage, tænder eller kæber med lommetørklæde eller maske, tyggegummi, tale, bidning i en tandstik eller tobak, eller placering af en finger under hagen medføre midlertidig lettelse i symptonerne..
•Overflow fænomen
Overflow fænomen er aktiveringen af muskler, der er unødvendige til en opgave og som hindrer målrettet bevægelse. Dystonisk kontraktur i tyggemuskler kan brede sig til orbicularis oris muskel, orbicularis oculi muskel, nakke-og skuldermuskler.
•Morning benefit
Symptomer på dystoni har tendens til at være mildere om morgenen, med store individuelle variationer af varighed, mens bidfunktion-lidelse forårsaget af tyggemuskel spændinger i bruxism har tendens til ofte at vise de værste symptomer lige efter opvågning. Denne konstatering er vigtig til differentialdiagnose.
•Co-sammentrækning
Co sammentrækning afspejler et tab af gensidig hæmning af muskelaktiviteter, der forårsager ufrivillige samtidige sammentrækninger af agonister og antagonister. Dette fænomen kan findes i tyggemusklerne. Kæbehævning muskelkontraktion under mundåbning kan forhindre munden i at åbne sig. Jaw depressor muskelkontraktion under tale eller spise kan forstyrre tale eller tygning.
•Flip-flop fænomen
Symptomer på dystoni kan pludselig opstå eller forsvinde i relativt milde tilfælde, og nogle gange fuldstændig genoprettet pludseligt under behandling.
I nogle tilfælde med ufrivillige bevægelser, kan vi ikke observere de ovennævnte træk. Vi diagnosticerer sådanne patienter som havende psykogen bevægelseslidelse. Hovedtrækkene er inkonsekvent mønster, distribution og hastigheden af de ufrivillige bevægelser, spontan recovery eller fornyet opståen.
3. Dyskinesi
Dyskinesi (dys: unormal, kinesi: bevægelse) er gentagne ufrivillige bevægelser såsom at slikke læberne eller tygge-lignende bevægelse. Oral dyskinesi består af unormale, ufrivillige, ukontrollerede bevægelser der overvejende påvirker tungen, læber og kæbe. De varierer ofte i kompleksitet, distribution og sværhedsgrad. De kan gå upåagtet hen eller forårsage social forlegenhed, oral traumatisk skade, talebesvær, tygge- og spiseforstyrrelser, manglende evne til at bære proteser, eller påvirke erhvervsmæssige aktiviteter. I nogle tilfælde kan de gentagne dyskinetiske bevægelse resultere i hyppig kontakt med tænderne og dermed ulcus eller traumer (fig. 6).
Fig. 6. Hos denne patient resulterede gentagne dyskinetisk bevægelser af den nedre læbe i gennemtrængning af underlæben.
Video 3. Oral dyskinesia
4. Bruksisme
Bruksisme er bidning af tænderne udover tygning og er forbundet med kraftige laterale eller protrusive kæbebevægelser. Dette resulterer i, at patienten skurrer eller gnider deres tænder sammen. Bruksisme forekommer normalt under søvn. Det bliver undertiden gjort i en sådan grad, at det skader de okklusale overflader af tænderne, især de molære tænder, og kan bidrage til bidfunktion-syndrom. Hvis man på grund af langvarig overdreven sammentrækning af bruksisme udvikler tyggemuskler og sener sig, og det kan resultere i hypertrofi af de tyggemuskler, hyperplasi af mandibular coronoid processen og tyggemuskel hyperplasi sene-aponeurosis hyperplasi. Tyggemuskel sene-aponeurosis hyperplasi er en ny sygdom enhed karakteriseret ved begrænset mundåbning på grund kontraktur af tyggemuskler, og skyldes hyperplasi af sener og aponeuroses.
III. Diagnosticering af oromandibular dystoni
Vi tager en sygehistorie og symptomer og foretager omhyggelig differentialdiagnosticering af ufrivillige bevægelser. Det er nødvendigt at diagnosticere oromandibular dystoni fra tempromandibular ledsygdom, bruxism, oral dyskinesi, hyperplasi af mandibular coronoid processen, og tyggemuskel hyperplasi sene-aponeurosis hyperplasi.
Fig. 7. Muskler injiceret for ufrivillig sammentrækning. Også genioglossal muskel, tensor veli ganemuskler, kan musklerne i ansigtsudtryk blive ufrivilligt sammentrukket.
1: zygomaticus store muskler, 2: orbicularis oris muskel, 3: mentalis muskel, 4: kæbemuskel, 5: temporalis muskel, 6: coronoid proces, 7: posterior center af digastric muskel, 8: anterior center af digastric muskel, 9: buccinators muskel, 10: musculus sternocleidomastoideus, 11: trapezius muskel, 12: platysma, 13: medial pterygoid muskel, 14: lateral pterygoid muskel
1. Selvkontrol for oromandibular dystoni
Hvis du har symptomer, såsom ufrivillige bevægelser eller sammentrækning i munden og kæbemusklerne, har du mulighvis oromandibular dystoni. Tjek følgende spørgsmål.
1. ( ) Du har ubevidst sammentrækning i munden og kæbemusklerne.
2. ( ) Bevægelsens retning (mund lukning, åbning eller tunge fremspring) er altid den samme.
3. ( ) Symptomerne forekommer kun under særlige bevægelser (tale, spise og mund åbning).
4. ( ) Med noget (tyggegummi, slik, og mundstykke) i munden lettes symptomerne midlertidigt.
5. ( ) Ingen symptomer under søvn.
6. ( ) Om morgenen ingen eller lettere symptomer. Symptomerne bliver gradvist værre.
7. ( ) Du tager eller tidligere har taget psykofarmaka.
8. ( ) Graden af symptomer ændres ved spænding eller afslapning.
9. ( ) Symptomerne opstod efter tandbehandling eller tilskadekomst af tand eller kæbe.
10. ( ) Du behandles for andre dystoni (spastisk torticollis, blefarospasme, skrivekrampe, etc.)
Hvis du afkrydset 2-3 udsagn, har du måske oromandibular dystoni.
Hvis 4-5, har du sandsynligvis dystoni.
Hvis mere end 6, er der høj sandsynlighed.
2. Kontakt os
Hvis du ønsker at blive diagnosticeret og behandlet for oromandibular dystoni, skal du udfylde det detaljerede spørgeskema nedenfor og sende det som en vedhæftet fil i en e-mail til Dr. Kazuya Yoshida (yoshida.kazuya.ut@mail.hosp.go.jp) eller sende det i en fax (81-75-643-4325). Du kan også sende det (Institut for Kæbekirurgi, Kyoto Medical Center, 1-1, Mukaihata-cho, Fukakusa, Fushimi-ku, Kyoto 612-8555, Japan). Bemærk venligst, at på grund af focus påhenvendelser fra patienter, kan det tage os lang tid at svare. Vi er opmærksomme på håndtering af personlige oplysninger fra patienterne. Dog kan tab eller videregivelse af personlige oplysninger via internettet opstå på grund af uventede årsager. Dette site er mit eget (Dr. Kazuya Yoshida) site. Personlige spørgsmål om lægebehandling til andre læger på Kyoto Medical Center kan ikke accepteres. Hvis du har besøgt og er blevet behandlet tidligere andetsteds, bør du få din læge til at skrive et introduktionsbrev. Hvis du endvidere er på noget oral medicering, beder vi dig om at medbringe din recept.
3. Send billed-og video
For endelig diagnose skal du besøge vores hospital. Det er bedst for dig at blive undersøgt på vores afdeling. Hvis det er svært for dig at besøge på grund af afstanden, skal du lave en videooptagelse af dine ufrivillige bevægelser, og e-maile mig videoen som en vedhæftet fil ved hjælp af f.eks Hightail. Vi er opmærksomme på håndtering af personlige oplysninger fra patienterne. Dog kan tab eller videregivelse af personlige oplysninger via internettetopstå på grund af uventede årsager. Modtagne billede- og videodata opbevares ved hjælp af en computer med en låsefunktion med en adgangskode på en ansvarlig måde. Vi holder computerrummet låst, når det er uovervåget og stræber altid efter at forhindre tyveri.
4. Fjerndiagnosticering
Hvis du har typiske symptomer på dystoni, vil jeg kunne sige, om du har dystoni kun baseret på information såsom billeder spørgeskema og video kommunikation. Men for en endelig diagnose, skal du besøge vores afdeling for at gennemgå elektromyografi og muskel palpering, tests såsom X-stråler, CT, MR. I nogle tilfælde har vi brug for konsultationer med afdelingerne for neurologi og neurokirurgi. Bemærk, at vi ikke kan holdes ansvarlige for fjerndiagnosticering udelukkende baseret på spørgeskemaerne og billederne uden at du besøger vores hospital.
5．Aftale om indledende konsultation
Hvis du ønsker at besøge vores afdeling, men du allerede er blevet behandlet et andet sted, skal du venligst få din læge til at skrive et introduktionsbrev. Bed din læge om at udfylde et ansøgningsskema, som kan downloades fra Regional Medical Liaison Office hjemmeside og fax den til vores hospital for at foretage en reservation til din indledendekonsultation. Hvis det ikke er muligt for din læge til at faxe formularen, kan du ikke lave en aftale på egen hånd. Vi beder dig om at få en tid klokken 10:30 eller tidligere mandag til torsdag. Om fredagenudfører vi operationer under fuld narkose. Hvis du kommer langvejs fra og i forvejen kontakter Dr. Kazuya Yoshida (yoshida.kazuya.ut@mail.hosp.go.jp), kan du foretage reservation til om eftermiddagen, og blive indlagt umiddelbart efter din første konsultation. Men på grund af forholdene på afdelingen kan vi ikke altid tilbyde den type værelse, du anmoder om (stort rum, privat rum, særligt privat rum, etc.). Derudover bør du tjekke Dr. Yoshidas kalender, før du besøger hospitalet, fordi han lejlighedsvis er fraværende på grund af forretningsrejser eller videnskabelige konferencer. Alternativt kan du ringe til vores klinik på 075-641-9161, lokalnummer 3141. Hvis du tager nogen former for oral medicin beder vi dig om at medbringe din recept.
•Vejviser til Kyoto Medical Center
Med Keihan-linien:
Centret er 8 minutters gang fra Fujinomori station på Keihan linjen.
Med Kintetsu-linien:
Skift på JR Tokaido Shinkansen station eller Kyoto station til Kintetsu linjen og skift derefter til Keihan linien på Tambabashi station. Centret er 8 minutters gang fra Fujinomori station (Fig. 8)
Med JR tog:
Tag JR Nara linen på Kyoto station. Centret ligger 12 minutters gang fra JR Fujinomori station (Fig. 8).
Alternativt tag JR Nara linje på Kyoto station, stå af på Tofukuji station og skift til Keihan linje. Centret er 8 minutters gang fra Fujinomori station.
Med bil:
Centret er 7 minutter fra Kyoto Minami tilslutningen på Meishin motorvejen.
(Der er begrænset antal pladser på parkeringspladsen, så det er bedst at benytte rutebussen eller anden offentlig transport.)
Fig. 8. Kort over området omkring Kyoto Medical Center
6. Oromandibular dystoni spørgeskema
Udfyld følgende spørgeskema. Flere svar er mulige. Hvis ingen af svarmulighederne er relevante, skal du give så mange specifikke oplysninger som du kan.
Fulde navn:
Køn: Mand ( ), Kvinde ( )
Fødselsdato: år ( ), måned ( ), dag ( )
Adresse:
Telefon:
Fax:
E-mail:
1. Hvilken slags symptomer har du?
Bider tænder ( ), mundåbning ( ), lateral eller frontal forskydning af kæben ( ), tungefremspring ( ), sammentrækning omkring munden ( ), bevægelse af læber eller tunge ( ),
Hvis der er andre symptomer, beskriv specifikt. ( )
2. Hvad er dit problem?
Kan ikke spise ( ), kan ikke tale ( ), kan ikke åbne munden ( ), smerte ( ), synkebesvær ( ), ubehag ( ),
Hvis der er andre problemer, beskriv specifikt. ( )
3. Hvor længe har du haft symptomerne?
( ) år, ( ) måned (er), ( ) dag (e)
4. Blev dine symptomer udløst af noget?
Nej ( ), Ja ( )
Hvis ja: tandbehandling ( ), personskader i munden eller kæben ( ), oral medicin (),
Hvis der er en anden trigger, beskriv specifikt. ( )
5. Hvilken del af din krop?
Mund ( ), mandible (underkæben) ( ), maxilla (overkæben) ( ), læber ( ), kind ( ), hals ( ), øjenlåg ( )
Hvis der er en anden del, beskriv specifikt. ( )
6. Hvornår har du symptomer?
Under tale ( ), under spisning ( ), under åbning af munden ( ), ved synkning ( ), altid ( )
Andet: Beskriv specifikt. ( )
7. Er der nogen metode til at lette symptomerne midlertidigt?
Nej ( ), Ja ( ), afhænger af tid ( )
Hvis ja: sætte noget i munden ( ), berøring af kæbe med hånden eller fingrene ( ), berøring med lommetørklæde eller maske ( ),
Andet: Beskriv specifikt. ( )
8. Har du symptomer, når du sover?
Nej ( ), Ja ( ), Ikke sikker ( )
Andet: Beskriv specifikt. ( )
9. Ændrer symptomerne sig over tid?
Nej ( ), Ja ( ), der er forskel fra dag til dag ( )
Ingen symptomer ved opvågning ( ), symptomerne bliver værre som tiden går, fra morgen til aften ( ),
Andet: forklar venligst specifikt. ( )
10. Har du nogensinde taget psykofarmaka medicin? Eller tager du det nu?
Nej ( ), Ja ( )
Hvis ja: For ( ) år, ( ) måned (er), ( ) dag (e)
Hvad hedder medicinen? ( )
11. Er du nogensinde blevet behandlet for andre dystoni eller muskelsammentrækninger?
Nej ( ), Ja ( )
Hvis ja: spastisk torticollis (cervikal dystoni) ( ), blefarospasme (spasmer i øjenlåg) ( ), skrivekrampe (hånd dystoni) ( ), halvsidige spasmer (halvsidig-krampe) ( ),
Andet ( )
12. Hvilke kliniske afdelinger har du besøgt hidtil for behandling?
Ingen ( ), Neurologisk afdeling ( ), Tandpleje ( ), Kæbekirurgi ( ), Neurokirurgi ( ), Otolaryngology ( ), Psykiatri ( ), Akupunktur ( )
Andet ( )
13. Hvilken slags undersøgelser har du fået foretaget?
Ingen ( ), MR ( ), CT ( ), EMG ( ), røntgen ( ), blodprøve ( ), gentest ( )
Andet ( )
14. Er dine symptomer blevet behandlet?
Nej ( ), Ja ( )
Hvis ja: oral medicin ( ), botulinumtoksin (Botox) ( ), akupunktur ( ), magnetisk stimulation ( ), kirurgi ( ),
Andet ( )
15. Har du nogen andre sygdomme nu?
Nej ( ), Ja ( )
Hvis ja: hvilken slags sygdom?
I afdelingerne neurologi ( ), psykiatri ( ), ortopædkirurgi ( ), psykosomatisk ( ), kirurgi ( ), intern medicin ( ),
Andet ( )
16. Tilføj enhver anden information eller spørgsmål.
( )
Venligst e-mail Dr. Kazuya Yoshida ovenstående data som en vedhæftet fil (yoshida.kazuya.ut@mail.hosp.go.jp) eller fax (81-75-643-4325). Du kan også sende (Institut for Kæbekirurgi, Kyoto Medical Center, 1-1, Mukaihata-cho, Fukakusa, Fushimi-ku, Kyoto 612-8555, Japan).
De ovennævnte data vil kun blive brugt til diagnostiske formål. Forvaltningen af personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt. På grund af fokus på henvendelser fra patienter, kan det tage lang tid inden du modtager et svar.
IV. Behandling af oromandibular dystoni
Som den første behandling ordinerer vi medicin i de milde tilfælde. De fleste patienter oplever en vis forbedring. Der er ingen specifik medicin til oromandibular dystoni. Vi bruger kombinationer af forskellige lægemidler og fortsætter med at gradvist øge dosis, mens virkning og bivirkninger kontrolleres. Farmakoterapi tager flere måneder. Da ældre patienter har en tendens til nemt at udvikle bivirkninger, øges mængden af medicin langsomt. Hvis symptomerne ikke forbedres, anvender vi MAB (muskel afferent blok) terapi ved lokalbedøvelse i musklerne (13,14,17,18,20-22,26) eller ved intramuskulær injektion af botulinumtoksin behandling (botulinum terapi) (22,24,26).
1. MAB (muskel afferent blok) behandling
MAB ved lokal injektion af fortyndet lidocain og ethanol har til formål at formindske virkningen af muskel spindel afferenter, uden at forårsage ugunstige svaghed. Virkningen har vist sig at være medieret af blokade af enten muskelceller afferenter eller gamma motor efferents. T-refleksen i håndmusklerne blev svækket med konserveret effekt efter intramuskulær injektion af lidocain, og muskel spindel afferenter eller gamma motor efferents der tonisk styrer følsomheden af spindlen blev postuleret til at være blokeret af MAB. Som for MAB var den gennemsnitlige reaktion i kæbe-elevator muskler evalueret på en selv-bedømmelsesskala (70%) betydeligt højere end de depressor muskler (38%) (17,18). Forskellen blev forklaret med forskellige antal muskel spindler, der støtter musklerne. Derfor kan MAB terapi være indiceret for kæbe-elevatorer muskler (kæbemuskler, temporalis og mediale pterygoid muskler), men ikke for kæbe-depressor muskler (lateral pterygoid og digastric muskler), der har få muskel-spindler.
•EMG (elektromyografi)-optagelser
Vi bruger overfladeelektroder for overfladisk beliggende muskler såsom kæbemuskler og tidsmæssige muskler. For indvendige muskler som de laterale pterygoid og mediale pterygoid muskler eller genioglossal muskler vi bruger nåleelektroder. Vi vælger musklerne til injektion baseret på patientens symptomer og resultater af EMG optagelser fra kæbemuskler, temporalis, lateral pterygoid (den ringere hoved), mediale pterygoid, genioglossal, trapezius, sternocleidomastoideus, etc.
•Injektion
Injektionsvolumen (2-10 ml) af 0,5% lidocain pr. muskel bestemmes afhængig af muskelstørrelse og -kraft, muskelsammentrækning, 3-5 ml til lateral pterygoid, mediale pterygoid, digastric muskler, 5-10 ml for kæbemuskler, temporal , genioglossal muskler og 10 ml for trapezius og sternocleidomastoideus muskler.
Først injiceres langsomt 80% af den samlede lidocain dosis i den største del af mål-musklen under sammentrækning på et sted ved hjælp af en hul EMG nål og et standard EMG instrument til styring. Under injektionen kontrolleres emnet specifikt for smerte, følelsesløshed eller svaghed. Efter bekræftelse af fraværet af disse symptomer, injiceres ethanol langsomt. De resterende 20% af lidocain indføres til ethanol ved samme nålested ved at vende konnektoren. Vi injicerer kun lidocain ved den første behandling. I efterfølgende sessioner tilsættes 1/10 volumen af 99,5% ethanol til lidocain på samme nålested ved at betjene en triplar konnektor.
•Opfølgning
Virkningen vises lige efter injektionen, men varigheden af virkningen er kort. Efter gentagne injektioner øges varigheden gradvist. Efter virkningen når et plateau, varer det mindst i 6 måneder.
2. Botulinum terapi
Botulinum toxin produceres af Clostridium botulinum, en gram-positiv anaerob bakterie. Botulinum toxin er et neuromuskulært blokerende middel. Det udøver sin paralytiske indsats ved hurtig og kraftig binding til præsynaptiske kolinerge nerveterminaler. Derefter internaliseres det og i sidste ende inhiberer exocytose af acetylcholin ved reduktion af hyppigheden af acetylcholin frigivelse. Uden sin nerveforsyning visner muskelfiberen væk. Musklen bliver stærkere igen i takt med at nerverne regenererer.
•EMG-optagelser
Vi anvender overflade-og nåleelektroder ligesom MAB terapi. Vi vælger musklerne til injektion baseret på patientens symptomer og resultater af EMG optagelser fra kæbemuskler, tidsmæssige, lateral pterygoid (den ringere hoved), mediale pterygoid, digastric (den forreste mave), genioglossal, trapezius, og musculus sternocleidomastoideus, etc.
•Injektion
Botulinum toxin (Botox) er genfortyndet med normalt saltvand. Passende enheder af toksinet sprøjtes ind i den største del af mål-musklen under sammentrækning opdelt i flere steder via en monopolar huleborings EMG nål med et EMG instrument som styring. Som den første injektion injicerer vi en forholdsvis lille dosis af toksin som følge af store interindividuel variation i virkningerne.
•Opfølgning
Effekten vises nogle få dage efter injektionen. Virkningen varer normalt minimum 3-4 måneder. Nogle patienter kan opleve varig effekt. Vi registrerer kæbens åbningsgrad og bidningskraft efter behandling som objektive vurderinger af den terapeutiske virkning. Injektionen skal gentages over tid, hvis virkninger forsvinder.
Video 4. Jaw closing dystonia before and after botulinum therapy
Video 5. Tongue protrusion dystonia before and after botulinum therapy
3. Kirurgi
Hvis langvarige yderst kraftige dystoniske elevator muskelkontraktion resulterer i tyggemuskel sene-aponeurosis hyperplasi eller hyperplasi af coronoid proces (Fig. 9), kan behandling kræve kirurgi, såsom coronoidotomy (Fig. 10) (22,25,26). Vi nærmer os intraoralt og alle indsnit laves i munden, så ingen kirurgiske ar forbliver på ansigtet. Operationen tager 1,5-2 timer. Da mund-åbning genoptræning er vigtig postoperativt, varer hospitalsopholdet cirka to uger.
a
b
c
d
Fig. 9. Et tilfælde af hyperplasi af coronoid proces. Bemærk udvidelse af bilaterale coronoid proces og hypertrofi af mandibulær vinkel (a). Udvidelsen indvirker på den zygomatiske bue med mund-åbningen. Den maksimal mundåbning var kun 17 mm (b). Efter bilateral coronoidotomy (c) øgedes mundåbning til over 40 mm (d).
a
b
Fig. 10. Denne patient kunne overhovedet ikke åbne munden grundet ufrivillig kontraktur bilateral temporalis og tyggemuskler (a). Røntgenbilleder af de temporomandibulære led viste normale resultater. Bilateral coronoidotomy af den intraorale fremgangsmåde blev udført under generel anæstesi. Lige efter operationen var mundåbningens mål 50 mm (b).
Video 6. Jaw closing dystonia before and after coronoidotomy
4. Andre behandlingsformer
Neurokirurgiske procedurer, såsom stereotaktisk kirurgi eller dyb hjernestimulation, transkraniel magnetisk stimulation, psykoterapi og akupunktur er blevet anvendt til andre fokale dystonier såsom blefarospasme, cervikal dystoni og halvsidig spasmer. Der er imidlertid ikke tilstrækkelige data om deres sikkerhed og effektivitet for oromandibular dystoni.
5. Behandling af andre ufrivillige bevægelser
Farmakoterapi er hovedsageligt indiceret til oral dyskinesi (14). Brukisme behandles sædvanligvis med oral medicin eller skinne. I vores afdeling anvender vi også botulinum terapi, hvis symptomerne ikke bedres med disse generelle metoder. Tyggemuskel-senen aponeurosis hyperplasi kræver operation under fuld narkose. I vores afdeling udfører vi kirurgi hos patienter med hyperplasi som følge af tyggemuskel sene-aponeurosis hyperplasi, masseterisk hypertrofi eller hyperplasi af coronoid proces, som på lang sigt kunne foranledige overdreven kraftig tyggemæssig kontraktion.
Video 7. Oral dyskinesia before and after pharmacotherapy
Video 8. Oral dyskinesia before and after denture adjustment
6. Hospitaler som kan behandle dystoni
Kun et begrænset antal læger, selv blandt neurologer specialiserer sig i ufrivillige bevægelser. Kun få neurologer er i stand til at diagnosticere og behandle dystoni. Nedenfor er en liste over hospitaler, der er i stand til at behandle samlingspunkt dystoni såsom blefarospasmer og spasmodisk torticollis. Der er ingen hospitaler, der specialiserer sig i oromandibular dystoni. Neurologer er i stand til at diagnosticere oromandibular dystoni, men det er vanskeligt at diagnosticere i tilfælde, hvor musklerne i kæben og/eller mund viser unormale sammentrækninger, og det kræver dygtighed præcist at injicere Botox i de ramte muskler. De anførte hospitaler vil bruge den samme medicin, som vi gør for at behandle patienter med mild oromandibular dystoni. Hvis du i øjeblikket bor i Japan, men finder det vanskeligt at besøge vores hospital, anbefaler vi, at du konsulterer en af følgende sygehuse.
•Links (Hospitaler)
Hokkaido
Kanto
National Center Hospital, National Center of Neurology and Psychiatry
Kawasaki Municipal Tama Hospital
St. Marianna University School of Medicine Hospital
Teikyo University Medical Center
Tokyo Medical University Hospital
Tokyo Women's Medical University Hospital
Aoyama Hospital Tokyo Women's Medical University
Tokyo Metropolitan Neurological Hospital
Toho University Ohashi Medical Center
Shin-Etsu
Kansai
Ijinkai Takeda General Hospital
Kansai University of Health Sciences, Attached Clinic
Shikoku
Kyusyu
University of Occupational and Environmental Health
7. Medicinsk turisme
Når en diagnose af dystoni er foretaget, vil behandling variere afhængigt af graden af symptomer. Patienter med mildere symptomer modtager oral medicin eller MAB terapi. MAB terapi og oral medicin terapi tager flere måneder. Botulinum terapi for mundens lukkemuskler (masseter, temporalis og mediale pterygoid muskler) er muligt selv ambulant. I tilfælde af injektion i musklerne i ganen eller tungen, kan dysfagi efter behandling forekomme (selvom vor afdeling ikke har oplevet nogen sådanne tilfælde). Det er sikrere for dig at blive på hospitalet i en kort periode. Hvis du accepterer kort indlæggelse, er botulinum terapi og kirurgi mulige. Botulinum terapi tager omkring 3-5 dage. Kirurgi såsom coronoidotomy kræver to ugers indlæggelse. Farmakoterapi og kirurgi er dækket af japansk national sygesikring, men botulinum terapi afhængigt af stedet og de injicerede muskler kan ikke dækkes af forsikringen.
På det seneste har medicinsk turisme tiltrukket sig opmærksomhed. Medicinsk turisme betyder, at patienter besøger forskellige regioner og lande for at modtage lægelige ydelser og behandling. For behandling af mund og kæbe, herunder botulinum terapi, kan du deltage i en sådan turisme. Kyoto har mange seværdigheder, herunder UNESCO World Heritage Sites (Fig. 11) og Michelin-stjerne restauranter. Derudover har den gamle by noget at tilbyde i alle fire årstider, f.eks kirsebærblomster om foråret, løvfald, Gion Festival, Jidai Matsuri og Daimonji. Vores hospital har særlige private værelser ligesom et luksushotel (Hospitalization). Behandling af oromandibular dystoni kan udføres for besøgende til Kyoto. Vi glæder os til at modtage dystoni patienter fra hele verden.
a
b
c
Fig. 11. Nogle af de kulturelle seværdigheder i Kyoto. Temple of the Golden Pavilion (a), Kiyomizu Temple (b), Fushimi Inari Shrine (c)
•Links (Kyoto turisme)
Kyoto City Tourism Association
Kyoto Prefecture Tourism Guide
V. Forskning
Vi har undersøgt tyggemuskel (kæbemuskler, temporalis, lateral pterygoid-hoved på bunden af hovedet, mediale pterygoid) og andre muskler (digastric, muskel, sternocleidomastoideus etc.) aktiviteter i forbindelse med tygning, med samtidig optagelse af incisale punkt og kondylære bevægelser, og har studeret den rolle, reflekser i disse musklers funktion, spiller (1-12).
Vi forsker i bevægelsesforstyrrelser som oromandibular dystoni, dyskinesi, bruksisme, og sygdom forårsaget af unormal muskel kontraktur af de tyggemuskler, såsom masseteric hypertrofi, hyperplasi af coronoid proces, tyggemuskel sene-aponeurosis hyperplasi, bidfunktion-lidelser (13-29) . Vi undersøger elektrofysiologisk bevægelse og opfattelse af det stomatognatiske system ved hjælp af non-invasive hjernefunktions målinger såsom elektroencefalografi (bevægelse-relaterede kortikale potentialer, kontingent negativ variation, somatosensorisk fremkaldte potentialer), elektromyografi (overflade og nål elektromyografi, frembragt electromyogram), magnetoencephalography (bevægelse -relateret MEG, somatosensoriske evoked magnetfelter) og nær-infrarød spektroskopi (15,16,19,21-27). Vi forsøger at undersøge, hvordan det centrale nervesystem regulerer bevægelser i underkæben, under tygning,i tunge og opfattelsen i læben, tungen, tandkødet, og gane, og hvilke ændringer der ses i ufrivillige bevægelser i stomatognatiske regioner. Fx. bevægelse-relaterede corticale potentialer, som viser aktiviteter i det supplerende motoriske område i de basale ganglier som forberedelse til bevægelse. Amplituderne af disse potentialer varierede signifikant mellem nogle af bevægelserne. Amplituderne for laterale bevægelser er identiske, og har tendens til at være større end for åbning og lukning. Desuden ses der en tendens til udbredelse i den ipsilaterale hemisfære under højre-og venstre-sidet bevægelser hvorimod side-til-side fordeling var symmetrisk under åbning og lukning (15,16,19). Potentialet falder i oromandibular dystoni (19,21). Vi har også registreret somatosensorisk MEG respons ved hjælp af blød gane stimulation og observerede respons i den bilaterale sekundære sensoriske cortex (23) og opfattelsen i tungen (27,29).
VI. Referencer
1. Yoshida K, Inoue H. EMG activity of the superior and inferior heads of the human lateral pterygoid muscles in internal deranged patients. Advanced Prosthodontics Worldwide, Proceedings of the World Congress on Prosthodontics, 258-259, 1991.
2. Yoshida K, Fukuda Y, et al. A method for inserting the EMG electrode into the superior head of the human lateral pterygoid muscle. Journal of Japan Prosthodontic Society, 36: 88-93, 1992.
3. Yoshida K. An electromyographic study on the superior head of the lateral pterygoid muscle during mastication from the standpoint of condylar movement. Journal of Japan Prosthodontic Society, 36: 110-120, 1992.
4. Yoshida K, Inoue H. An electromyographic study of the lateral pterygoid muscles during mastication in patients with internal derangement of TMJ. Journal of Japan Prosthodontic Society, 36: 1261-1272, 1992.
5. Yoshida K. Untersuchung zum Entlastungsreflex von Kaumuskeln während des Zerbeißens von Nahrung. Deutsche Zahnärztliche Zeitschrift, 48: 588-590, 1993.
6. Yoshida K. An electromyographic study on unloading reflex of the masticatory muscles. Journal of Japan Prosthodontic Society,37: 227-235, 1993.
7. Yoshida K. Elektromyographische Aktivität der Kaumuskeln während Kiefergelenkknacken.Schweizer Monatsschrift für Zahnmedizin, 105: 24-29, 1995.
8. Yoshida K. Elektromyographische Aktivität des M. pterygoideus lateralis bei Patienten mit Kiefergelenkknacken und Diskusverlagerung. Deutsche Zahnärztliche Zeitschrift, 50: 721-724, 1995.
9. Yoshida K. Kiefergelenkknacken und Diskusverlagerung aus der Sicht der Elektromyographie der Kaumuskeln. In: Siebert GK (ed): Atlas der Zahnärztlichen Funktionsdiagnostik, Carl Hanser, München, 44-50, 1996.
10. Yoshida K. Masticatory muscle responses associated with unloading of biting force during food crushing. Journal of Oral Rehabilitation, 25: 830-837, 1998.
11. Yoshida K. Koordination der Kaumuskeln während der Kaubewegung aus der Sicht der Kondylusbewegung bei Patienten mit Diskusdislokation. Deutsche Zahnärztliche Zeitschrift, 52: 816-820, 1998.
12. Yoshida K. Eigenschaften der Kaumuskelaktivität während verschiedenen Unterkieferbewegungen bei Patienten mit Diskusverlagerung ohne Reposition. Stomatologie, 96: 107-121, 1999.
13. Yoshida K, Kaji R, et al. Muscle afferent block for the treatment of oromandibular dystonia. Movement Disorders, 13: 699-705, 1998.
14. Yoshida K, Kaji R, et al. Muskelafferenzblockierung mittels lokaler Injektion von Lidocain bei Kaumuskelspasmus. Deutsche Zahnärztliche Zeitschrift, 53: 197-199, 1998.
15. Yoshida K, Kaji R, et al. Cortical potentials associated with voluntary mandibular movements. Journal of Dental Research, 79: 1514-1518, 2000.
16. Yoshida K, Kaji R, et al. Cortical distribution of Bereitschaftspotential and negative slope potential preceding mouth opening movements in human subjects. Archives of Oral Biology, 44: 183-190, 1999.
17. Yoshida K, Kaji R, et al. Muscle afferent block therapy for oromandibular dystonia. Japanese Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 46: 563-571, 2000.
18. Yoshida K, Kaji R, et al. Factors influencing the therapeutic effect of muscle afferent block for oromandibular dystonia: implications their distinct pathophysiology. International Journal of Oral and Maxillofacial Surgery, 31, 499-505, 2002.
19. Yoshida K, Kaji R, et al. Movement-related cortical potentials prior to jaw excursions in patients with oromandibular dystonia. Movement Disorders, 18, 94-100, 2003.
20. Yoshida K. Muskelafferentzblockierung in der Behandlung der oromandibulären Dystonie -Unterschiedliche Wirkung auf Kau- und Zungenmuskulatur-. Nervenarzt, 74: 516-522, 2003.
21. Yoshida K, Iizuka T. Jaw-deviation dystonia evaluated by movement-related cortical potentials and treated with muscle afferent block. Journal of Craniomandibular Practice, 21, 295-300, 2003.
22. Yoshida K. Temporomandibular joint disorders and sleep. Iizuka T, Inoue H (eds), Manual of Temporomandibular Joint Disorders. Nagasue, Kyoto, 186-193, 2004.
23. Yoshida K, Maezawa H, et al. Somatosensory evoked magnetic fields to air-puff stimulation on the soft palate. Neuroscience Research, 2006 55, 116-122, 2006.
24. Yoshida K, Iizuka T. Botulinum toxin treatment for upper airway collapse resulting from temporomandibular joint dislocation due to jaw-opening dystonia. Journal of Craniomandibular Practice, 24 217-222, 2006.
25. Yoshida K. Coronoidotomy as treatment for trismus due to jaw-closing oromandibular dystonia. Movement Disorders, 21, 1028-1031, 2006.
26. Miyawaki S, Yoshida K. Involuntary movements in the orofacial region. Cyclopedia of Mouth and Teeth. Asakura, Tokyo, 282-296, 2008.
27. Maezawa H, Yoshida K, et al. Somatosensory evoked magnetic fields following the tongue stimulation using needle electrodes. Neuroscience Research, 62, 131-139, 2008.
28. Maezawa H, Matsuhashi M, Yoshida K, et al. The magnetic artifacts derived from dental metals in magnetoencephalography. Japanese Journal of Cognitive Neuroscience, 11: 258-267, 2010.
29. Maezawa H, Yoshida K, et al. Evaluation of tongue sensory disturbance by somatosensory evoked magnetic fields following tongue stimulation. Neuroscience Research, 71, 244-250, 2011.
30. Maezawa H, Tojyo I, Yoshida K, et al. Recovery of impaired somatosensory evoked fields induced by tongue stimulation after improvement of tongue sensory deficits. Journal of Oral and Maxillofacial Surgery. 74, 1473-1482, 2016.
31. Yoshida K. Surgical intervention for oromandibular dystonia-related limited mouth opening: long-term follow-up. Journal of Cranio Maxillofacial Surgery. 45, 56-62, 2017.
32. Yoshida K. How do I inject botulinum toxin into the lateral and medial pterygoid muscles? Movement Disorders Clinical Practice 4, 285, 2017 doi:10.1002/mdc3.12460
33. Yoshida K. Clinical and phenomenological characteristics of patients with task-specific lingual dystonia: possible association with occupation. Frontiers in Neurology. 8, 649, 2017 doi:10.3389/fneur.2017.00649
34. Yoshida K. Sensory trick splint as a multimodal therapy for oromandibular dystonia. J Prosthodont Res. 62, 239-244, 2018 doi:10.1016/j.jpor.2017.09.004
35. Yoshida K. Computer-aided design/computer-assisted manufacture-derived needle guide for injection of botulinum toxin into the lateral pterygoid muscle in patients with oromandibular dystonia. Journal of Oral & Facial Pain and Headache. 32, e13-e21, 2018 doi: 10.11607/ofph.1955
36. Yoshida K. Multilingual website and cyberconsultations for oromandibular dystonia. Neurology International. 10, 7536, 2018 doi: 10.4081/ni.2018.7536
37. Yoshida K. Botulinum neurotoxin injection for the treatment of recurrent temporomandibular joint dislocation with and without neurogenic muscular hypertrophy. Toxins. 10, 174; doi: 10.3390/toxins10050174
38. Yoshida K. Oromandibular dystonia screening questionnaire for differential diagnosis. Clinical Oral Investigation. 23, 405–411, 2019. doi: 10.1007/s00784-018-2449-3
39. Yoshida K. Botulinum neurotoxin therapy for lingual dystonia using an individualized injection method based on clinical features. Toxins. 11, 51, 2019. doi: 10.3390/toxins11010051
40. Yoshida K. Development and validation of a disease-specific oromandibular dystonia rating scale (OMDRS). Frontiers in Neurology. 11, 583177, 2020. doi: 10.3389/fneur.2020.583177
41. Yoshida K. Sphenopalatine ganglion block with botulinum neurotoxin for treating trigeminal neuralgia using CAD/CAM-derived injection guide. Journal of Oral & Facial Pain Headache. 34, 135–140, 2020. doi: 10.11607/ofph.2510
42. Yoshida K. Clinical characteristics of functional movement disorders in the stomatognathic system. Frontiers in Neurology. 11: 23, 2020. doi: 0.3389/fneur.2020.00123
43. Yoshida K. Mouth opening retaining appliance after coronoidotomy for the treatment of trismus: effects on pain during postoperative training and maximal extent of mouth opening. Clinics in Surgery. 5, 2737, 2020.
44. Yoshida K. Prevalence and incidence of oromandibular dystonia: an oral and maxillofacial surgery service-based study. Clinical Oral Investigation. 25, 5755-5764, 2021. doi: 10.1007/s00784-021-03878-9
45. Yoshida K. Effects of botulinum toxin type A on pain among trigeminal neuralgia, myofascial temporomandibular disorders, and oromandibular dystonia. Toxins. 13, 605, 2021. doi: 10.3390/toxins13090605
46. Yoshida K. Behandlungsstrategien bei oromandibulärer Dystonie. Fortschritte der Neurologie Psychiatrie. 89, 562-572, 2021. doi: 10.1055/a-1375-0669
47. Yoshida K. Is botulinum toxin therapy effective for bruxism? Anti-Aging Medicine. 13: 394-398, 2017.
48. Yoshida K. Clinical Application of Botulinum Neurotoxin for Diseases in the Stomatognathic System. Journal of Japanese Dental Society of Anesthesiology. 48, 33‒40, 2020.doi: https://doi.org/10.24569/jjdsa.48.2_33
49.Yoshida K. Oromandibular dystonia. Clinical Neuroscience. 38, 1118-1121, 2020.
Publikationerne anført ovenfor er repræsentative for mine studier på området ufrivillige bevægelser. Andre publikationer er nævnt på ResearchGate. Desuden er forskningsresultater om søvnapnø syndrom lagt på følgende websted: Treatment and research of sleep apnea syndrome from clinical and neurophysiological aspects in the stomatognathic system.
1. Bøger
1. Principles and Practice of Movement Disorders: Expert Consult. Fahn S, Jankovic J, Hallett M, Saunders, 2011.
2. Psychogenic Movement Disorders and Other Conversion disorders. Hallett M, Lang AE, Jankovic J, Fahn S, Cambridge University Press, 2011.
3. Movement Disorders: 100 Instructive Cases. Reich SG, CRC Press, 2008.
4. Manual of Botulinum Toxin Therapy. Truong D, Dressler D, Hallett M, Cambridge University Press, 2009.
2. Links
•Societies and institutter
International Federation of Neurology
National Institute of Neurological Disorders and Stroke
BCM Parkinson's Disease Center and Movement Disorders Clinic
Japanese Society of Clinical Neurophysiology
Movement Disorder Society of Japan
•Patienten grupper
Dystonia Medical Research Foundation
Bachmann-Strauss Dystonia & Parkinson Foundation
Benign Essential Blepharospasm Research Foundation (BEBRF)
National Spasmodic Torticollis Association (NSTA)
Spasmodic Torticollis/Dystonia, Inc.
Action for Dystonia, Diagnosis, Education and Research (ADDER)
Australian Spasmodic Torticollis Association
Deutsche Dystonie Gesellschaft e.V.
Bundesverband Torticollis e. V.
Österreichische Dystonie Gesellschaft
Schweizerische Dystonie-Gesellschaft
Association de Malades atteints de Dystonie (AMADYS)
Asociación de Lucha contra la Distonia en España (ALDE)
Nederlandse Vereniging van Dystoniepatiënten
Belgische Zelfhulpgroep voor Dystoniepatienten v.z.w.
Associazione Italiana per la Ricerca sulla Distonia (ARD)
Page updated
Google Sites
Report abuse