Øster Farimagsgade 24 & Lille Farimagsgade 1 - 3
Ejerforeningen er beliggende på Indre Østerbro i gå-afstand til centrum, tæt på Søerne, Østre Anlæg og Kongens have.
Lejlighederne fordeler sig på Øster Farimagsgade 24, med udsigt mod Kartoffelrækkerne og søerne, samt Lille Farimagsgade 1 og 3 i den stille gade, som er klassificeret som opholds- og legeområde.
Området benyttes flittigt af de lokale, og der er et stort udvalg af hyggelige caféer og restauranter i Øster Farimagsgade.