Forløb & eksamen
Egne musikalske produktioner nævnes i læreplanerne som et muligt eksamensemne på B- og A-niveau,
men du kan inddrage REAPER-projekter på en række forskellige måder, der også kunne være relevant på C-niveau:
Mindre øvelser, hvor REAPER bruges til at udforske delelementer som form, digitale effekter (chorus, rum, pitch, pan, EQ)
Små forløb, hvor eleverne arbejder konkret fx med produktion af musik eller REMIX, som støtte for et eksamensemne, der lægger sig op af dette, men uden at eleverne går til eksamen i egne musikalske produktioner
Forløb, der munder ud i musikalske produktioner (film, remix, traditionel musikproduktion, lydbilleder/konkret musik) der udgør eksamensstoffet sammen med kendt stof af profesionelle producenter.
Forløb, der munder ud i musikalske produktioner, der udgør det kendte stof til eksamen
Man skal være klar over, at hvis elevernes musikalske produktion (som det hedder på B- og A-niveau) bliver den centrale del af eksamensprojektet, så kan det godt give meget snævrere krav til det eleverne laver og til at du/I får løst ALLE tekniske problemer undervejs. Samtidig bliver den historisk-stilmæssige vinkel lidt mere søgt. Det kan tale for at eleverne forløb snarere indgår som parallelstof, der kan inddrages i eksaminationen. Det betyder at forløbene lige så meget fungerer som bevidstgørende, så de ved hvad de skal høre efter i de professionelle produktioner.
Samtidig skal man også tænke på at det ønske, der formuleres med den nye gymnasiereform i musik er, at eksaminationen af et værk ikke skal lukke sig om sig selv, men åbne sig op overfor omgivelserne. Dermed er kravet at værket skal kunne sættes ind i fx en stilmæssig eller teknologihistorisk sammenhæng stærkere end det har været tidligere. Sammenligner man Beatles i 1963 og 1967 med særlig fokus på produktionen af musikken, så er det meget lettere at sætte ind i større rammer end hvis eleverne kun går til eksamen i egne indspilninger, hvor de har eksperimenteret med soundscape og livesound.
Et råd kunne derfor være, altid at gå ind i et større REAPER-projekt med den tanke, at der skal være noget proffessionelle produktioner, der svarer til det eleverne arbejder med. Så kan man undervejs i forløbet vurdere ... og revurdere ... hvordan forløbet og produkterne skal indgå i eksamensgrundlaget.
Musikproduktion i 60'erne
Eleverne sammenligner numre fra "Please Please Me" (1963) med numre fra "Sergent Pepper" (1967). Det er traditionelle analyser, men med hovedvægten på producerens ændrede rolle og musikkens nye funktion/lyd mm. Eleverne arbejder i et REAPER-forløb med først at optage 10 spor med fx et vers og et omkvæd af en sang. Det kan være leadvokal, kor, trommer, bas, rytme-guitar og leadguitar. Disse spor skal eleverne så i grupper i to udgaver - en livesoundproduktion og en soundscapeproduktion. Egenproduktionerne ligger så som referencestof til eksmen, men de kendte numre, der optræder i eksamensspørgsmålene er Beatlesnumre.
1) internt, dvs. musikkens parametre - typologi: Eleverne skal analysere numrene: form, instrumentering, tonalitet mm
2) eksternt - pragmatisk orientering og brugen af musikken: Musikkens ændrede betydning, ungdomsoprøret, hvordan afspejler musikken de nye tanker og hvordan præges de nye tanker af musikken
3) perspektiv til et tematisk forløb, som ikke er det særligt studerede forløb: Perspektiver til et emne omkring TEKNOLOGIHISTORIE både omkring ændringer i instrumenter men også ændringer i studiernes muligheder. En særlig vinkel kunne være PRODUCEREN. man kan have studeret forskellige numre der repræsentere forskellige måder at tænke musik-produktion på.
Musikproduktion i 80'erne/90'erne
Man kan finde andre musikhistorieperioder man vil sammenligne synthpop, symfonisk musik, Michael Jackson, Grunge .... og kan kunne sikkert stille Pink Floyd op overfor sig selv på samme måde som ovenfor. Eller blive inspireret af Claus Levinsens musikproduktionskompendium og tage udgangspunkt i producere snarere end i kunstnere.
1) internt, dvs. musikkens parametre - typologi: Eleverne skal analysere numrene: form, instrumentering, tonalitet mm
2) eksternt - pragmatisk orientering og brugen af musikken: Samspillet mellem den samfundsmæssige udvikling og kulturen - flugt eller oprør? Hvordan placeres numrene og perioden sig stilhistorisk? Hvilke stilarter bygger man videre på? Hvad peger det frem mod?
3) perspektiv til et tematisk forløb, som ikke er det særligt studerede forløb: Perspektiver til et emne omkring TEKNOLOGIHISTORIE både omkring ændringer i instrumenter men også ændringer i studiernes muligheder. En særlig vinkel kunne være PRODUCEREN. man kan have studeret forskellige numre der repræsentere forskellige måder at tænke musik-produktion på.
Electronica & remix
Hvis du har et overemne for fx et C-niveauhold, der hedder Electronica efter 2000, så kan den stilmæssige ramme defineres af 2-3 kunstnere, der spiller i forskellige stilarter og REAPER-projektet er et REMIX-projekt, hvor man bl.a. fokuserer på, hvordan/hvornår musik bliver anderledes når den bliver programmeret snarere end spillet. Man kan finde mange elektronica-kunstnere der laver pop, som lægger sig op af en klassisk vers-omkvæd form og andre der bygger numrene op over loops, der gentages i det uendelige. Samtidig kan man i musikken høre mange af de digitale effekter, som vi også afprøver i REAPER. Det kan være en udfordring at evaluere medieproduktioner ... her er en ide.
1) internt, dvs. musikkens parametre - typologi: Eleverne skal analysere numrene: form, instrumentering, tonalitet mm. Eleverne skal analysere forskellige REMIX og originalen. Samtidig skal de også kunne sige hvorfor musikanalysen er udfordret af musikken. Der er en ændret vægtning af betydningen af musikkens parametre (Mindre melodi og mere klang, hvis det skal siges lidt for kort). Nye begreber til at analysere lyd fx pitch (tonehøjde), gate'et lyd (der betyder lyd der bliver skåret væk under et vist niveau ... 80'er lyd), sweep (der er en lyd der opstår hvis du lader den frekvens der fremhæves af en EQ løbe op gennem frekvenserne)
2) eksternt - pragmatisk orientering og brugen af musikken: Samspillet mellem den samfundsmæssige udvikling og kulturen - flugt eller oprør? Hvordan placeres numrene og perioden sig stilhistorisk? Hvilke stilarter bygger man videre på? Hvad peger det frem mod? Senmoderne træk. "Værket" udfordres.
3) perspektiv til et tematisk forløb, som ikke er det særligt studerede forløb: Perspektiver til et emne omkring MUSIKTEKNOLOGI. Samtidig kunne man også med fordel have gennemtænkt et FORM-forløb, hvor man arbejder bredt med form i klassisk og rytmisk musik. Man kan perspektivere til modeller eller numre der svarer til statiske (nummeret er opbygget af afgrænsede dele) og dynamiske formprincipper (nummeret er i en stadig udvikling) ... ofte er begge principper i spil, men på forskellig måde. Man kunne referere til numre der representerer ENKLE og KOMPLEKSE FORMER. En højskolesang eller et meget ostinat- eller loopbaseret nummer representer en ENKEL FORM, mens en sonateform nok kan beskrives ved [HT-ST] - [Modulations del] - [HT - ST] må siges at være meget mere kompleks
Film & lyd
Det særligt studerede emne kan tage udgangspunkt i en bestemt film aså eleverne i højere grad kan stå til regnskab for den historie musikken er med til at formidle. Eksamensemnet knytter sig til filmmusikkens mange lag af funktioner i forhold til forståelse af hvad der foregår på scenen (forgrund/baggrund), forståelse af sammenhænge på tværs af tid (ledemotiver, varsler) og formidling af overgange ("nu-til-noget-nyt"-musik) fra en eller evt to film af forskellig genre. REAPER-projektet kan være en del af et tematisk forløb, der går ud på selv at tilføje musik til film uden musik (dogme-film er en guldgruppe!). Det kan være en udfordring at evaluere medieproduktioner ... her er en ide.
1) internt, dvs. musikkens parametre - typologi: Eleverne skal analysere filmklippet. I en analyse af filmmusik er det svært at trække grænsen mellem den musik-interne analyse og brugen af musikken. Men man kan i hvert fald tage fat på musikken løsrevet fra billederne. Her er STIL, DYNAMIK, INSTRUMENTERING ofte interessant
2) eksternt - pragmatisk orientering og brugen af musikken: Analyse af filmmusik handler ofte om hvordan musikken hjælper tilskueren med at forstå hvad der foregår på lærredet. Så denne del af eksamensspørgsmålet kommer man ikke udenom
3) perspektiv til et tematisk forløb, som ikke er det særligt studerede forløb: Perspektiver til et emne omkring MUSIK OG BETYDNING og måske skulle man også gennemgå et tematisk forløb om MUSK OG BILLEDE, så man har nogle analyse-redskaber på plads inden man ser på det tematiske forløb.
Remix & postmodernismen
Der er mange meget interessante vinkler på hvad internettet og computeren som redskab har ændret på vores måde at bruge og forbruge musik på. Det har også ændret på måden at producere og dele musik på. Tænk på de diskussioner der har været omkring skolemasakrer og dødsmetal i USA. Tænk på alle de fora hvor Remixere "mødes" og udveksler erfaringer. Skellet mellem kunstner og tilhører er væk ... det er deltagere ... det er folkemusik. Dette er en vinkel som kunne tages op i alle projekter man laver. Jeg har haft et emne hvor vi selv lavede et remix af Peter Gabriel: Shock The Monkey og analyserede 4 forskellige remix af det. Traditionel musikanalyse bortset fra at STIL ikke længere er en bagvedliggende konstant. Her er det snarere MELODIEN, der i en eller anden grad er konstant og STILEN der komponeres i. Der er remix, hvor nummeret er blevet til lækker luftig jazz/rock, okulte lydbilleder, svedig R&R, happy Country eller dramatisk tango. Så er der selvfølgelig også originalen selv, der er fra 1982, er et af de første numre hvor musikken produceres og spilles delvist digitalt. Vi havde kun noderne til originalen. A-niveau. Vi kom desværre ikke op til eksamen. Det kan være en udfordring at evaluere medieproduktioner ... her er en ide.
Her er et par elevbesvarelser med tilhørende beskrivelse af projektet før og under processen.
1) internt, dvs. musikkens parametre - typologi: Eleverne skal analysere forskellige REMIX og originalen. Samtidig skal de også kunne sige hvorfor musikanalysen er udfordret af musikken. Der er en ændret vægtning af betydningen af musikkens parametre (Mindre melodi og mere klang, hvis det skal siges lidt for kort). Nye begreber til at analysere lyd fx pitch (tonehøjde), gate'et lyd (der betyder lyd der bliver skåret væk under et vist niveau ... 80'er lyd), sweep (der er en lyd der opstår hvis du lader den frekvens der fremhæves af en EQ løbe op gennem frekvenserne)
2) eksternt - pragmatisk orientering og brugen af musikken: Teorien om det post-moderne samfund og post-moderne træk i kunstværker ligger lige til højrebenet. Det enestående, afgrænsede kusntværk er væk. Hvem er komponisten, hvis man bare klipper tre andre numre sammen.
3) perspektiv til et tematisk forløb, som ikke er det særligt studerede forløb: Perspektiver til et emne omkring MUSIK OG BETYDNING og måske skulle man også gennemgå et tematisk forløb om MUSK OG BILLEDE, så man har nogle analyse-redskaber på plads inden man ser på det tematiske forløb.
REAPER & parametre - Brug REAPER til at arbejde med eller demonstrere klnag, form, groove mm
REAPER kan bruges til et praktisk redskab for læreren eller eleverne kan arbejde med fx HIPHOP-øvelsen som en del af et andet emne. Det behøver ikke være et selvstændigt tematisk forløb eller et eksamensemne. Du kan se nogle forskellige forslag på siden om REAPER & parameterne
