7. Puimoisson

Vores femte hjem var i Puimoisson, eller rettere 8 minutters køretur fra landsbyen Puimoisson. Hvor vi boede, var der kun lavendelmarker som nabo. Stedet er en genopbygget landejendom fra 1700'tallet, ejerne bor i underetagen, med ferielejligheder på øverste etage. En enkelt aften var vi inviteret ned til en apperitif og lokal vin, og så billeder af trøfler Enzo havde fundet - Enzo er deres hund, som løb rundt mellem vores ben. Rundt om bygningerne var alle tænkelige frugttræer - vi kunne frit tage for os af kirsebær, men mandlerne kunne desværre først plukkes til september. Olivenhøsten i december er der åbenbart folk der lejer sig ind for at få lov at deltage i.

Det er jo stadig Sydfrankrig, og selvom vi havde tordenbyger var poolen alle dage mellem 28 og 31 grader. Søren har altid drømt om et stort drivhus med en pool og middelhavsstemning indeni - og vi kan konkludere, at drivhus-overdækket pool er vildt lækkert. Hvis det er lidt køligt - f.eks. 28-30 grader og lidt blæsende, er det skønt at kunne svømme ind i læ.

Selve lejligheden var efter Lenes standard - 2 store seperate soveværelser, hvor vi i virkeligheden kunne have sovet hele familien i hvert, en meget stor stue/køkken-alrum med loft til kip og toilet og bad i hvert sit rum. Der var er kæmpestort krydderurtebed vi måtte plukke af. Den friske dild vi fandt der var den bedste Søren nogensinde har smagt, og vi brugte den i rigelige mængder. Michel - ejeren - sagde, at det var solen der gav smag, og vi kunne faktisk virkelig smage forskel på den dild vi plukkede efter en solskinsdag og efter en skyet dag.

Murene var meget brede, og Lene fandt en rigtig god anvendelse af vindueskarmen. Indrettet med puder, og hvad hun kunne se ud af vinduet? Ca. det billedet til højre viser - bare som panorama i stedet for kun det begrænsede synsfelt et billede kan vise.