Langs Como-søens bredder ligger der landsbyer. De er bygget op ad de stejle bjergsider, der ofte er for stejle til at trappen kan gå lige op ad siden. For en dansker, er det et hyggeligt indtryk at køre gennem den snoede hovedgade i Brienno, som mange steder er for smal til at en bil og en motorcykel kan passere hinanden. Dette er hovedgaden. Den vej vi bor på hedder "Via Della Capella", se skiltet over trappen til venstre. Til højre kan man også se en trappe. Det er vejen "Via Scale", via trappen, hvor vi havde gode gåture. Udsigten bliver hurtigt god.
Gennem hele byen er der små sidegader - en af dem ser I herunder - og ja, Mads er netop ved at tage trin et på vores gade. Vi bor bag døren med de markerede sten, lige ved Siljas hovede på billedet til venstre. Der er 1½ etage ned fra vejen - når du er gået gennem de to rum huset er bredt, er terrassen på 3. sal over vandet.
Vi brugte timer på at sidde på terrassen og betragte udsigten. Byer langs søen, eller fiskene i søen, som ofte kom svømmende lige under vores terrasse i små stimer.
Brienno er en landsby, de lokale sidder uden for kommunekontoret, som tilfældigvis er nabodøren til vores lejlighed, og på det lille lokale udskænkningssted midt i byen. Så hvad laver man her når børnene er puttet? Jo, man kan jo lave lidt natmad, og nyde det på terrassen.