Artikel er bragt i Geografisk Orientering, 6, 2011
Af Peter Bejder og Kaare Øster, fagbogsforfattere
Hvor godt behersker dine elever geografiens sprog? Mange elever vil sikkert mene, at når de bevæger sig rundt i landskabet, har de ikke besvær med at udtrykke sig sprogligt eller skriftligt om det, de ser eller oplever i dagligdagen. Men hvad tænker forskellige elever i første omgang om fx det geografiske begreb ”passat”? Er det bilen eller pillefyret hjemme i garagen, eller ved de det slet ikke?
Fokus på fagsprog
I Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de væsentlige krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. Også i naturfagene. At lære at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for undervisere i danskfaget. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for netop fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bogsprog, det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. Ligeledes skal der i læreruddannelsen arbejdes med mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder i geografi og øvrige linjefag.
Fra Fælles Mål 2009 kan fremhæves disse punkter i forhold til faglige læse- og skrivekompetencer:
Læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse
Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling
Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
Anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog
Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling
Kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.
Betydningsforhandlinger
Tankegangen bag fagsproget er naturligvis, at elevernes fagsproglige bevidsthed er med til at øge og forbedre læringen. Vi kan tale om ”betydningsforhandling”, dvs. at fx to elever diskuterer et fagligt begreb med henblik på at få en fælles og korrekt forståelse af begrebets betydning (Gibbons 2009). Det er ikke meningen, at eleverne skal undervises i læsning i det givne fag, men pointen er, at de skal lære fx geografi ved at læse og skrive fagsprogets forskellige dele. Et af redskaberne i denne forbindelse kan fx være ordkort eller associationskort.
[herunder indsættes en figur/ordkort – se tegneforlæg eller brug eller forbedr evt. VEDSENDTE fil]
Skriv en kort forklaring på begrebet. Skriv en sætning med begrebet.
Passat
Vis begrebet med en tegning, et foto, et videoklip eller …
Ordkort – et effektivt redskab til betydningsforhandlingen om begrebet ”passat”. [billedtekst]
En pædagogisk måde at klare elevernes manglende geografiske sprogbeherskelse på kan være at simplificere de geografiske begreber og udtrykke dem i dagligdagssprog. Det kan være tillokkende, men på længere sigt duer det naturligvis ikke, hvis eleverne skal opnå en perfekt fagsprogsbeherskelse. Der skal i undervisningen opbygges en sproglig kobling mellem hverdagssproget og fagsproget og dets genrer (Gibbons 2009). I sidste ende skal eleverne jo netop til den digitale afgangsprøve, hvor der er brug for de helt nøjagtige fagtermer.
Digital literacy
Grænsedragningen mellem læsning og skrivning er måske på vej til at blive opløst på grund af digitale muligheder, hvor fx en sms eller e-mail kan indeholde mange uformelle, sproglige træk som ideografier eller begrebstegn (som fx en J). Det sker ofte uden direkte billedmæssige associationer til det, der tales om, og ideografier siger af og til mere om afsenderens følelser og sindstilstand. Så måske giver det mening at tale om et kontinuum af mere sprogligt lignende eller mere skriftligt lignende tekster (Gibbons 2009) frem for en stram opdeling.
Ikke alle forstår det samme ved begrebet digital literacy. Men alle er enige om, at det er en kompetence, man som underviser bliver nødt til at forholde sig til. Her betegner vi digital literacy som den måde, vi læser, forstår og udveksler meninger på via elevernes til stadighed nye kompetencer i brug af digitale medier. Det skal på længere sigt gerne komme til udtryk i fagets læremidler og i den daglige undervisning.
Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, interviews, citater, faktabokse, vignetter, figurer, grafer, kort, fotos og videre ud på nettet. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære – ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider.
Læseforskere som Arnbak, Korsgaard og Mulvad har helt berettiget i artikler og bøger kritiseret forskellige boglige læremidler for ikke at ramme niveau og for at være for dårlige sprogligt set. Ofte er der tale om både meget abstrakt og teoretisk sprog, som læseren ingen forudsætninger har for at læse. Kritikerne har ligeledes haft fokus på, at forfatterne og forlagene i forhold til faglig læsning og multimodal tilgang ikke har arbejdet nok med overensstemmelse mellem tekst og elementer som faktabokse, grafer, fotos, kort, andre illustrationer og net-muligheder. Kort sagt har teksternes sproglige, visuelle og indholdsmæssige tilgængelighed ikke været optimale for elever, der ofte skal tilegne sig et nyt fag eller i hvert fald et nyt fagområde.
Det er næppe rimeligt at bebrejde forskere, at de ikke er udpræget handlingsanvisende, men ud over at inddrage strategi, layout, overskrifter osv. har læseforskerne ikke i generelle vendinger peget på, hvad det gode fagsprog er. Et fokuseret og velformidlet sprog er naturligvis en væsentlig del af den multimodale læsning, og der kan findes gode råd til et levende fagsprog i blandt andet Veirups lille, men fortræffelige bog (Veirup 1991) til formidlere. Se boksen.
[Boks]
Konkrete råd
Her finder du en række konkrete sprogråd, som vi har god erfaring med til både voksne og elever (overbygningsniveau) på skrivekurser. Disse råd kan også bruges, når eleverne skal arbejde med træningsaktiviteter, forståelse og formidling som en del af faget geografi. Så vær opmærksom på, at de anvendte læremidler så vidt muligt også lever op til disse anvisninger.
Skriv en spændende indledning, så læseren hænger på.
Lav fængende overskrifter, og husk afsnit og mellemrubrikker.
Undgå for mange passiver. Skriv aktivt. Skriv: ”Spanien erobrede mange lande i Latinamerika.” Helst ikke: ”Mange lande i Latinamerika blev erobret af Spanien.”
Skriv varieret. Tænk over sætningers opbygning. Begynd ikke for mange sætninger i træk med grundled. Det ødelægger sprogrytmen.
Skab via teksten billeder inde i hovedet på læseren.
Læg udsagnsord og grundled tæt op ad hinanden. Undgå alt for lange bisætninger.
Brug gerne fagudtryk (”passat” og ”befolkningstæthed” fx), så længe begreberne forklares og opløses, men brug ellers almindelige dagligdags og velkendte ord som start.
Skab balance mellem spændende/formidlende og faktuelle sætninger. Skriv ikke: ”Der bor vildt mange mennesker i Bangladesh. Befolkningstætheden er enorm”, for så får læseren ikke noget at vide. Og lav modsat heller ikke faktaophobning i sætning efter sætning, for så bliver det tung læsning. Skriv fx: ”I Bangladesh bor folk meget tæt sammen. Der bor ca. 1.000 mennesker pr. km2 i hovedstaden Dhaka, så befolkningstætheden er stor.”
Tydeliggør pointer. Nævn dem evt. flere gange i samme tekst eller afsnit.
[Boks slut]
Opbygning af en fagbog
Herunder vises et opslag fra en geografibog, hvor der er mange oplysninger i brødtekst, i faktabokse osv. (multimodal læsning). Det vil sige, at læseren er udfordret ved at skulle kunne springe rundt på siderne mellem de forskellige delelementer: brødtekst, faktabokse, bjælke, foto, www-henvisning osv. Et klassisk og stringent layout, der alligevel får lov til at leve, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer.
[Illustration i så stort format som muligt: gengivelse af opslag side 32-33 i bogen: ”Lande omkring Nordpolen”. Se VEDSENDTE fil]
På opslaget er en lettilgængelig fagtekst holdt samlet som brødtekst, så der ikke er tvivl om, hvad eleverne som fælles grundlag skal læse. Et stednavn i brødteksten illustreres med en tilhørende kortvignet. Der er fakta- og aktivitetsbokse, ligesom der er et foto med en relevant og uddybende billedtekst. I øverste bjælke kan man tydeligt se, hvilket afsnit i bogen opslaget omhandler. Og der henvises til brug af nettet og til bogens supplerende hjemmeside.
Bogens forskellige elementer med kan på denne måde være med til at forbinde elevernes hverdagssprog med fagsproget, og gennem oplæg til aktiviteter motiveres eleverne til at anvende mundtlig og skriftlig formidling i det videre faglige arbejde.
Den gode fagtekst
Vore erfaringer fra undervisning og produktion af fagtekster siger, at der skal tages udgangspunkt i et godt, let og velskrevet fagsprog, men det er bydende nødvendigt, at der er sammenhæng mellem brødtekst, faktabokse, fotos, grafer m.m. Og det er mindst lige så vigtigt, at der grafisk er tydelige markeringer mellem tekstblokkene, der skal kunne læses separat. Hvor skal læseren begynde, hvor skal hun slutte? Hvis layoutet ikke er stringent og stramt, bliver svage læsere ladt i stikken, som de til en vis grad bliver det i fx Mellemfolkeligt Samvirkes ”Zapp Jorden rundt”, hvis sprælske layout er indbydende men af og til kan virke hæmmende for tilegnelsen af det fagfaglige indhold.
Så når fremtidens geografibøger udkommer, så hold øje med, at indholdet i langt højere grad end hidtil har fokus på dels fagbegreber, dels på at faget skal læres ved at læse og skrive. Kort sagt er geografi – på linje med andre fag – faglig læsning, skrivning og formidling. Netop den kendsgerning bliver fremtidens helt store udfordring for både lærere og producenter af læremidler (herunder også de digitale). Læs og skriv geografisk godt!
Læs mere
Arnbak, Elisabeth: ”Faglig læsning – fra forskning til undervisning”. Læsepædagogen, nr. 5, 57. årgang. 2009.
Arnbak, Elisabeth: ”Faglig læsning – fra læseproces til læreproces”. Gyldendal 2003.
Byrialsen, Lillian: ”Læsning i fagene”. Undervisningsministeriet 2011.
Folkeskolen, maj 2011. Særnummer om ’Faglig læsning’ (findes også på www.folkeskolen.dk).
Gibbons, P.: “English Learners Academic Literacy and Thinking – Learning in the Challenge
Zone”. Heinemann 2009.
Korsgaard, Vitger og Hannibal: ”Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen”. Dansklærerforeningens Forlag 2010.
Mulvad, Ruth: ”Sprog i skole – læseudviklende undervisning i alle fag, funktionel lingvistik”. Alinea 2009.
”Norden læser og skriver”. Mange bidrag fra nordisk konference om læseprojekter (2010), kan downloades via www.videnomlaesning.dk
Veirup, Hans: ”Klart og enkelt – kort og godt: sproglige råd til den fagmand, der skriver for gud og hvermand”. Systime 1991.
Øster, Kaare: ”Lande omkring Nordpolen – natur, miljø og mennesker i Arktis”. Meloni 2010.
[ILLUSTRATIONER]
Ordkort – se indsatte + vedsendte fil
Bogopslag – se indsatte + vedsendte fil
Forslag til artikelillustration, se vedsendte foto/jpg
Udvidet billedtekst: Illustrationer kan også anvendes til elevernes betydningsforhandling om fx begrebet ”mangrove”. Det kunne være med udgangspunkt i dette foto af nordvietnamesiske elever i gang med at rense unge mangroveplanter for affald.
Da Loc, Vietnam.
Artikel er bragt i Skolebibliotekaren, oktober 2008
Af Kaare Øster, lærer, fagforfatter og pædagogisk konsulent
Hvor er nøglehullet til klasserummet? Det spørgsmål stilles af såvel kommercielle forlag, virksomheder, interesseorganisationer, NGO`er og mange andre producenter af læremidler.
Alt for ofte udsendes materiale, der i sig selv kan være solidt, fagligt og kvalitativt funderet. Men uden, at der er taget tilstrækkelig højde for, hvordan det er tænkt anvendt i den konkrete, praktiske og daglige undervisning i skolen. Og det gælder både traditionelle og elektroniske udgivelser.
Teksternes teknologi i både trykte og elektroniske medier ændres i disse år med lynets hast. Det samme gør elevernes mediebrug og deres tekniske og sociale kompetencer. Alt dette skal medtænkes i fremtidens læremidler, hvis de skal finde vejen ind i undervisning og læring.
Sådan har en standardreplik i klasselokalet lydt gennem generationer. Men nu er det er slut med enkeltheden – og eleverne forstår ikke længere opfordringen, da begrebet fagbog eller læremiddel har fået en helt anden og meget bredere betydning.
Definitionen på det rigtig gode læremiddel har formentlig altid været ganske elastisk, uden at der i det etablerede system for alvor er taget særligt hensyn hertil. Hvordan var det med skolens omgivelser, elevernes egne erfaringer eller den mundtlige overlevering? Inuitter og andre oprindelige folk har ikke slået op i fagbogen for at få hverdagen og livet til at hænge sammen. Og den dag i dag padler fiskeren i Kiribati sin udliggerkano ud på oceanet i tryg forvisning om, at den kollektive erfaring bringer ham sikkert hjem til atollen igen.
Min egen foretrukne lærebog var mundtlig, nemlig hr. Ladefoged - min geografilærer i begyndelse af 1960-erne. Jeg tror såmænd nok skolen havde masser af bøger på depotet – men i geografi brugte vi kun et vægkort. Og så fortælleren, der i sine tekster havde helt styr på Australien, istiden, menneskeædere og resten af kloden. Det meste var sandsynligvis det pure opspind – men Ladefoged formåede at levere varen og skabe lysten og interessen. Så hvad er den gode fagbog?
Vi kender det alle. At eleverne møder op i klassen med deres egne hverdagsoplevelser, fritidaktiviteter, feriooplevelser og andet – og at sådanne ofte har meget større effekt på elevernes almene og formelle indlæring end skolens etablerede læremidler.
Med uformelle læringsmiljøer tænker man måske i første omgang mest på besøgssteder som naturskole, dyrepark, museum og andre såvel store som små oplevelsescentre. Men der findes meget andet, der kan gøre den traditionelle undervisning betydeligt mere vedkommende og virkelighedsnær, fx: elevernes egne, elektroniske redskaber og nye sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed ... Eller energicentre, virksomheder, naboen, rollespil, forældre med specialviden, politikeren, regionskontoret …
Hvordan bliver vi bedre til at understøtte elevernes opfattelse af, at de også kan lære noget værdifuldt andre steder end lige netop i klasserummet? Og at det er tilladt.
Hvilke redskaber kan der anvendes for at styrke denne udvikling, hvor eleverne – og undervisere - ud over den formelle læring i skolen også reflekterer over egen ikke-skole tilværelses betydning for en kvalificeret og samarbejdende læring? Samtidig med, at vi fastholder og udvikler lærebogens mangfoldige funktion som sikring og leverandør af den røde tråd og kittet?
Faglitteratur er et særdeles omfattende og bredt begreb, der rækker lige fra Sten i Farver, avisen, mælkekartonen, manualer og til e-post, fagbøger, brochurer og blogs. Faglitteratur udgør grundlaget for undervisning og tilegnelse af viden, gør begreber og fag tilgængelige og tager sig af alle dele af livet. Den er kommunikation, kundskab og dannelse.
Der er sket en tekstliggørelse af vores liv, der er ganske anderledes end tidligere tiders mundtlige overleveringer af erfaringer. Eleverne har derfor brug for at mestre fagsprog, ordforråd og faglige læsning – ikke kun som en del af faget dansk men integreret i alle fag. I mange år har en strøm af lette fagbøger ydet god læsetræning i dansktimerne, og det er uvurderligt, at eleverne i indskolingen får styr på genren, så de i det videre forløb virkelig forstår at udnytte fagbogens muligheder.
Skal eleverne tage ansvar for egen læsning og så anvende det stof, de nu engang får præsenteret eller selv på sporadisk vis støver op? Ja, men producenterne har naturligvis også en stor forpligtigelse til at levere veltilrettelagte læremidler, der passer til forskellige målgrupper og niveauer.
Gennem tilegnelsen af kundskaber skal fagbogen i bred forstand kunne lægge op til, at eleverne samtidig øves i at udnytte effektive og funktionelle læsestrategier og færdigheder i forhold til netop det fag-faglige og konteksten omkring indholdet. I de nye Fælles Mål gældende fra august 2009 prioriteres faglig læsning også højt – og for at nå frem mod ministeriets mål er der ud over gode læremidler i de kommende år helt sikkert behov for et kompetenceløft hos rigtig mange faglærere.
Alle kan i dag få udgivet tekster i en eller anden form. Men for at det kan kaldes en fagbog eller et læremiddel skal der mere til end blot at printe eller lægge en tekst ud på det ene eller andet medie. Ofte kræves en redaktionel bearbejdelse af indholdet for at skabe kvalitet.
Tjekliste for den gode fagbog
Der er en række kriterier for, at såvel en fysisk bog som en bog på nettet virker effektivt i en undervisningssituation og dermed kan betegnes som undervisningstilrettelagt læremiddel. Den skal ud fra min vurdering bl.a.:
i sit indhold leve op til de faglige krav i forhold til læseplaner, fag eller flerfaglighed
have et præcist sprogbrug. Såvel den sproglige og stofmæssige adaption skal være tilpasset målgruppen – og der er bl.a. indholdsfortegnelse, stikord og henvisninger
have billeder og andre illustrationer, der i det samlede layout spiller nøje sammen med og supplere teksten – didaktisk design
i sit indhold og form lægge tydeligt op til bestemte arbejdsmåder
give mulighed for både progression og differentiering af stoffet
i sig selv eller i tilhørende materiale på nettet kunne yde metodisk-didaktisk vejledning til underviseren
have en tydelig sammenhæng med supplerende materialer og lægge op til multimedialt brug
kunne aktivere eleven.
Herunder peger jeg på tre forskelligartede kategorier af nyere læremidler, hvor jeg selv er involveret som fagforfatter. I alle tre eksempler er der arbejdet målrettet med at opfylde så mange af ovenstående kriterier, og om det så er lykkedes er op til andre at vurdere.
Den fysiske bog:
Energiforsyningen / - 1. udgave, Kbh.: Alinea, 2007. - 48 sider; ill. i farver
- indgår i serien Naturfag på Tværs. Her inddrages systematisk faglige begreber og der lægges op til progression, sammenhænge, arbejdsmåder, praktisk-undersøgende arbejde, videre ud på nettet, evaluering. Didaktisk vejledning – til en flerfaglig undervisning. Ingen nettjeneste.
Bog og nettjeneste
Serien GO Global – Bog&net / Geografforlaget, www.landenet.dk
- er et integreret læremiddel til blended learning med fysiske elevbøger og ledsagende nettjenester. Den enkelte bogs indhold suppleres og udbygges med opdaterede fortællinger, data, grafer, kort, lyd, fotos, opgaver og aktive links videre ud på nettet samt en metodisk vejledning. Betalingstjeneste.
Den rene nettjeneste
www.temanyt.dk / Alinea, en integreret del af Elevunivers.dk, Alinea
- TemaNyt.dk bringer aktuelle temaer med undervisningsforslag og opgaver til fag som samfundsfag, naturfag og dansk. På baggrund af journalistiske artikler om verdens begivenheder udvælges dagsaktuelle emner, der løbende justeres og suppleres – og man guides videre ud på nettet. Altså meget mere end blot en bog på nettet. Betalingstjeneste.
Men kan den gode fagbog så i sig selv sikre kvalitetsundervisning og ikke mindst elevernes lyst til at lege med? Amerikaneren Jay Cross står bag 80/20 paradokset: 80 % af al læring i organisationer er uformel – og de resterende 20 % er formel. Hvis dette også gælder for danske skoler – giver den nye, digitale generation så overhovedet fagbogen og de formelle læremidler en chance?
Hvis hensigtserklæringer om vidensamfundet og blended learning skal blive en realitet, så skal fagbogen og de elektroniske tiltag udvikles meget mere, end de er i dag..
Animationer, fotos, lyd og andre kalejdoskopiske effekter kommer for eleverne ofte forud for den faglige fordybelse på nettet – eller i den fysiske bog. Læremidlet som begreb skal skubbes videre til et sandt multimedialt medie - så vi bekvemt kan gå i seng med den bærbare eller den elektroniske fagbog. Undervisning kan ikke længere nøjes med kun at være lineær.
Det er dog ikke nok at have elektronikker og redskaber som fx interaktive tavlers visuelle, auditive og kropslige potentialer til rådighed, hvis kun ildsjælene i en travl skolehverdag kan krydre dem med indhold – og at det ikke er muligt eller økonomisk attraktivt for kommercielle forlag at levere færdigproduceret indhold til maskinparkerne. Det er også væsentligt at holde sig for øje, at blot fordi et digitalt medie er nyt, behøver det ikke nødvendigvis at vælte de gamle af pinden.
I Danmark er forskningen i læremidler et hidtil forsømt område. Både Norge og Sverige har en lang tradition for at prioritere feltet, og vi kan hente masser af inspiration derfra. Med oprettelsen af det nye, danske videncenter Læremiddel.dk går det dog den rigtige vej, for centret skal i tæt samarbejde med forlag og brugere forske i såvel produktion, vurdering, formidling og anvendelse af læremidler.
I Dansk Forfatterforenings faglitterære gruppe arbejdes også med problemet, og her arrangeres kurser i udarbejdelse af læremidler og fagbøger for på den måde fortsat at holde gang i fødekæden af nye fagforfattere. Skolebogmessen, der igen i foråret 2009 afholdes i både Roskilde og Århus, er med til at orientere skolerne om alt det nyeste. Og den er – ligesom skolebibliotekarens indslag på Bogforum – med til at skabe interesse i offentligheden for nødvendigheden af gode og fremtidsrettede læremidler i skolen.
Skoler og læringscentre bør selv arbejde videre på handlingsplaner for, hvordan formel læring til stadighed skal justeres for at understøtte og udnytte elevernes uformelle informationskompetencer og alle de nye, sociale softwareteknologier. Ryd bogdepotet, smid de gamle og utidssvarende bøger ud – og pres grundigt på den sandsynligvis uanstændigt lave læremiddelbevilling for at kunne få indkøbt nyt.
Alle sejl skal sættes til, hvis både skolen og læremiddelproducenten i fremtiden skal have deres berettigelse og spille en rolle ved håndteringen af et stadigt stigende forandrings- og informationspres i en ny og meget mere bredspektret læring. Nye nøgler til klasserummet skal findes frem, hvis læremidler og fagbøger fortsat skal være samlingspunktet for den digitale generations læring i skolen.
Af Kaare Øster
Hvordan navigerer vi her i det tidlige 21. århundredes digitale landskab? Hvordan ser det ud? Hvilke roller kommer skolen til at spille over for den nye net-generation af elever? Hvordan tackler vi i undervisningen de fremtidige muligheder og ganske anderledes læremidler og læringsmiljøer?
Whireborad ned i skolebordet ...? Ja, Smartboard er i gang med udvikling heraf og inden udgangen af 2008 er det nye skolebord sandsynligvis på markedet.
Kan vi mon følge med?
Læremidlerne undergår netop nu enorme forandringer – og udviklingen skal følges nøje, for at skolen formår at leve op til de radikale ændringer og betingelser for ny læring. Det er ikke længere holdbart kun at koncentrere sig om indlæring – fokus skal ændres.
Skolen skal fremstå som et fremtidsrettet vidensopbyggende miljø, hvor det omgivende samfund på lige fod med den formelle del af undervisningen trækkes ind som et naturligt læremiddel. Vi skal i langt højere grad benytte os af disse intet mindre end globale muligheder og enorme potentialer i nye teknologier for ikke at ende som en forgubbet ”i sig selv nok”, isoleret og på sigt total overflødig og irrelevant lærings-ø. Skolen skal udvikles til et uundværligt knudepunkt, der bevidst og effektivt åbner elevernes læring til en lang række eksterne medspillere, eksperter og rådgivere.
Just in time
Allerede nu benytter de fleste elever sig i stigende omfang af nye medier som en helt naturlig del af deres hverdag. De er i stand til at finde frem til de nødvendige informationer og resurser ”just in time”. Fra barnsben har de lært at vælge indhold til og fra, og internettet er ofte den primære informationskilde. Netop dette solide fundament skal fremtidens undervisning og læremidlerne bygge videre på i den digitale tidsalder.
Wikier, blogs, YouTube, Flickr og …
Eleverne bliver i højere og højere grad innovative og aktive, frem for de passive modtagere af information – skolen bevæger sig fra vidensfabrikker til læringsnetværk. Eleverne bliver skarpe til at vurdere, hvilke kompetencer der skal til for at løse en given opgave – og hvilke redskaber og kilder, der skal hentes ind. Lige fra Google, iPod-nano, mp3er, musikmobil, edu-blog, wiki, podcast, Skype, Yahoo! 360°, FastDVD, Open Source WordPress, Nokia N95, YouTube, MySpace, Flickr, Outback Online, Second Life, Messenger og til Wikipedia og og og … Skolen og læremiddelproducenterne skal i fremtiden kunne følge, udforske og benytte dette potentiale for at sikre sig en plads på holdet.
Bogen findes stadig, men …
På Skolebogmessen 2008 bliver de nyeste læremidler præsenteret af en lang række forskellige producenter. På messen i 2009 dukker atter andre nyheder op – og i CFUs Informativ Afdeling kan du løbende følge med i nye tiltag fra forlagene, ligesom centrets konsulenter står til rådighed for rådgivning og vejledning.
I et tidligere nummer af reflex var hovedtemaet it og læremidler. Vi håber artiklerne kan blive startskuddet til videre debat på lærerværelset om de mange forskellige muligheder og tilbud, der allerede findes for at inddrage såvel traditionelle som nye og anderledes læremidler.
Vi er på vej ind i en bruger-drevet revolution. Millioner af unge verden over bidrager til udformningen af nye produkter, oplevelser og resurser – og dermed til potentielle læremidler. Bogen findes stadig – men den kan ikke længere stå alene i et innovativt læringsmiljø.
Velkommen i den digitale tidsalder. 9/2007
Og læs også denne artikel om fagbogens fremtid, 10/2008
Af Kaare Øster, pædagogisk konsulent, VIA Center for Undervisningsmidler. Medlem af Fælles Mål arbejdsgrupperne for geografi og naturfag 10. klasse
Bragt i Skolen i Morgen, april 2009
Undervisningsministeriets revision af Fælles Mål for naturfagene og de fleste andre af folkeskolens fag er på plads – og de nye mål træder i kraft fra og med kommende skoleår. Forud for dette har der ligget et stort, forberedende arbejde i ministeriet, udvalg, faglige arbejdsgrupper og høringsrunder.
I denne artikel skitseres med udgangspunkt i naturfagene det forløb, der ligger til grund for de nye og skærpede mål samt skoleledelsens kommende opgaver med at implementere dem.
Wei Ji - efter sommerferien går det løs
Snart er det august 2009 - og de nye målbeskrivelser for fagenes skal tages i brug. Naturfagene har med de nye, bindende mål fået et gevaldigt løft og er dermed parate til at sætte skub i en mere helhedspræget og fremtidsrettet undervisning rundt om på landets skoler.
Repræsentanter fra godt halvdelen af landets skoleledelser har i marts måned deltaget i et af Undervisningsministeriets i alt otte informationsmøder om Fælles Mål teksterne – og nu følger en stor og krævende opgave for både ledelser og undervisere i forhold til implementeringen i klasserummet.
Såvel naturfagsundervisningen som den samlede klode har brug for nytænkning; vi rammes lige nu af nedture som finanskrisen, fødevarekrisen, sundhedskrisen, fattigdomskrisen, resursekrisen, sikkerhedskrisen og klimakrisen - det lyder som den rene elendighed, men vi kan også blive kloge af kriser. Så vi skal videre, og med det kinesiske skrifttegn for krise - Wei Ji – der betyder både ”fare” og ”mulighed” – kan vi i krisens kaos være med til at skabe forandring, udvikling og fornyelse.
Bæredygtig udvikling er som begreb - både etisk, socialt, naturmæssigt og økonomisk - sammen med en række andre indsatsområder blevet styrket i de nye Fælles Mål og kan derfor trækkes ind som pædagogisk grundlag for en global ansvarlighed.
Baggrund for revisionen
Som udløber af regeringens globaliseringsstrategi blev der i 2005-06 nedsat en række ekspertudvalg, der gav anbefalinger til styrkelse af fagene dansk, matematik, engelsk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab – og naturfagene.
En af anbefalinger derfra blev, at ”Målbeskrivelserne for naturfagene skal præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem fagene.” De danske anbefalinger er senere blevet understøttet i en ny europæisk rapport, Science Education in Europe, hvor 17 europæiske naturfagsforskere når frem til omtrent de samme konklusioner.
I 2007 fulgte så undervisningsministeriets arbejdsgrupper, der med hver sin formand med baggrund i de forskellige anbefalinger fik som koordinerende opgave at udarbejde forslag til nye Fælles Mål for fagene.
Om arbejdsgrupperne og deres opdrag
Formanden for natur/teknik, biologi, fysik/kemi, geografi og naturfag 10. klasse, Peter Norrild, blev udpeget af ministeren; arbejdsgrupper for de enkelte naturfag bestod af hver sine 5-6 udvalgte medlemmer som repræsentanter fra fx læreruddannelsen, fagdidaktiske forskning, faglige foreninger, aktive undervisere og fagkonsulenter.
Med sin store erfaring med og mangeårige indsats og passion for naturfagene har Peter Norrild forstået at få de forskellige arbejdsgrupper til at samtænke revitaliseringerne af målene for at få fagene til at spille bedre sammen samt skabe øget progression på langs og tværs; samtidig har han som formand været i stand til at føre en frugtbar dialog med såvel ministeriet som embedsmænd. Det samlede arbejde blev koordineret af ministeriet i samarbejde med en styregruppe bestående af samtlige formænd.
Udgangspunktet for arbejdet var, at der skulle stiles mod mindre ændringer af fagenes bindende formål, slutmål og trinmål og medfølgende tilpasninger af de vejledende tekster. Her skulle udtrykkeligt ikke satses på mere testbare mål, men derimod på mere relevante, detaljerede og evaluerbare mål.
Bedre progression og større samspil mellem fagene har også ligget som en del af gruppernes arbejdsgrundlag sammen med indtænkning af it-kompetencer, faglig læsning og den internationale dimension. Den faglige debat i arbejdsgrupperne har til tider gået højt, og der har været mange forskellige bud på, hvordan revisionen kunne gøres bedst muligt for at styrke elevernes helhedsorienterede forståelse for naturfagenes samlede betydning.
<start boxtekst>
For naturfagene er nogle af de væsentlige ændringer, at:
progressionen fra 1. – 9. klasse er gjort klarere
de obligatoriske indholdsområder er beskrevet tydeligere
der er flere præcise trinmål i n/t for at styrke progressionen fra 1.- 6. klasse og for at styrke overgangen til naturfagene i 7. – 9. klasse
der indføres et antal flerfaglige trinmål fælles for to eller tre fag i 7. – 9. klasse
fagsprog og faglig læsning prioriteres højere
uformelle læringsmiljøer inddrages mere systematisk.
Kort og godt om det nye i naturfagene
<slut boxtekst>
Det har vi prøvet – eller …?
Fra tidligere erfaringer ved vi, at det tager tid at få indarbejdet nye beskrivelser; få husker undervisningsvejledningen Den blå betænkning udsendt i 1960-61 som følge af folkeskoleloven 1958 - men mange har været med lige siden CKF`erne i 1994 over Klare Mål i 2003 og til Fælles Mål i 2005.
Så nogle vil måske med noget ret mene, at det er for hurtigt, at der allerede igen skal indføres nye mål. Men med Fælles Mål 2009 kommer det hele afgjort til at gå både lettere og hurtigere, da målene nu er udformet mere præcise, klarere og funktionelle. De kan hermed komme til at fungere som særdeles nyttige redskaber i den daglige undervisning.
Vi skal naturligvis stræbe efter at opfylde alle målene for samtlige elever - men hvis det sker, er de sat for lavt. Og derfor er det mere realistisk at betragte dem som en slags hensigtserklæringer eller pejlemærker.
<start tekstbox>
Disse eksempler på nye trinmål viser, hvordan ordet ”herunder” er med til at skærpe kravene om, hvad der ubetinget skal inddrages af begreber i undervisningen:
· kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer samt kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern
· kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber
· kende hovedtræk af evolutionen, herunder fødselsoverskud, konkurrence, tilpasning, mutation, variation, isolation og selektion
· kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring.
<slut tekstbox>
Krav til ledelsen
Tidligere erfaringer med indførelse af nye mål viser, at det er gået bedst og hurtigst med implementeringen på de skoler, hvor ledelsen bevidst har tydeliggjort og udstukket retningslinier for arbejdet. Omfanget af fagenes indhold forøges ikke med de reviderede mål, selv om antallet af trinmål for tydelighedens skyld er blevet flere. De er hermed blevet mere funktionelle og lettere at håndtere i undervisningen, og målene er fortsat bestemt ud fra det vejledende timetal.
Det er således en klar ledelsesopgave at få skabt sammenhæng mellem timetal og mål og dermed at give rimelige arbejdsvilkår for fx undervisning i problembarnet natur/teknik på de første klassetrin.
De samlede resurser til naturfagene kan på de fleste skoler udnyttes langt bedre end hidtil. Både tid og penge kunne spares og vindes ved fx at sætte de bedst kvalificerede fagfolk på den første naturfagsundervisning, så eleverne allerede her får en grundig indføring i stoffet og ikke spises af med, at klasse- eller dansklæreren uden tilstrækkelig faglig eller fagdidaktisk baggrund får pålagt også at undervise i n/t.
Ligeledes skal ledelsen sikre plads til en tydelig overdragelsesforretning fra n/t til de efterfølgende naturfag. Sådan at faglæreren i fx fysik/kemi eller geografi ikke føler sig nødsaget til at begynde forfra med kundskaber og færdigheder, fordi eleverne ikke på nær har fået opfyldt målene for de første seks års naturfagsundervisning.
Både ledelse og fagteam har ansvar for at fastholde en løbende dialog, der midt i alle de øvrige opgaver til stadighed belyser nødvendigheden af naturfagenes udvikling og samspil i den daglige undervisning. Et gensidigt samarbejde, der som sideeffekt kan befordre en fortsat interesse for at undervise i netop naturfagene.
Ud af klassen – penge fra kassen
Ledelsen skal også kunne finde økonomi til, at undervisningen kan flyttes til andre steder end lige netop klasserummet. Den formelle undervisning i naturfag er ikke længere tilstrækkeligt for elever af den digitale generation, der i et stadigt stigende forandrings- og informationspres efterhånden vil kræve en helt anderledes, ny og bredspektret læring.
Uformelle læringsmiljøer kan være besøgssteder som naturskole, ZOO, park, strand, skov, grøftekant, museum og andre såvel store som små oplevelsescentre. Men der findes andet, der kan gøre den traditionelle undervisning betydeligt mere vedkommende og virkelighedsnær, fx elevernes egne, elektroniske kommunikationsplatforme, redskaber og nye sprog som Flickr, Ning, wikier, blogs, games, tags, RSS-feed - eller lokale energicentre, Grønt flag Grøn skole, offentlige og private virksomheder, naboen, forældre med specialviden, politikeren, regionskontoret …
For at styrke denne del af naturfagene, hvor eleverne – og undervisere - ud over den formelle læring i skolen også reflekterer over ikke-skole tilværelsens betydning for en kvalificeret og samarbejdende læring, er der naturligvis brug for både tid og penge. De nye mål lægger op til langt mere handlingsaktiverende undervisning på bekostning af en formidlende pædagogik – og de kan ikke alene opfyldes i klasserummet.
Faglig læsning – i alle fag
I de nye mål lægges i høj grad op til, at faglig læsning og læsestrategier også skal medtænkes for at der kan ske en optimal læring. Eleverne har brug for at mestre fagsprog og ordforråd – ikke kun som en del af faget dansk men integreret i hvert enkelt naturfag.
Det er således ikke længere udelukkende danskundervisningens ansvar, at eleverne får lært at fokusere på netop de nødvendige informationer i en fagtekst. Den enkelte naturfagsunderviser skal have styr på fagsproget og den faglige læsning, så eleverne får indarbejdet strategier til deres målrettede arbejde med fagtekster og læseprocesser.
Ikke længere tvær og faglig – men flerfaglighed
Naturfagene på de ældste klassetrin er fortsat selvstændige skolefag, men der skal være et tættere samspil mellem biologi, fysik/kemi og geografi. Og for at befordre dette er der som noget nyt indført en række fælles trinmål, der gælder ligeværdigt for to eller tre af naturfagene. Herudfra skal ledelsen sikre, at der gennem skoleåret i perioder organisatorisk gives mulighed for og sker en fælles planlægning af et antal undervisningstemaer for to eller tre naturfag indbyrdes.
Dette kan med tiden være med til at bane vejen frem mod et fælles skolefag i science – og i samme retning peger en helt ny mulighed og invitation til at deltage i forsøg med en fælles mundtlig/praktisk naturfaglig prøve ved afslutningen af 9. klasse fra skoleåret 2010/11.
<tekstbox start>
Eksempler på fælles trinmål for biologi og fysik/kemi
· beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen
· forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer
Eksempler på fælles trinmål for biologi og geografi
· beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser
· give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene.
Eksempler på fælles trinmål for fysik/kemi og geografi
· anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed
· give eksempler og forklaringer på hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden
Eksempler på fælles trinmål for geografi, biologi og fysik/kemi
· beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen
· vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil
<tekstbox slut>
<tekstbox start>
Implementeringen af Fælles Mål 2009 sker i et gensidigt samarbejde med øvrige aktører som:
kommune
skolebestyrelse
skolens udviklingsgruppe
pædagogiske servicecenter
afdelingsteam
årgangsteam
klasseteam
fagteam
udviklings- og handlingsplan
virksomhedsplan
forældre, skole/hjem
elevråd
den enkelte elev.
<tekstbox slut>
Implementering af Fælles Mål 2009
I marts måned afholdt under