Embedded Files
Kaare Øster
LANDE OMKRING NORDPOLEN
- natur, miljø og mennesker i Arktis
Gennemse bogen HER
Serien: Verdens brændpunkter
Forlaget Meloni
”Lande omkring Nordpolen – natur, miljø og mennesker i Arktis” har fokus på samspillet mellem natur og mennesker. Hvad enten du bruger bogen i geografi, biologi, samfundsfag eller på tværs af fag, projektopgaven eller blot læser den af lyst, er her nogle opgaver og øvelser, som du kan kaste dig over.
Ta` med til Arktis. Du kan opleve midnatssol, sejlads i havis, oprindelige folk, rensdyr, storslået natur og et af de koldeste steder i verden.
Rusland, Canada, USA, Grønland, Island, Norge, Sverige og Finland har områder, der ligger i det barske, Polare klima. Lande omkring Nordpolen – natur, miljø og mennesker i Arktis giver dig et indblik i en Anderledes, arktisk verden. Med GoogleEarth kan du komme endnu tættere på de steder, der beskrives i bogen.
Arktis er som en global vejviser, der fortæller resten af kloden, at klimaet for alvor er ved at ændre sig.
Her har du forslag til aktiviteter, øvelser og gode links på nettet. Afsnit for afsnit kan du på denne måde arbejde videre med bogens indhold.
God fornøjelse.
UNDERSØGELSER OG ØVELSER
UNDERSØGELSER OG ØVELSER
- og gode links til bogens afsnit
- og gode links til bogens afsnit
6-7 Velkommen til Arktis
6-7 Velkommen til Arktis
1. Skriv hurtigt fem ord ned, som du umiddelbart forbinder med Nordpolen eller Arktis.
a) Sammenlign dine fem ord med de andres udvalgte ord.
b) Vælg i fællesskab de fem ord, som I synes beskriver regionen bedst.
Tag disse ord frem igen, når I er færdige med forløbet – og se om I på det tidspunkt vil vælge andre ord.
2. Kig på kortet side 7 – og tag så fat i en globus, et atlas eller klik ind på www.googleearth.com for at få lært en række stednavne på lande, byer, øer og have i Arktis.
a) Afhold en konkurrence om, hvem der kan udpege flest stednavne i Arktis korrekt på et ”blind-kort” (et kort uden navne).
3. På kortet side 7 i bogen er der både store og små byer og bebyggelser med, og en del af dem omtales i selve bogen. Find de fire største byer, der ligger nord for Polarcirklen. Hvad hedder de? (Brug dit atlas). Undersøg dem nøjere ved at zoome ind på dem via www.googleearth.com
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Interaktivt kort over Arktis
Interaktivt kort over Arktis
På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres, og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted.
http://www.athropolis.com/map2.htm
Film om Arktis – over og under vandet
Film om Arktis – over og under vandet
På engelsk. Kort film om forholdene i Arktis. Se hvalros, hvaler, fugle og andre dyr i den arktiske sommer.
http://news.nationalgeographic.com/news/2007/04/070411-arctic-video.html
Arktis – oprindelige folk
På engelsk. Hovedindgang til en række links om arktiske folk.
http://www.arcticpeoples.org/category/united-nations/
Google Earth – et virtuelt kortværk
Google Earth – et virtuelt kortværk
8-9 Det kolde nord
8-9 Det kolde nord
1. Find forskellige korttyper (globus, atlas, net, bog …) og se, hvordan Arktis er tegnet på hvert enkelt kort. Hvilken korttype ville du helst bruge til at orientere dig efter, hvis du boede på Nordpolen
2. Find et kort over Jordens klima- og plantebælter (i atlas eller på nettet). Undersøg, hvor på kloden der findes polarklima.
3. Skriv en liste over de i alt otte arktiske stater. Planlæg en rundrejse med fly, så du på turen får besøgt hvert lands hovedstad.
a) Hvor mange af hovedstæderne ligger i Arktis?
b) Beregn hvor lang turen bliver i alt i kilometer.
4. Forklar hvorfor havnen i fx Tromsø i det nordlige Norge er isfri året rundt, mens have i fx det nordlige Canada og nordøstlige Sibirien kun er isfri i sommermånederne. Brug et kort over havstrømme.
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året
Få styr på Jordens tur omkring Solen gennem året
http://esminfo.prenhall.com/science/geoanimations/animations/01_EarthSun_E2.swf
På siden vises i en animation, hvordan Jorden kredser omkring Solen i årets løb. Måned for måned ses tydeligt, hvordan Nordpolen og Arktis henholdsvis ligger i lys og mørke. Tegnefilmen stopper sommersolhverv, efterårsjævndøgn, vintersolhverv og forårsjævndøgn.
Film om dag og nat
Film om dag og nat
På engelsk. En animation viser, hvordan længden på dag og nat ændrer sig gennem året. Det viser den nordlige halvkugle – og Arktis ser du lige fra oven af.
http://www.cs.sbcc.cc.ca.us/~physics/flash/LengthofDay.swf
Interaktivt kort over Arktis
Interaktivt kort over Arktis
På engelsk. På kortet er der indtegnet henholdsvis Polarcirklen, Trægrænsen og Grænsen for 10 grader i varmeste måned (Polare klimabælte). En række byer eller vejrstationer kan aktiveres og i et vindue kan du se, hvordan det aktuelle vejr er på netop dette sted.
http://www.athropolis.com/map2.htm
Kort over klodens klimazoner
Kort over klodens klimazoner
Brug jeres atlas, en globus - eller kig på dette kort for at få styr på klimazonerne.
http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/vejr/klimazoner.htm
10-15 Rundt om Nordpolen
10-15 Rundt om Nordpolen
1. Se på en globus, hvordan længde- og breddegrader er tegnet ind. Hvilke længdegrader samles netop i den geografiske nordpol?
2. Find den magnetiske nordpol på i et atlas. Undersøg evt. ældre kort (gamle atlas) for at se, hvor denne pol lå tidligere.
3. I Danmark kan vi fx finde fossiler (forsteninger) af søpindsvin, der levede i havet i den geologiske periode, der kaldes for Kridttiden (ca. 140-65 mio. år før nu).
a) Find i atlas eller på nettet et kort, der viser pladetektonik og Jordens geologiske udvikling.
b) Hvor på kloden har det nuværende henholdsvis danske og arktiske område ligget i tidligere geologiske perioder?
4. Undersøg hydrotermfigurer fra andre steder end de fire eksempler, der er i bogen på side 11.
a) Find hydrotermer fra andre arktiske egne ved at søge på www.klimadiagramme.de.
b) Find tilsvarende steder på fx www.googleearth.com
c) Forsøg at forklare forskelle i temperatur og nedbør for de forskellige steder. Brug kort om fx klimazoner, højde over havet og havstrømme.
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
90 mio. gammel havskildpadde
90 mio. gammel havskildpadde
På engelsk. Se en kort fil om et usædvanligt fund i 2006 i den arktiske del af Canada. Klimaet må ud fra dette dyr at dømme have været nærmest tropisk – og Ishavet har været ferskvand. Læs også om planten Azolla på side 40-41 i bogen.
http://www.youtube.com/watch?v=5ZlSVQSBYCE
Se vejrudsigten
Find dagens temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør og vindforhold. På denne ide kan du vælge en verdensdel, en region eller et land. Men prøv også nederst at indskrive en bestemt, større arktisk by, fx Murmansk eller Tromsø, og direkte kommer vejrudsigten for denne by frem.
http://danish.wunderground.com/
Hydrotermfigurer fra hele verden
Hydrotermfigurer fra hele verden
I bogen side 11 er der hydrotermer for fire arktiske byer. På dette link kan du selv søge mange andre hydrotermfigurer fra andre arktiske byer eller vejrstationer. Prøv selv.
Film med Nordlys
Film med Nordlys
På engelsk. To venner kører ud på snescooter for at opleve Nordlys i det nordlige Norge.
http://www.youtube.com/watch?v=QqlJmHIFMvQ
Forsøg med is på land
Forsøg med is på land
Hvad sker der, når gletsjere og indlandsis smelter og tør? Prøv selv.
http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/landis/index.html
Forsøg med havis
Forsøg med havis
Hvorfor sker der ikke noget med vandstandens højde, når isbjerge og anden havis tør og smelter. Prøv selv.
http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/havis/index.html
Forsøg med vand og temperatur
Forsøg med vand og temperatur
Hvad sker der, når vand opvarmes i forhold til vandstand og fx havniveau? Prøv selv.
http://www.emu.dk/elever7-10/fag/geo/tema/havstigning/temperatur/index.html
16-17-18-19 NATURENS RÅSTOFFER
16-17-18-19 NATURENS RÅSTOFFER
1. Undersøg hvilke råstoffer, der udvindes i den region, du bor i. Reflekter over betydningen for mennesker og miljø – og sammenlign det med udvinding af råstoffer i Arktis.
2. Se på illustrationerne side 16-19 i bogen.
Diskuter, hvordan udvinding af fossile råstoffer som olie og naturgas kan være med til at påvirke arktiske oprindelige folks udnyttelse af andre af naturens råstoffer.
3. Undersøg mere om udvinding af olie og naturgas i Ishavet. Vurder den metode, der bruges i gasfeltet Snøhvit.
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Danmarks geologiske Undersøgelser
Indgang til danske og grønlandske råstoffer.
Statoil og Snøhvit-feltet
Statoil og Snøhvit-feltet
På engelsk. Se her mere om Snøhvit-feltet i Ishavet, hvor gassen udvindes fra et anlæg på havbunden.
Grønland som landbrugsland
Grønland som landbrugsland
Kort artikel fra DR om fremtidens landbrug i Grønland.
http://www.dr.dk/Videnskab/Noter/2006/09/05124118.htm
Landbrugets historie i Grønland
Landbrugets historie i Grønland
Læs om 1000 års landbrug i Grønland.
http://www.kulturarv.dk/verdensarv/kandidater/1000-aars-landbrug-i-arktis/
Pladetektonik og råstoffer i Ishavet
Pladetektonik og råstoffer i Ishavet
Norsk. Kort tekst og nogle illustrationer viser den geologiske udvikling i Norge og Barentshavet.
http://www.forskning.no/Artikler/2006/februar/1140520912.41
20-33 FOLK I ARKTIS
20-33 FOLK I ARKTIS
1. Hvilken betydning har det for dig, at det danske kongehus blander sig i debatten med erfaringer om Arktis og regionens befolkning?
2. På side 21 ses den procentvise fordeling af oprindelige- og ikke-oprindelige folk i forskellige arktiske stater. Hvor er de oprindelige folk i overtal? Og hvor findes der ingen oprindelige folk?
3. Find flere fakta om de arktiske landes befolkning på
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/
4. Diskuter, hvilke konflikter, der kan opstå mellem oprindelige folk og de ikke-oprindelige folk i forskellige dele af Arktis.
5. Reflekter over, hvordan de arktiske staters magt kan have indflydelse på de oprindelige folks deltagelse og politiske beslutninger for natur og miljø.
NORDEN
NORDEN
1. Diskuter betydningen for Arktis fremtid, at de tre tronfølgere interesserer sig regionen og den globale opvarmnings betydning.
2. Undersøg geografiske forhold for det norske samfund på Svalbard.
3. Giv forklaringer på, hvorfor den norske by Tromsø kaldes for ”Porten til Ishavet”.
4. Søg på SAS og andre flyselskaber. Undersøg priser og rejsetider for forskellige destinationer i det nordlige Skandinavien. Se rutekortet på side23 i bogen.
5. Diskuter, hvilken betydning det kan have for eleverne til de britiske lærere, der tager på tur til den grønlandske indlandsis. Se foto side 25 i bogen.
6. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Viden Om - Jordens ældste sten. TV-program fra Grønland
Viden Om - Jordens ældste sten. TV-program fra Grønland
TV. I Vestgrønland har geologer fundet verdens ældste sten. Opdagelsen er ikke mindst sensationel fordi den forlænger tilstedeværelsen af livet på Jorden med et par hundrede millioner år. Se selv …
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2000/20090623143145_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1_1.htm
Danmarks geologiske Undersøgelser
Indgang til danske og grønlandske råstoffer.
Viden Om - De tre ispoler (2). Grønland
Viden Om - De tre ispoler (2). Grønland
TV. Himalaya, Arktis og Antarktis er jordens tre ispoler. Smelter de? Vokser de? Hvor hurtigt går det? I dette andet program om jordens koldeste egne, tager vi med hundeslæde op på den 1 mio. år gamle indlandsis på Grønland. Se selv …
Visit Grønland
Visit Grønland
Vejret i Grønland
http://www.dmi.dk/dmi/index/gronland.htm
Fuchs Foundation
Fuchs Foundation
På engelsk. Undersøg mere om den organisation, der sender britiske lærere på tur i polare egne. Se omtalen i bogen side 24-25.
http://www.fuchsfoundation.org/
Destination Tromsø
Destination Tromsø
http://www.destinasjontromso.no/
Sametinget, Norge
På samisk. Hjemmeside for norske sameting
Sametinget, Sverige
På svensk. Hjemmeside for svenske sameting
http://www.sametinget.se/
Sametinget, Finland
På engelsk. Hjemmeside for finske sameting
http://www.samediggi.fi/index.php?lang=english
RUSLAND
RUSLAND
1. Diskuter citatet af Leonid Tsjugonov, direktør for det store selskab Gazprom. Hvor stor en indflydelse tror I det har på de oprindelige folks levevilkår?
2. Find regionen omkring kuldepolen og den lille by Ojmjakon i atlas eller på www.googleearth.com. Undersøg så mange forskellige faktorer som muligt i forhold til befolkningens levevilkår.
3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Se film om nenetserne i Sibirien
Se film om nenetserne i Sibirien
På engelsk. Hør og se 4 min. video om de oprindelige folk, nenetserne og deres muligheder.
http://www.youtube.com/watch?v=Sez4qSApAiU
Se mere om nenetserne og truslen fra olieudvinding
Se mere om nenetserne og truslen fra olieudvinding
På engelsk. Om rensdyr-slædevæddeløb under en festival og nenetsernes liv med rener. Den største trussel mod nenetsernes traditionelle liv er olie- og gasudvindingen i regionen – og bygning af rørledninger. Der er stor risiko for, at miljøet forurenes og ødelægges, så rendrift bliver vanskeligere. http://www.youtube.com/watch?v=m8nGF8S7CCs
Gazprom
Gazprom
På engelsk. Hjemmeside for det enormt store og magtfulde russiske gasselskab.
ALASKA (USA)
ALASKA (USA)
1. Undersøg mineselskabet Red Dog Mines politik i forhold til d oprindelige folks levevilkår. Selskabets hjemmeside finder du i ”Gode links” – eller søg selv på internettet.
2. Se i bogen side 31 om inuipat, oprindelige folk. Find flere informationer om dette fangerfolk, der stadig forsøger at leve af naturens resurser.
3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Staten Alaskas officielle hjemmeside
Staten Alaskas officielle hjemmeside
Iñupiat Heritage Center
Iñupiat Heritage Center
På engels. Hjemmeside for et informationscenter om fangerfolket inuipat. Se også bogen side 31.
http://www.nps.gov/inup/index.htm
Oliefeltet Prudhoe Bay
På engelsk. Hjemmeside for olieselskabet, der udvinder olie ved Prudhoe Bay.
Trafikvejledning i det nordlige Alaska
Red Dog Mine
Red Dog Mine
På engelsk. Hjemmeside for mineselskabet Red dog Mine.
Ta` på caribou-jagt
Ta` på caribou-jagt
På engelsk. Se hvordan et bureau tilrettelægger og sælger jagtrejser, hvor byttet er vilde caribou.
http://www.alaskacaribouhunting.org/
CANADA
CANADA
1. Diskuter fremtidsmulighederne for indbyggerne i Gjoa Haven.
2. Forestil, at du bor i Gjoa Haven. Teenageren på foto på bogens bagside har været på jagt og slæber en slagtet caribou hjem til byen. Det kunne være dig.
Skriv nu en kort artikel til en dansk avis, hvor du fortæller om livet som teenager i Gjoa Haven.
3. Find og undersøg nogle af de byer og bebyggelser nord for Polarcirklen, der er nævnt i bogen. Brug www.googleearth.com
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Canadas provinser og territorier
Canadas provinser og territorier
Få overblik over de tre nordlige territorier i arktisk Canada.
http://no.wikipedia.org/wiki/Provinser_og_territorier_i_Canada
Vejr Verden Rundt - Canada
Vejr Verden Rundt - Canada
http://www.teachers.tv/video/40342
På engelsk. Fem korte video-strimler fortæller om klodens vejr. Filmen starter med Arktis – og bevæger sig så videre rundt på kloden. Den giver et hurtigt overblik over klodens forskellige regioner.
My Planet og arktiske Canada
My Planet og arktiske Canada
Se rejsesider om de tre canadiske territorier.
http://www.myplanet.com/da/Landeinfo/Canada/Yukon,+Northwest+&+Nunavut_/
34-39 TRAFIK OG TRANSPORT
34-39 TRAFIK OG TRANSPORT
1. Find oplysninger om nogle af de arktiske opdagelsesrejsende gennem tiderne. Brug skolebiblioteket, nettet eller andre kilder.
2. Søg på snescooter eller snow mobile på nettet, bl.a. You Tube. Find ud af, hvilken betydning dette transportmiddel har for både arktiske indbyggere og turister.
3. Undersøg verdens vigtigste sejlruter – i dag.
4. Find en eller flere samarbejdspartnere. I skal på en tur til Arktis og skal selv planlægge rejsen i etaljer – og selv betale. Overvej, om I vil vælge en pakke- rejse (hvor rejsearrangøren tager sig af det hele) eller en rejse, hvor I selv booker fly og hoteller.
Find rejsearrangører, flybilletter og hoteller på internettet og undersøg priser. Drøft også rejseform ud fra, at I alle skal kunne klare turens strabadser. Fremlæg derefter jeres plan for resten af klassen – og afgør som afslutning, hvilken plan der er mest realistisk og bedst. God tur.
Se også links til gode steder på nettet:
Se også links til gode steder på nettet:
Rederiet TORM A/S
Rederiet TORM A/S
På engelsk. Se mere om det danske rederi og dets skibe. Du kan også se en film om, hvordan det er at arbejde i rederiet.
Arctic sejler igennem havisen
Se på denne korte film, hvordan containerskibet Arctic baner sig vej gennem havisen.
Page updated
Google Sites
Report abuse