Der er to vigtige skel i forhold til en veteranbils alder. Derfor kan der være flere svar på spørgsmålet om, hvor gammel en bil skal være, for at være veteran. Svaret er nemlig afhængigt af om du fokuserer på indregistrering eller vægtafgift. De to skel ligger ved 30 år og 35 år.
Hvis det er mere end 30 år siden, din bil blev indregistreret første gang, kan den registreres som veteranbil.
Hvis det er mere end 35 år siden, din bil blev indregistreret første gang, kategoriseres den automatisk som veteranbil og vægtafgiften falder til en fjerdedel.
Det kan du læse mere om under veteranbiler og afgift længere nede.
Fordelen er, at bilen først skal synes, når den er 35 år, og herefter hvert ottende år. Derfor vælger nogle at indregistrere biler som veteranbiler, hvis bilen er ældre end 30 år og kun anvendes lejlighedsvist. Her spares pengene primært på syn.
Bilen kan registreres til veterankørsel fra den er 30 år gammel. Når bilen er registreret til veterankørsel, skal næste syn af bilen ske, når den er 35 år gammel. Derefter skal bilen til syn hvert 8. år.
Når bilen fylder 35 år, falder vægtafgiften automatisk til en fjerdedel, også selvom bilen ikke er registreret som veteranbi
Der gælder for veteranbiler regler, som du skal være opmærksom på. Du må ikke anvende en veteranbil som primær befordring. Den må kun anvendes til lejlighedsvis kørsel. Dette skyldes at bilen ikke længere synes på samme niveau som nyere biler, og derfor ikke på samme niveau er godkendt til færdsel i trafikken.
Veteranbiler må desuden kun anvendes til privat kørsel. Derudover er der også regler i forhold til for eksempel sikkerhed. Særligt sikkerhedsseler er værd at fokusere på.
Nogle ældre biler er godkendt på trods af, at der ikke findes sikkerhedsseler ved alle sæder. Det har betydning i forhold til passagerer.
Der må gerne sidde passagerer på sæder uden sikkerhedsseler, men skal der børn med i bilen, skal du være særligt opmærksom.
Er der slet ingen sikkerhedsseler i bilen, kan du ikke have børn under tre år med i bilen. Børn ældre end tre år kan transporteres i bilen, men kun på bagsædet.
Er der sikkerhedsseler på forsædet, skal børn fastspændes efter de gældende regler her. I autostol eller på en alderssvarende selepude.
Børn under 3 år skal være fastspændt. Er der seler på forsædet, skal et barn under tre år, derfor være placeret fastspændt i en autostol, der er sikret med sikkerhedsselen på forsædet.
Som nævnt indledningsvist falder afgiften på bilen når den runder 35 år fra første indregistrering. Det sker helt automatisk, og bilen skal i dette tilfælde ikke omregistreres til veteranbilkørsel. Det er kun, hvis den er over 30 år, men endnu ikke fyldt 35 år, at den kan indregistreres som veteranbil.
Vægtafgiften falder til en fjerdedel og registreringsafgiften falder til 40% af bilens værdi. Hvis bilen derudover kører under 16 km/l skal der ligeledes betales et brændstoftillæg.
Hvis du har forelsket dig i en gammel bil fra udlandet, kan du importere den til Danmark og få den indregistreret som veteranbil, uden at skulle betale den høje afgift som du ville skulle betale for en yngre bil. Det kræver at bilen er ældre end 35 år og fremstår i original stand.
I dette tilfælde skal du betale registreringsafgift på maximalt 40% af bilens oprindelige nypris uden afgiften i Danmark. På en ny bil beregnes afgiften ud fra hele bilens værdi. På en veteranbil beregnes afgiften ud fra 40% af værdien.
Fra bilers 35. leveår skal de kun gennemgå veteransyn. De skal synes når de fylder 35 år og herefter hvert ottende år, i stedet for hvert andet år som hidtil. Hvis du ønsker at bruge bilen hver dag og som din primære bil, skal den fortsat synes hvert andet år, for at sikre, at den lever op til kravene for sikkerhed på vejene. Du vil dog stadig kunne glæde dig over den lavere afgift.
Undrer du dig over skellet mellem veteranbil og en klassisk bil? Hvornår er en bil hvad?
Begrebet ”klassisk bil” bruges overvejende i forbindelse med forsikring af bilen. Hvor bilen automatisk bliver ”veteran”, når den fylder 35, og kan indregistreres til veterankørsel, når den er 30, kan den i forsikringssammenhæng kategoriseres som klassisk når den runder 25 år fra første indregistrering.
Forskellen ligger alene i alderen og mulighederne for at spare på forsikringen, hvis du har en ældre bil, som du bruger til lejlighedsvis kørsel. Begrebet ”klassisk bil” åbner op for en mere fordelagtig forsikring, for dig, der kører i en ældre bil, der endnu ikke er veteran.
Motorstyrelsens vejledning er opdelt i et grønt, et gult og et rødt afsnit:
Alle ændringer i den grønne kategori må du frit foretage uden konsekvenser for bilens identitet. På listen finder vi blandt andet elektronisk tænding, ombygning fra 6 til 12 volt, andre fælge og dæk på eksisterende nav, lak, indtræk, instrumenter og ekstralygter, der kan monteres uden ændringer af karrosseriet.
I den gule kategori skal du være mere forsigtig. Her må du principielt altid foretage én ændring inden for 12 måneder og kombinere den med samtlige grønne ændringer – til gengæld risikerer du, at bilen i Motorstyrelsens øjne ændrer identitet, hvis du foretager flere gule ændringer som led i en større ombygning. Du skal for eksempel være på vagt, hvis du skruer for mange GTI-agtige dele på en almindelig VW Golf.
I den gule kategori falder også spoilere og skærmforøgere, der ikke svejses på og derfor ikke er en integreret del karrosseriet, andre sæder, udskiftning af rat, sænket eller hævet undervogn, skive- i stedet for tromlebremser, montering af andre karburatorer, indsprøjtning eller turbo, tuning af den eksisterende motor, motorudskiftning med en effektforøgelse på højst 20 pct. og automatgear i stedet for manuelt.
I den røde kategori falder identitets- og afgiftshammeren med det samme. For eksempel ved ombygning fra højre- til venstrestyring, indgreb i selve karrosseriets struktur, udskiftning af chassis eller karrosseri og montering af en over 20 pct. kraftigere motor.
Du finder hele vejledningen på skat.dk. Er du i tvivl, bør du på forhånd bede Motorstyrelsen om et bindende svar på, om dine ombygningsplaner er i orden eller ej – er svaret ja, kan styrelsen ikke efterfølgende komme efter dig. Sørg for at have din korrespondance på skrift, så du er bedst muligt stillet, hvis der efterfølgende skulle opstå uklarheder om, hvad der 'er aftalt'.
Læs mere: Motorstyrelsens vejledning (eksternt link)
Du må gerne udskifte en del med en tilsvarende del med samme specifikationer som originaldelen. Hvis en del har samme dimensioner og egenskaber som originaldelen, vil den have de samme specifikationer (den nye del behøves ikke være original, så længe specifikationerne er ens).
Vær særligt opmærksom, hvis du foretager reparationer på chassis og karrosseri, at du ikke krydser grænsen for, hvornår bilen ’mister sin identitet’ i afgiftsmæssig forstand.
Du må gerne reparere på en slidt eller rusten bil som en del af vedligeholdelsen, bare selve strukturen/chassiset bliver bevaret. Det er således tilladt at udskifte f.eks. en rusten skærm eller et sidepanel med nye dele af samme type, også selvom det betyder, at der skal skæres i karrosseriet.
I de fleste biler er bagskærmene således svejset på og i mange ældre biler også forskærmene, og de må altså godt udskiftes, hvis det er nødvendigt. Det er også tilladt at skære et rustent stykke ud af karrosseriet og montere en såkaldt skarringsdel, f.eks. en skærmkant.
En større genopbygning er også tilladt under visse omstændigheder, hvis bilen stadig står originalt. Derimod er det ikke tilladt at de facto bygge et næsten komplet nyt karrosseri og så bare genbruge stelnummeret. Eller skifte en chassisramme (hvis bilen har sådan en; det har en del ældre biler) eller et komplet karrosseri uden at betale ny afgift.
Om grænsen overskrides, beror på en konkret vurdering, men reglerne er nærmere præciseret i registreringsafgiftslovens paragraf 7a.
Er du i tvivl, bør du kontakte Motorstyrelsen for vejledning.