HUAC' formænd

Henrik Brandenborg Granau John Nielsen

Henrik Granau var formand for HUAC 1976 - 1985.

Eftersom HUAC blev etableret i 1975, var der mange brikker der skulle falde på plads; ikke mindst træningsmæssigt, men også HUAC' forhold til kommune, DAF, LFAF, andre klubber osv. Der var med andre ord, rigeligt at se til og da HUAC også skulle til at stille op til landsturneringen i atletik, kom der rigtigt fokus på lederne i HUAC.

Landsturneringen i atletik, var en af HUAC' højdepunkter og der var 4 kampe om året. Henrik Granau var også leder for landsturneringsholdet. Henrik Granau var klubbens springer/sprinter og hans højdepunkt som udøver var, da han var med til at vinde bronze, ved de danske mesterskaber i 4 x 100 m for 19-20 årige. Han har også stadig klubrekorden i længdespring på: 6,51 m.

Henrik Granau har også været 10-kamp' træner for Claus Bille og da Claus Bille vinder det danske mesterskab på Odense stadion i 1981, var det et af højdepunkterne i HUAC' historie.

Henrik Granau har senere fortalt, at han har haft en masse gode oplevelser som formand for HUAC og at han har haft en personlig udvikling som leder, som det at tage ansvar og stå til regnskab for sine beslutninger. Senere i sin erhvervskarriere, har han draget nytte af sin tid som formand for HUAC. Han fik sit første lederjob 1985 og har senere været med til at udvikle Børssystemet og i dag er han administrerende direktør og bor i Værløse.

John Nielsen blev formand for HUAC i 1986, efter at han havde været næstformand fra 1984 - 1985. Han overtog formandsposten pga. Henrik Granau fik mere og mere travlt med sine jobs i København.

Oprindeligt er John Nielsen fodboldspiller og har spillet fodbold for HIF i mange år. En alvorlig knæskade tvang ham ud af sporten og da hans datter: Lone Nielsen var begyndt at dyrke atletik i HUAC, i starten af 80'erne, begyndte han at få øjnene op for atletikken.

I 1982 var der mangel på trænere i HUAC og efter et krisemøde, tilbød John sig som hjælpetræner. Året efter blev han ungdomsleder og det har han været lige siden.

John Nielsen har haft mange dejlige oplevelser med atletikken. Først og fremmest med hans to døtre: Lone og Dorte, som han har fulgt på "atletikkens landevej" i Danmark. Hertil kommer nu hans børnebørn, som også har tabt deres hjerte til atletikken.

I 2008 fejrede HUAC John' 25 års jubilæum, som ungdomsleder og i 2011 har John været 25 år på formandsposten i HUAC.

John har lagt et kolossalt stykke arbejde i, at få unge mennesker til at dyrke atletik og få dem til stævner, rundt omkring i landet. Han arbejder altid med ildhu og er et meget seriøst menneske, man kun kan have respekt for.