Bestyrelsesmøde d. 17. september 2025 kl 17 hos Susanne Bro, HH 42, 6. tv
1. Valg af referent og godkendelse af dagsorden
2. Økonomi
3. Gæstelejlighed
4. Konstituering (valg af næstformand)
5. Opfølgning fra sidste møde
a. Cykler
b. FAIRrente
c. Beboers navn på båd-forsikringspolice, samt “skal bådhavnen stå i policen?”
d. Nødstrøm
e. Cykeloprydning
f. Grundfos
6. Dokumenthåndtering
7. Skilte i terræn om god opførsel
8. Viceværtnøgler til EF 3 og 4.
9. Kommunikation til Heimstaden
10. Orienteringer
a. Alarm på grundvandspumpe
b. EF2 har haft tæring i kloaklednings-samlinger
c. Redningsstige
d. EF1
11. Gartner- og vintertjenester, diskussion af leverandør.
12. Pontonbroen
13. Eventuelt
1. Valg af referent og godkendelse af dagsorden
Lasse blev valgt som referent.
Dagsorden godkendt med enkelte punkter tilføjet under opfølgning fra sidste møde.
2. Økonomi
Allan orienterede om regnskabet. Et overskud på 177.000 kr. forventes pr. 30/9, men der udestår ikke-bogførte udgifter på 40.000 kr. Korrigeret for de ikke-bogførte udgifter forventes et overskud på kr. 137.000 pr. 30/9. I Q4 forventes et underskud på ca. 95.000. Dermed forventes resultatet for 2025 at ende med et overskud på ca. 45.000 kr.
3. Gæstelejlighed
Bestyrelsen diskuterede, om det vil være tilstrækkeligt at slibe og lakere bordpladen i stedet for at udskifte den. Ove sørger for at slibe bordpladen.
Bestyrelsen godkendte Jens’ foreslag om at købe et hængebord til altanen i gæstelejligheden for 300 kr. Jens indkøber hængebord.
4. Konstituering (valg af næstformand)
Punktet blev behandlet via email kort efter mødet. Roger Landauro (EF4) blev valgt som næstformand.
5. Opfølgning på seneste møde
a. Cykler.
Allan forklarede at han har observeret at få af de øverste pladser i cykelstativerne bliver anvendt. Allan vil arbejde videre med en plan og orientere om det på et kommende møde.
b. FAIRrente.
Allan forklarede at depotet er oprettet for GF, men at der endnu ikke er overført penge til depotet. Foreningen tegnes af Allan og Jens i fællesskab. Pengene kan kun udbetales til foreningens Nemkonto. Nemkonto kan kun tilgås af administrator. Allan beder administrator overføre 200.000 kr. til depotet.
c. Beboers navn på båd-forsikringspolice, samt “skal bådhavnen stå i policen?”
Bestyrelsen diskuterede om der var behov for at tilføje et krav om at en beboers navn skal stå på bådens forsikringspolice. Bestyrelsen besluttede at genbesøge punktet til næste år.
Bestyrelsen diskuterede om der var behov for at tilføje et krav om at havnens navn skal fremgå af bådens forsikringspolice. Bestyrelsen foreslår at bådudvalget arbejder videre med, om det bør tydeliggøres, at vi opfordrer til, at en fremmed havn ikke fremgår af policen.
d. Nødstrøm
Allan orienterede om at fremadrettet skal udgifter til nødstrømsanlægget håndteres sag-for-sag med Newsec.
e. Cykeloprydning
Allan beskrev, at flere ubrugte cykler ikke blev markeret ved den seneste cykeloprydning i foråret 2025. Bestyrelsen opfordrede til, at ved næste cykeloprydning (foråret 2026) skal alle cykler markeres.
f. Grundfos
Allan vil kontakte EF3 og EF4 når dato er aftalt med Grundfos.
6. Dokumenthåndtering
Jens forklarede at dokumenterne aktuelt håndteres af administrator. Hvis alle bestyrelsesmedlemmer skal have adgang kan Probo opgraderes. Det vil medføre en engangsudgift på 840 kr., samt at de årlige udgifter stiger fra 1250 kr. til 4893 kr. Bestyrelsen besluttede ikke at opgradere Probo. Allan vil undersøge om et fildelingssystem kan anvende samme server som hoster bookingssystemet til gæstelejligheden.
7. Skilte i terræn om god opførsel.
Bestyrelsen gennemgik et antal eksempler på skilte fra områder nær havnefronten. Jørgen forbereder et design af et skilt og indhenter et tilbud før næste møde.
8. Viceværtnøgler til EF 3 og 4.
Jens orienterede om viceværtnøgler.
9. Kommunikation til Heimstaden
EF3 og/eller EF4 vil vende tilbage om hvem der bør kommunikeres med.
10. Orienteringer
a. Alarm på grundvandspumpe: Jens orienterede om, at der er behov for at skifte grundvandspumper. Allan og Jens vil undersøge om Newsec skal betale for dem.
b. EF2 har haft tæring i kloaklednings-samlinger: Jens orienterede om hændelsen og reparationerne.
c. Redningsstige: Jens orienterede om ansøgningen om en redningsstige, og foreslog at redningsstigen placeres vest for plads nr. 26, hvis ansøgningen godkendes.
d. EF1: Allan orienterede om at vandet var løbet over i en cisterne, som havde ført til en vandskade i en bolig i EF1. EF1 vil lade en VVS’er gennemgå alle lejligheder i EF1, hvor der er mistanke om at toilettet løber. Derudover orienterede Allan om lugtgener i en stuelejlighed. EF1 vil rense affaldsskakter og rør.
11. Gartner- og vintertjenester, diskussion af leverandør.
Punktet blev diskuteret efter punkt 5. Jens havde forud for mødet delt tilbud fra to leverandører. Ove orienterede om at han har haft en samtale med Grøn Vækst om at vintertjenesten har været utilfredsstillende. Grøn Vækst forklarede at det skyldtes medarbejderudskiftning, men at de forventer at det forbedrer sig. Bestyrelsen besluttede at fastholde aftalen om vintertjeneste.
Bestyrelsen besluttede at indkøbe et mindre antal brolæggerpløkke til afskærmning ved de beplantede arealer.
12. Pontonbroen
Jens orienterede om at pontonbroen har slagside. Roger vil gå videre med at undersøge hvordan problemet kan løses.
13. Eventuelt
Næste møde er tirsdag d. 9. december kl. 17:00 hos Jørgen Clausen, Havneholmen 24, 2. tv.