Ulveflokken (2. - 3. klasse) - Tirsdag kl. 18.00 - 19.30
Om ulveflokken
Hos ulvene er de almindelige spejderaktiviteter som knob, mad over bål, morse og kompas en del af en fantasiramme med eventyr og leg. Ulvene arbejder i små grupper ”bander”, hvor de lærer at samarbejde og at der er plads til og brug for alle. Vi tager på 2-3 weekendture i løbet af året, og på sommerlejr. Læs mere her.
Praktisk info:
Ulvene er altid ude, så det er vigtigt, at de er klædt på efter vejret!!
Det er ikke nødvendigt at melde afbud til møderne. Hvis der er klasse- eller SFO-arrangement, som forhindrer mange på en gang, vil vi gerne høre det
Vi har en lukket gruppe (for forældre) på Facebook, som vi bruger til korte meddelelser.
Vi sender mails ud om weekendture, sommerlejr og andre større ting.
Vi bruger ikke mobiltelefoner til møderne, og vi vil IKKE have dem med på weekendture og sommerlejre
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål
Forventninger til forældre:
I støtter op om at jeres barn er der til møderne og aktiviteterne
I bager kage, boller eller andet til weekendture
I svarer på mail og sedler
Hvis I har interesse i det, er der mulighed for at være hjælper på sommerlejr og weekendture. Det er en sjov måde at være sammen med dit barn på!
Programmet:
Her kan I se, hvad vi skal lave: Aktuelt program.
Hvis spejdermødet er et andet sted end på Stationen, står det her. Vær opmærksom på, at vi kan finde på at ændre det. Større ændringer får I besked om via mail.