Arkiv
Først takker jeg for valget som Formand for Grantoften Badminton Klub.
Opstart sæson 2024-2025
Sommerferien er nu nok overstået for de fleste, og I skal derfor til at tjekke badmintontasken for
at se om sko, tøj, ketsjere og bolde nu også er på plads til sæsonstarten den 14. august.
Kontingentopkrævningen for sæson 2024 - 2025 er udsendt, så hvis du ønsker at fortsætte dit
medlemskab, så husk at indbetale dit kontingent som anvist i den udsendte mail og medfølgende
information.
Ungdomstræningen starter onsdag den 14. august kl. 16.
Fællesspil for seniorer og veteraner starter onsdag den 14. august kl. 18.
Banetimer starter torsdag den 15. august kl. 18.
Er I allerede medlemmer, men ønsker at ændre jeres banetime, så mød op i klublokalet onsdag
den 14. august kl. 18:30, så vil vi se, hvad vi kan gøre for jer.
Nye medlemmer er velkomne i klublokalet i Grantoftehallen Platanbuen 1 onsdag den 14. august
mellem kl. 19 og kl. 20, hvor vi så vil se hvad vi kan tilbyde efter jeres ønsker.
Lidt info fra Kræmmerfestivalen:
Tak til jer der deltog ved Ballerup Kræmmerfestival som frivillige hjælpere.
Vi var i år heldige med vejret - mange på pladsen alle dagene - god musik i de forskellige telte så
forudsætningen for at Markedet kommer ud med et fornuftigt resultat er til stede.
Ugen op til hvor vi fik etableret hele markedet / festivalen var der jo en del blandet vejr. Skybrud -
vi sat fast med vores biler derovre. Solen skinnede ind imellem men holdt det til weekenden. Vi
håbede alle på det. Der er blevet arbejdet meget derovre. Desværre er vi ikke så mange ved
opstart som vi har været før dette går lidt ud over de "faste" som altid er der. Det må vi se om der
kan gøres mere ved og få lidt ekstra hjælp fra de forskellige klubber.
Under Festivalen har vi også kørt på minimum med ressourcer men det lykkedes at komme
igennem og mange lige som jer har gjort en fantastisk indsats og har bidraget til at vi er kommet
godt igennem festivalen.
Søndag sluttede det kl. 16.00 og herefter blev der pillet ned i alle teltene.
Alle borde / bænke i teltene og på pladsen blev samlet sammen. Alle barerne blev skilt ad og
samlet på vogn fra Unibrews. Alle gulve i teltene blev skilt ad og lagt på paller så her blev virkeligt
knoglet igennem til kl. ca. 20.00, med at få lavet så meget som muligt medens der var folk tilbage.
Mandag / tirsdag tilbage til at tømme hele pladsen for affald fra kræmmerne - alle
markeringsstænger rundt om samles igen. Alt el og vand skilt og samlet. Alt indhold fra teltene
skulle køres ud på gården igen - vaske / el udstyr / skraldespande / stole borde fra kontorvogne /
alle vores egne køleskabe / ovn fra køkkenet samt alle de ting der nu bruges for at kunne etablere
sådan en festival skulle køres væk.
Her mangler vi desværre også lidt ekstra hænder for at kunne udføre dette så her håber vi også på
at på næste års markedet at få flere til at hjælpe så det ikke kun er tordenskjoldssoldater der er
tilbage som har været der lige fra starten / opstart.
Vi fik kørt det sidste læs på gården og fik lukket ned tirsdag kl. 20.00.
Super tak til jer alle som lage timer i ”banken” for Grantoften Badminton Klub.
Så må tiden vise om dette års festival kan ende med lidt overskud til klubberne – vi alle derovre fra
de forskellige klubber / foreninger gjorde hvad vi kunne for at festivalen forløb godt.
Vi nærmer os opstart på ny sæson. Jeg glæder mig til at se jer alle i hallen igen og få gang i benene
igen med badminton og hygge / små snak efterfølgende i klublokalet.
Fortsat god sommer til jer alle.
Ole Hansen
Referat fra Generalforsamlingen den 7. maj 2024
Valg af dirigent
Lene Hansen blev foreslået af bestyrelsen, og blev valgt uden modkandidater.
Lene konstaterede at generalforsamlingen var lovligt varslet dels i Nyhedsbrevet udsendt
den 8. april 2024.
Bestyrelsens beretning
Formanden og udvalgsformændene for SUM, USU og VET oplæste deres indlæg til den
samlede beretning.
Beretningerne blev alle godkendt og er vedlagt dette referat som bilag.
Regnskab
Regnskabet blev omdelt på generalforsamlingen og udviste et driftsunderskud på kr.
3.016,14. Aktiverne udgør kr. 73.483,38.
Regnskabet blev godkendt.
Indkomne forslag
Bestyrelsen havde ikke modtaget forslag.
Kontingent
I overensstemmelse med bestyrelsens forslag blev det vedtaget, at kontingenterne for den
kommende sæson forbliver uændret.
Single: kr. 1100,-
Double: kr. 550,-
Uden banetimer: kr. 550,-
Ungdom: kr. 300,-
Passive: kr. 150,-
Valg til bestyrelsen
Ole Hansen blev nyvalgt som formand.
Bestyrelsesmedlem Poul Larsen var på valg og blev genvalgt.
Valg til udvalgene
På valg for en 1-årig periode var samtlige udvalgsformænd og udvalgsmedlemmer.
SUM-udvalg: Bjarny Hansen.
Grantoften Badminton Klub
USU-udvalg: Bjarny Hansen
VET-udvalg: Ole Hansen (formand), Benny Hansen og Poul Larsen.
Valg af suppleanter til bestyrelse og spilleudvalg
Benny Hansen blev genvalgt for en 1-årig periode.
Carsten Dahl Petersen blev nyvalgt for en 1-årig periode.
Valg af revisor og revisorsuppleant
På valg var revisor Frank Hardt som blev genvalgt.
Som revisorsuppleant blev Benny Hansen valgt for en 1-årig periode.
Eventuelt
GB Pokalen blev i år givet til Birthe og Conny for deres mangeårige abejde for klubben.
Den afgående formand gennemgik hvorfor de i år blev valgt som modtager af pokalen.
Der blev spurgt til hvor meget klubben typisk modtager for arbejdet ved
kræmmerfestivalen.
Kassereren oplyste at klubben ikke de to seneste har modtaget penge fra
kræmmerfestivalen.
Året før de to år med corona modtog klubben ca. 50.000,- kr. Typisk er der modtaget
mellem 10.000,- og 20.000,- om året.
Generalforsamlingen sluttede med at den afgående formand takkede bestyrelsen for godt
samarbejde.
Herefter erklærer dirigenten dagsordenen for udtømt.
Det næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 18. juni kl. 14:00 hos den nye
formand.
Referent:
Carsten
Formandens beretning 7. maj 2024
Hvordan er sæsonen så gået?
Ganske kort! Vi har haft en god sæson 2023-2024
Ungdomsspillere har vi stadig og ungdomstræner Mark har udført et stort
arbejde for at lære ungdommen det ædle spil. Jeg kunne godt bruge ordet
”drengene” for vores eneste pige er Neja. Hun har nu spillet her et par år og
er kommet godt efter det, så jeg håber, at hun fortsat har mod på at spille
badminton og så satser vi på flere piger på hendes alder til næste sæson.
Den 24. april og den 1. maj blev der afholdt vi klubmesterskaber for
ungdommen og 1. maj blev der uddelt præmier og hygget sammen med
forældre og søskende.
Veteranafdelingen kører godt, og næsten alle onsdage er der spillet på alle
fem baner. Der er gennemført en turnering for et hold motionister, med et flot
resultat i form af en tredje plads og veteranerne har igen huseret i DGI´s
ældretræf.
Også de fleste af torsdagsspillerne har været tro mod klubben og vi har
således heldigvis hold klubbens medlemstal stabilt på cirka 100 medlemmer.
Ballerup Kræmmerfestival 2023 blev afviklet, men desværre igen uden
overskud, så et godt tilskud til klubbens drift kom igen til mangle. Klubbens
sædvanlige gode økonomi betyder dog, at der har været midler til at fortsætte
den normale drift uden at øge medlemskontingentet. Der afholdes igen i år
kræmmerfestival i uge 29 og der er således stadig behov for frivillige til
kræmmerfestivalen, som der også blev efterlyst i det netop udsendte
Nyhedsbrev til klubbens medlemmer.
Lørdag den 2. marts var der i kælderen under Grantoftecentret åbent hus
med deltagelse af alle klubber under KU. GB var naturligvis også med og vi
forsøgte at kapre medlemmer ved at fortælle om alle klubbens gode sider og
vores lave kontingent. Umiddelbart var der ingen der meldte sig, men vi har
lov at håbe på at de møder op til den nye sæson.
På opfordring af flere medlemmer indgik klubben et samarbejde med
Hjerteforeningen for at gennemføre et hjertestart kursus. Dato og underviser
blev fundet og alle 12 tilmeldte deltagere var forventningsfulde mødt op
onsdag den 3. april kl. 17:30 for at blive undervist, men underviseren brændte
og af! Øv! Foruden bestyrelsen (med familie) var der desværre kun et
Formandens beretning til generalforsamlingen 2. maj 2023
medlem der fandt det at lære om hjertestart som så vigtigt at der kunne afses
tid til det. Kun et medlem – det var godt nok skuffende.
Klubmesterskaberne blev gennemført 17. og 24. april med gode og
spændende kampe. Tilmeldingerne til de to dages kampe kunne godt som
ved sidste sæson være lidt bedre, men gode kampe blev det til. Tillykke til
alle deltagerne - vindere som tabere.
Første onsdag blev kampene afsluttet med catering fra Ole og Birthe, som
leverede frikadeller og kold kartoffelsalat og anden onsdag var det Peter der
serverede boller i karry til de sultne spillere. Var der nogle der gik sultne hjem
de to onsdage - så var det deres egen skyld!
Her skal naturligvis også lyde en stor tak til klubbens sponsorer – DIN
BILPARTNER, DGS-shoppen, NJORS.DK og Snowfun - for deres støtte til
klubben og også tak til Ballerup kommune for godt samarbejde.
Som I ved har jeg valgt ikke at genopstille som formand. Alting må have en
ende, men det er positivt når enden ikke skyldes uvenskab eller dårligt
samarbejde i bestyrelsen. Jeg vil derfor gerne takke bestyrelsen og
udvalgene for godt samarbejde of for at der igen er udført et stort arbejde til
gavn for klubben.
Tak for sæson 2023/2024 som jo afsluttes med det sædvanlige sommerspil
om onsdagen frem til 26. juni. Vi satser på at opstarte den kommende sæson
den 14. august, men yderligere information vil naturligvis via mail tilgå alle
medlemmer.
Carsten
Hermed sættes beretningen til forsamlingens godkendelse.
USU beretning
sæson 2022-2023
Sæsonen startede som planlagt onsdag, den 10. august 2022.
De faste ungdomsspillere mødte trofast op fra starten af sæsonen, men det kneb med at
få nye og flere til at interessere sig for badminton og få lyst til at være med i klubbens
ungdomstræning, selv om vi selvfølgelig i løbet af sæsonen har haft flere kammerater
fra skolen til ungdomstræningen men ikke alle har været lige så stabile til at møde op.
Vor træner Mark har helt styr på onsdagstræningen, hvor ungdomsspillere både får lov til
at opvarme med noget boldleg og efterfølgende fælles- og individuel badmintonspil indtil
kl. 18.00.
Tidligere har det altid været DGI`s begynderturneringer, som vi har fokuseret på, men lige
pludselig er de blevet for "gamle" (o/11 år), således at det er de åbne turneringet, som vi
fremover også skal have vore øjne rettet mod.
Der var her i foråret ikke mange turneringer med en D-række, som svarer til begyndere/let
øvede, hvor de kunne melde sig til - Først nu her i maj måned dukkede, der en turnering
op på Amager, som er blevet tilbudt men ingen har endnu tilmeldt sig.
Den årlige julejulehygge blev afviklet onsdag, den 7. december, hvor vore ungdomsspillere
fik hygget sig på livet løs sammen deres forældre og søskende med æbleskiver,
sodavand, brunkager, clementiner og selvfølgelig en lækker slikpose.
Og selvfølgelig en enkel kop varm gløgg til forældrene - (I alt var vi ca. 20 hyggelige
deltagere).
Vore ungdomsspillere fik ved samme lejlighed også prøvet at dyste med deres forældre
eller omvendt inde i hallen til stor fornøjelse for begge parter.
Helt igennem igen en super dejlig oplevelse og tak til forældrene for den store opbakning
omkring arrangementet.
Klubmesterskabet blev i år afviklet onsdag, den 19. april, hvor der blev kæmpet i mange
gode og spændende kampe i både single og double, idet der blev spillet i 1 pulje i single
og 1 finale i double.
I morgen onsdag, den 3. maj vil vi - traditionen tro og efter træningen - hygge os med både
vore ungdomsspillere og deres forældre/søskende fra kl. 17.00 - 18.00 og hvor vore
ungdomsspillere vil få overrakt medaljer og præmier fra klubmesterskabet.
Vi håber selvfølgelig også at se nogle forældre/søskende, som også er indbudt til dette
afslutningsarrangement.
På ungdomsudvalgets vegne!
Mark, Carsten og Bjarny
SUM beretning
2022/2023
Vi har fortsat en stabil gruppe af motionister som får dyrket deres sport på de tildelte
banetider om torsdagen.
Det er stadig ikke mange justeringer vi ser fra den ene sæson til den anden.
Flere er efterhånden lidt oppe i årene og jeg var lidt urolig for den ene bane, som jeg ikke
havde set i lang tid. Det viste sig at almindelig sygdom heldigvis kun havde været årsagen
til fraværet.
Det årlige hyggearrangement med gløgg og æbleskiver blev som vanligt gennemført med
succes den 15. december - kun sygdom tvang nogle i år til at blive hjemme.
Super dejlig tilslutning til jer motionister - Vi kommer med indbydelse igen næste år.
Desværre er det meget svært at få vore torsdagsmotionisters interesse for klubbens årlige
klubmesterskab og da både Bo og Bjarne glimtede ved deres fravær var der slet ingen
torsdagsmotionister med i klubmesterskabet.
På SUM-udvalgets vegne!
Bjarny
Beretning Veteranafdelingen Generalforsamling 2024.
Velkommen til jer alle her til Generalforsamlingen i GB.
Hvordan er året så gået.
Vi lægger ud med vores nye ”ungdoms” hold i Motionist rækken serie 1.
Efter flot spil sidste år en anden plads i serie 2 var der oprykning til denne sæson til serie
1.
Hvor godt ville holde klare sig her – hvor stærke var denne række og kunne vi være med.
Holdet har bevist at de sagtens kunne være med her i denne række. Flotte jævnbyrdige
kampe har de haft og ender så
kun være stolte af. Til lykke med det og stor ros til vores
holdleder på holdet Peter Aggerlund som står for at samle holdet hver gang samt
forplejning til hjemmekampene.
Ældretræf har der igen været 4 stk. af – 2 i efteråret og 2 her i foråret. Stadig stor
opbakning til dette stævne både fra vores klub men og fra de andre klubber i nord
Sjælland. Stor ros til de mennesker der her til hvert stævne bruger meget af deres tid på at
vi andre kan komme og spille badminton og hygge os. Det er et flot arrangement som DGI
står for – stiller haller til rådighed – sørger for at efter vi har spillet er der plads til hygge og
god mad fra de forskellige halcafeterier. Alt i alt får alle nogle gode timer sammen i social
hygge. Nu er der jo også lidt at spille om. Puljevinderne bliver belønnet med en flaske vin
og her tager GB et stor indhug i præmierne hver gang. Til lykke til jer alle gennem
sæsonen.
Juleafslutning / spil blev også igen afholdt med stor tilslutning. Der blev lavet et program
for afviklingen af dette. Lidt afbud i sidste sekund gjorde at der skulle ændres lidt i spille
planen men det lykkedes at få afviklet kampene. Efter følgende var der som sædvanlig
nok Ballerups bedste julebord med alt godt som vi plejer at få serveret. Utroligt at det kan
lade sig gøre til den pris vi alle betaler. Der er hvis ingen der går sultne hjem eller kan sige
der mangler noget her. Stor TAK til jer der igen har stået for maden.
Onsdagstræningen er der stadig stor opbakning til. Husk bare indimellem at man godt kan
skifte bane / makker så alle får lidt ud af onsdagen. Dejlig at vi nu er 4 piger der kan få
nogle gode kampe sammen, men vi kunne godt bruge lidt flere.
Klubmesterskab GB sammen med IF-Telefonen er netop afsluttet. Her fik vi spillet mange
gode kampe / flere rækker var opdelt i puljer så hver fik flere kampe.
Kampene blev gennemført over 2 onsdage og efterfølgende var der lidt fortæring i
klublokalet. Første onsdag med Frikadeller og kartoffelsalat og 2 onsdag ris med boller i
karry. Superdejligt.
Vi fik i år ny klubmester 2024 i HS Søren Hansen. Til Lykke Søren.
Resten af vinderne i de forskellige rækker på ses på opslagstavlen her i hallen eller i
Nyhedsbrevet på hjemmesiden for Maj mdr.
Tilmelding til Holdturneringen sæson 2025 kommer snart så vi skal her tage stilling til
tilmelding af antal hold til ny sæson.
Jeg vil gerne takke mit trofaste udvalg Poul og Benny for denne sæson og tak til vores
holdleder Peter for at holde styr på Motionistholdet samt fik gennemført alle kampe.
Tak for denne sæson.
Veteranafdelingen
Ole Hansen
GENERALFORSAMLING 2024
I henhold til klubbens love § 12 indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Grantoftehallens klublokale.
Tirsdag den 7. maj 2024 klokken 19.00 i klublokalet.
For generalforsamlingen gælder følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Kontingent for næste sæson
6. Valg til bestyrelsen jfr. § 7
Formand: Vakant idet Carsten Dahl Petersen ikke ønsker genvalg
Bestyrelsesmedlem for 2 år: Poul Larsen modtager genvalg
7. Valg til ungdoms-, sum- og veteranudvalg
USU: Bjarny Hansen modtager genvalg
SUM: Bjarny Hansen modtager genvalg
VET: Ole Hansen, Benny Hansen og Poul Larsen modtager alle genvalg
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelse og spilleudvalg
Suppleant 1 for 1 år: Benny Hansen modtager genvalg
Suppleant 2 for 1 år: Bestyrelsen foreslår nyvalg til Carsten Dahl Petersen
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
Revisor for 2 år: Frank Hardt modtager genvalg
Revisorsuppleant for 1 år: Benny Hansen modtager genvalg
10. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
På bestyrelsens vegne
Carsten Dahl Petersen
Det er ALTID VIGTIGT at du som medlem møder op til generalforsamlingen - så HUSK AT KOM og gør DIN INDFLYDELSE gældende.
Den 21. juni sluttede 2022/2023 sæsonen i Grantoften Badminton Klub og spillerne gik på en velfortjent sommerferie indtil den 9. august hvor sæson 2023/2024 starter op
Hvad angår ungdom, så har vi plads til flere medlemmer. Ungdommen spiller hver onsdag fra kl. 16 til kl. 18, så vi håber på, at flere unge fra nærområdet, vil prøve at spille badminton. En t-shirt, et par korte bukser og et par indendørssko, så kan de komme i gang under ledelse af vores ungdomstræner Marks kyndige ledelse. Klubben skal nok sørge for ketsjer og bolde. Kontingentet for ungdommen er 300 kr. for en sæson.
De voksne badmintonspillere har to muligheder for at komme til at spille:
Onsdag fra kl. 18 spiller seniorer og veteraner fællesspil uden faste baner. Kontingentet udgør kr. 550 for en sæson.
Torsdag fra kl. 18 til 22 er der mulighed for banetimer for to eller fire spillere pr. bane. Kontingentet for en banetime udgør kr. 2.200. Fire spillere på en bane betyder således et sæsonkontingent på kr. 550 pr. spiller. Er der to spillere, der deler en bane, bliver sæsonkontingentet kr. 1.100.
Kunne du tænke dig at komme til at spille badminton i Grantoften Badminton Klub, så mød op i Grantoftehallen onsdag den 9. august kl. 19 til 20, så ser vi hvad vi kan gøre for dig.
Sædvanen tro afholdes der i uge 29 Ballerup Kræmmerfestival og her vil der igen i år være mange frivillige medarbejdere tilknyttet Grantoften Badminton Klub. Støtter du op om Ballerup Kræmmerfestival så støtter du altså også op om din klub.
Husk for den kommende sæson at notere følgende datoer i jeres kalender:
13. december juleturnering for veteranerne og julehygge for ungdomsspillerne.
14. december gløgg og æbleskiver for torsdagsspillerne.
10. og 17. april 2024 Klubmesterskaber.
7. maj 2024 generalforsamling kl. 19 i klublokalet.
Carsten Dahl Petersen
Formand
Den 10. august startede 2022/2023 sæsonen i Grantoften Badminton Klub.
Der har således i tre måned været spil på banerne med både ungdom, motionister og
veteraner og heldigvis uden COVID-restriktioner.
På nær ganske få har alle klubbens medlemmer fra forrige sæson valgt at forny deres
medlemskab, og da der heldigvis også er kommet nye medlemmer til, så er klubben stadig
levende i denne sæson nummer 51.
Hvad angår ungdommen, så har vi plads til flere medlemmer. Ungdommen spiller hver
onsdag fra kl. 16 til kl. 18, så vi håber på, at flere unge fra nærområdet, vil prøve at spille
badminton - måske ikke mindst med Viktor Axelsen præstationer i tankerne. En t-shirt, et
par korte bukser og et par indendørssko, så er de i gang under vores ungdomstræner
Marks kyndige ledelse.
Efter tre års pause kom der i uge 29 igen gang i Ballerup Kræmmerfestival. En af klubbens
store indtægter til gavn for alle medlemmer har i flere år netop være andel i overskuddet
fra festivalen. Desværre betød de tre års pause – og måske regnvejret om lørdagen – at
der i år ikke kom det ønskede antal betalende gæster og derfor blev der ikke et overskud
til deling mellem de deltagende klubber. Heldigvis ser det ud til at festivalen kan
gennemføres igen i 2023. Så alle I frivillige, der med jeres arbejde for festivalen har ydet
en stor indsats for klubben, vær parat igen til uge 29 i 2023, hvor vejrudsigten lover fint
vejr alle tre dage – forhåbentlig!
Der er i denne sæson tilmeldt et motionisthold hos DGI ligesom vores veteraner igen med
succes deltager i DGIs ældretræf.
Husk at notere følgende datoer i jeres kalender:
14. december 2022 juleturnering for veteranerne og julehygge for ungdomsspillerne
15. december gløgg og æbleskiver for torsdagsspillerne
Klubmesterskaber 12. og 19. april 2023
Generalforsamling den 2. maj 2023 kl. 19 i klublokalet
Carsten Dahl Petersen
Formand
Juli 2022
Sæson 2022 – 2023
Så er sommerferien nok overstået for de fleste, og I skal derfor snart til at tjekke
badmintontasken for at se om alt tøj, ketsjere og bolde nu også er på plads til
sæsonstarten den 10. august.
Grantoften Badminton Klub har igen i år haft mange frivillige hjælpere tilknyttet Ballerup
Kræmmerfestival. En lørdag med regn fra om sidst på eftermiddagen slap vi desværre ikke
for, men ellers gik alt godt på trods af, at det var tre år siden, der senest blev gennemført
Kræmmerfestival på den gamle flyveplads i Skovlunde. Nu venter vi så spændt på om der
igen vil blive et overskud til glæde for arrangørerne og andre af kommunens foreninger og
frivillige.
Kontingentopkrævningen for sæson 2022 - 2023 blev udsendt ultimo juni. Hvis du ønsker
at fortsætte dit medlemskab, så husk at indbetale dit kontingent (helst senest den 31. juli).
Ungdomstræningen starter onsdag den 10. august kl. 16.
Fællesspil for seniorer og veteraner starter onsdag den 10. august kl. 18.
Banetimer starter torsdag den 11. august kl. 18.
Er du allerede medlem, men ønsker at ændre din banetime, så mød op i klublokalet
onsdag den 10. august kl. 18:30, så vil vi se hvad vi kan gøre for dig.
Nye medlemmer er velkomne i klublokalet mellem kl. 19 og kl. 20, hvor vi vil forsøge at
finde spilletider efter deres ønsker.
Vi glæder os til at gense alle klubbens ketsjersvingere i Grantoftehallen til endnu et godt år
for badminton spillet i Grantoften Badminton Klub.
Carsten Dahl Petersen
Formand
25. oktober 2021
Den 11. august startede 2021/2022 badmintonsæsonen i Grantoften Badminton Klub.
Der har således allerede i to måned været spil på banerne med både ungdom, motionister og veteraner og heldigvis uden de seneste to sæsoners COVID-restriktioner.
Alle motionister og veteraner fra seneste sæson har på tros af ovennævnte restriktioner valgt at forny deres medlemskab af klubben, så vi ser frem til en forhåbentlig normal sæson
Hvad angår ungdommen, så har vi plads til flere medlemmer. Ungdommen spiller hver onsdag fra kl. 16 til kl. 18, så vi håber på, at flere unge fra nærområdet, vil prøve at spille badminton - måske ikke mindst med Viktor Axelsens guldmedalje i tankerne. Vi har i år valgt at ungdomsspillerne kan være medlem af klubben med et kontingent på 0 kroner, så det vil ikke være økonomien, der skal forhindre at unge fra Grantoften kan prøve at spille badminton. En t-shirt, et par korte bukser og et par indendørssko, så er de i gang!!!
En af klubbens store indtægter til gavn for alle medlemmer har i flere år være part i overskuddet fra Ballerup Kræmmerfestival. Desværre har COVID også her haft en negativ indflydelse for klubben. Heldigvis ser det dog ud til at festivalen igen kan gennemføres i 2022. Så alle I frivillige der med jeres arbejde for festivalen har ydet en stor indsats for klubben – vær parat til uge 29 i 2022.
Der er til sæsonen tilmeldt to veteranhold til DGIs turneringer, ligesom vores veteraner igen kan deltage i de succesfulde ældretræf.
HUSK vi ikke mindst også ser frem til den
7. februar 2022 hvor klubben kan fejre 50-års jubilæum.
Carsten Dahl Petersen
Formand
29. juni 2021
Så er det sommer!
Så er det sommer ifølge kalenderen, men også ifølge klubbens aktiviteter.
Fra sæsonens start den 12. august og frem til december gik det nogenlunde som sædvanligt, men så var det slut. I de følgende ca. 5 måneder kunne vores medlemmer ikke dyrke deres sport. Det kunne i værste fald betyde, at en klub som Grantoften Badminton Klub ikke længere kunne eksistere, men sådan gik det heldigvis ikke.
Generalforsamlingen blev afholdt den 25. maj og her var der heldigvis opbakning til at klubben fortsætter som hidtil og som et godt aktiv for de medlemmer, der elsker at spille badminton.
Sommerspillet sluttede den 23. juni og det er nu tid til en velfortjent ferie for vores medlemmer, så de kan være klar til sæson 2021 – 2022, der er planlagt til at starte onsdag den 11. august.
Nye medlemmer kan indmelde sig onsdag den 11. august kl. 19 i Grantoftehallen.
Er du allerede medlem, men ønsker at ændre din banetime, så mød op i klublokalet onsdag den 11. august kl. 18, så ser vi, hvad der kan gøres for at efterkomme dit ønske.
Kassereren udsender til alle medlemmer i god tid før sæsonstart et informationsbrev med oplysninger om kontingent, spillestart mm.
Carsten Dahl Petersen
Formand
10. maj 2021
Corona virus:
Det bliver nu - med 1 uges nødvendig forsinkelse - atter muligt at spille badminton i Grantoftehallen. Det vil således være muligt for klubbens seniorer og veteraner at deltage i sommerspillet hver onsdag fra den 19. maj til den 23. juni fra kl. 18.00 til 20.00.
De gældende retningslinjer for deltagelsen i spillet vil via
mail blive sendt direkte til medlemmerne.
Et skulderklap og et stort tillykke:
Vores kasserer Bjarny Hansen har hos DGI som en af tre ildsjæle været indstillet som årets badmintonildsjæl på Sjælland 2021.
Bjarny’s indstilling blev begrundet med følgende:
Kasserer, udvalgsformand og medlem af adskillige udvalg i både klub, hos Ballerup Kommune og Ballerup Kræmmerfestival.
Ansvarlig for motiverende kommunikation til medlemmerne.
Energisk og flittig på trods af eget sygdomsforløb.
En drivkraft i klubben under coronaen.
Samlingspunkt for klubbens ungdomsspillere qua sin hjælpetrænerrolle.
Desværre blev det ikke Bjarny men formanden for Kalundborg Badminton Klub, der blev årets ildsjæl, men indstillingen er et flot skulderklap til Bjarny for hans mangeårige indsats for Grantoften Badminton Klub.
Generalforsamling:
Tirsdag den 25. maj kl. 19.00 i klublokalet afholdes generalforsamling med en dagsorden, der er vist nedenstående.
GENERALFORSAMLING 2021
I henhold til klubbens love § 12 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grantoftehallens klublokale.
Tirsdag den 25. maj 2021 klokken 19.00.
For generalforsamlingen gælder følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Kontingent for næste sæson
6. Valg til bestyrelsen jfr. § 7
7. Valg til ungdoms-, sum- og veteranudvalg
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelse og spilleudvalg
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Carsten Dahl Petersen
Formand
25. april 2021
Så kan vi komme i gang igen!
Onsdag den 21. april kl. 16:00 kunne vor ungdom igen spille badminton i Grantoftehallen.
Også for de spillere der hedder 70+ var det muligt at spille fra og med onsdag den 21. april, men her er der en del restriktioner, der skal overholdes. Spillerne vil få direkte besked om hvilke regler der gælder.
Desværre må vi ruste os med tålmodighed hvad angår resten af klubbens medlemmer. Går det som vi håber, så kan også de snart komme i gang med at spille badminton.
Hver onsdag (om Covid vil) fra og med den 12. maj og til og med den 23. juni er der åbent for s o m m e r s p i l i hallen fra kl. 18:00 til 20:00 og I får direkte besked om de gældende restriktioner.
Desværre har det for andet år i træk ikke været muligt at gennemføre klubmesterskaberne, så mange af vores medlemmer går og tørster efter at genvinde en titel eller få revanche for et forsmædeligt nederlag ved de seneste mesterskaber.
Om det bliver muligt til august at gennemføre spil med eller uden begrænsninger, afhænger naturligvis af Covid situationen, men alle klubbens medlemmer vil som altid modtage direkte besked via mail.
Indtil videre er følgende planlagt:
Generalforsamling: Tirsdag den 25. maj kl. 19:00 i klublokalet.
Carsten Dahl Petersen
Formand
21. marts 2021
Tro det eller ej!
Foråret er på vej og Covid-19 er på vej ud.
Tør vi så håbe på, at vi snart kan komme til at spille badminton igen? Det trækker jo i os alle efter at komme i gang, når vi nu har set hvor flot, der kan spilles i Birmingham til All England mesterskaberne.
Desværre må vi nok stadig ruste os med tålmodighed, men håbet er lysegrønt ligesom foråret.
Fra onsdag den 9. december 2020 har alle haller i Ballerup Kommune været lukket for idræt, så blot den mulighed, som vi brugte før den 9. december, med maksimalt 10 spillere samlet vil være en god begyndelse på den resterende sæson.
Om det igen bliver muligt at gennemføre spil med eller uden begrænset deltagerantal, er her kort tid før påske endnu ikke afklaret.
Alle klubbens medlemmer vil som altid modtage direkte besked via mail, om hvordan de skal forholde sig, når vi forhåbentlig
snart igen kan spille i Grantoftehallen.
Indtil videre er følgende planlagt:
Klubmesterskaberne for seniorer og veteraner:
Onsdagene den 21. og 28. april.
Generalforsamling:
Tirsdag den 4. maj.
God påske med et forhåbentligt snart gensyn.
Carsten Dahl Petersen
Formand
17. januar 2021
Så blev jul og nytår overstået, og alle vores medlemmer har naturligvis set frem til igen at kunne spille badminton – måske fordi der er kommet lidt for meget på sidebenene fra julens glæder eller måske også fordi man savner det gode samvær i klubben.
Desværre må vi igen ruste os med tålmodighed. Fra og med onsdag den 9. december til og med søndag den 7. februar er og har alle haller I Ballerup kommune været lukket for idræt.
Om det herefter igen bliver muligt at gennemføre spil med eller uden begrænset deltagerantal, er endnu ikke afklaret.
Men alle medlemmer vil som altid modtage direkte besked via mail, om hvordan de skal forholde sig.
Den årlige juleturnering for seniorer og veteraner samt julehyggen for ungdommen blev jo desværre aflyst, men trods alt går det mod lysere tider.
En eller anden form for vaccination kan forhåbentlig betyde, at vi snart igen kan mødes til badmintonspil i Grantoftehallen.
Indtil videre er følgende planlagt:
Bestyrelsesmøde:
Tirsdag den 23. februar.
Klubmesterskaber for seniorer og veteraner:
Onsdagene den 21. og 28. april.
Generalforsamling:
Tirsdag den 4. maj
Carsten Dahl Petersen
Formand
9. december 2020
I august startede en ny badmintonsæson i Grantoften Badminton Klub, med håbet om at den kunne gennemføre uden nedlukninger som i foråret, samt at gennemførelse af vores udsatte generalforsamling var mulig.
Både sæsonstart og generalforsamling blev gennemført som planlagt, men snart opstod der igen problemer forårsaget af Covid-19.
Der har således i over to måneder været spil på banerne med opdeling i grupper med begrænsning af deltagerantallet.
Men der er desværre nye restriktioner.
Fra og med i dag onsdag den 9. december og til og med søndag den 3. januar er alle haller I Ballerup kommune lukket for idræt.
(PS.: Senest ændret 29. december til tidligst den 17. januar 2021)
Om det herefter igen bliver muligt at gennemføre spil med begrænset deltagerantal, er for nuværende uklart.
Vi er glade for, at de vanskelige forhold vi havde i foråret og nu igen her i vinter ikke har betydet, at vi har mistet medlemmer, men ikke mindst er vi glade for, at der stadig er ungdomsspillere, der gerne vil indføres i sportens lyksaligheder under kyndig ledelse af vores ungdomstræner Nicoline med hjælp af Bjarny og Lene.
Vores opgave er nu at fastholde vores medlemmer, selv om der kommer yderligere skærpelser med hensyn til at gennemføre almindeligt spil og turneringskampe i Grantoftehallen.
Det er jo en forudsætning for at holde gang i en lille klub som vores, at der kan gennemføres gode træningstimer og deltagelse i turneringer, men vi satser jo i særdeleshed også på et godt klubliv med fællesarrangementer hvor vores klublokale kan blive samlingspunktet, og det er svært med de nuværende begrænsninger i deltagerantal.
Den årlige juleturnering for seniorer og veteraner med efterfølgende spisning og gløgg og æbleskiver for motionisterne, samt julehygge for ungdommen er vi desværre tvunget til at aflyse i år.
Men trods alt vi ser jo frem mod lysere tider.
Snart bliver dagene længere og lysere og en eller anden form for vaccination kan betyde, at vi igen kan mødes til det ædle badmintonspil uden nogen form for begrænsninger.
Jeg ønsker alle klubbens medlemmer og sponsorer en glædelig jul og et godt nytår.
Carsten Dahl Petersen
Formand
Ved ophold i klublokalet må der kun være 10 personer til stede på samme tid og der skal bæres mundbind, på nær hvis man sidder ned.
Ud over vor information her på hjemmesiden vil vi informere direkte via mail til vore medlemmer og på klubbens Facebook Grantoften Badminton Klub.
Ballerup den 26. oktober
Carsten Dahl Petersen
26. oktober 2020
Regeringen har på et pressemøde 23. oktober 2020
indført nye ekstraordinære tiltag for at forhindre smittespredning af COVID-19.
De nye Covid-!9 regler for badminton i Grantoftehallen er således:
Forsamling på maksimalt 10 personer gælder fra i dag mandag den 26. oktober, dog undtaget ungdomstræningen.
Ovenstående krav til maksimalt 10 personer i hallen får således betydning for både dem der deltager i fællesspillet om onsdagen og for dem der har faste banetimer om torsdagen.
Vi arbejder ihærdigt på at løse problemet med hvordan spillet kan gennemføres i praksis.
Vejledninger fra kommunen og hvordan andre klubber løser opgaven vil indgå i vores beslutninger.
Kravet om mundbind gælder fra torsdag den 29. oktober og skal gennemføres således:
På nær under selve spillet og eventuel senere bad skal der bæres mundbind i hele hallen inklusiv tilstødende lokaler.
19. september 2020
BADMINTON I SKOLEN
Efter en dialog i marts måned med DGI, fik DGI og Grantofteskolen aftalt 3 arrangementsdage ultimo august og primo september måned, hvor først skolens elever i de tre 4. klasser og derefter de to 6. klasser blev undervist.
Det var en super god oplevelse, hvor de ca. 100 børn på alle 3 fredage fik oplevet det at spille badminton.
Den gode oplevelse skyldes ikke mindst DGI`s træner Oskar, som styrede begivenhederne suverænt godt støttet af idrætslærerne Besa og Morten.
Vi er indstillet på at gentage arrangementet til næste år, hvilket også blev støttet af begge idrætslærere. Vi håber på, at det kan lade sig gøre.
Tilbage er der nu at håbe på, at nogle af børnene får lyst til at spille badminton her i Grantoften Badminton Klub, hvor vor super dygtige træner Nicoline – ligesom Oskar under badmintonskolen – veksler sin træning med en blanding af både teknik og leg.
Det skal også være sjovt at spille badminton
3. august 2020
INFORMATION FRA FORMANDEN
Sæsonstart
Så er ferien forbi for de fleste. Det er derfor på tide at tjekke badmintontasken om alt tøj, ketsjere og bolde er på plads til sæsonstarten den 12. august.
Ungdomstræningen starter onsdag den 12. august kl. 16.
Fællesspil for seniorer og veteraner starter onsdag den 12. august kl. 18.
Banetimer starter torsdag den 13. august kl. 18.
Er du allerede medlem, men ønsker at ændre din banetime så mød op i klublokalet onsdag den 12. august kl. 18:30, så vil vi se hvad vi kan gøre for dig.
Nye medlemmer er velkommen i klublokalet mellem kl. 19 og kl. 20, hvor vi vil forsøge at finde spilletider efter deres ønsker.
Badminton i skolen
I samarbejde med DGI gennemfører vi for eleverne på klassetrin 4 og 6 i Grantofteskolen en introduktion til Badminton.
Introduktionen er skemalagt til gennemførelse tre fredage i henholdsvis august og september. Vi håber på denne måde at flere unge i klubbens nærområde vil få smag for dette ædle spil.
Generalforsamling:
Tirsdag den 15. september kl. 19.00 i klublokalet afholdes den udskudte generalforsamling med en dagsorden, der er vist efterfølgende. Der skal bl.a. vælges formand og et bestyrelsesmedlem.
Vi håber at rigtigt mange medlemmer vil finde vej til klublokalet i Grantoftehallen denne aften for at deltage i generalforsamlingen og på denne måde påvirke det arbejde, der udføres i klubben, men også for at få et par hyggelige timer sammen med andre GB ketsjersvingere.
GENERALFORSAMLING 2020
I henhold til klubbens love § 12 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling
i Grantoftehallens klublokale.
Tirsdag den 15. september 2020 klokken 19.00.
For generalforsamlingen gælder følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Kontingent for næste sæson (2020/2021)
6. Valg til bestyrelsen jfr. § 7
7. Valg til ungdoms-, sum- og veteranudvalg
8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelse og spilleudvalg
9. Valg af revisor og revisorsuppleant
10. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Carsten Dahl Petersen
Formand
20. juni 2020
INFORMATION FRA FORMANDEN
Så er det sommer!
Snart er det tid til en velfortjent ferie, men din klub er ikke gået i dvale
I skrivende stund har vi fået genåbnet vor fælles sommertræning om onsdagen i Grantoftehallen – i dette tilfælde onsdag den 17. juni og 24. juni mellem kl. 18.00 – 20.00 inden skolerne selv holder sommerferie.
Spillet foregår efter de krav der er gældende for indendørs aktiviteter. Specielt skal spillerne være opmærksom på, at de skal møde omklædt og der kan ikke gøres brug af badefaciliteterne. Spillet ledes af Ole Hansen, som ansvarlig fra klubbens bestyrelse og der henstilles til at alle anvisninger skal følges.
Generalforsamlingen skulle have været afholdt den 5. maj, men måtte pga. Corona aflyses. Det ser ud til, at generalforsamlingen kan afholdes
tirsdag den 15. september kl. 19:00 i klublokalet.
Indkaldelse til generalforsamlingen vil blive annonceret i et Nyhedsbrev og ved opslag i klublokalet.
En stor opgave for klubben har i mange år været det frivillige arbejde, der er blevet udført i forbindelse med Ballerup Kræmmerfestival i uge 29. Som tidligere annonceret er kræmmerfestivalen blevet aflyst i år.
Alt andet lige vil klubben derfor ikke i sæson 2020 - 2021 få det økonomiske tilskud, der i mange år har tilgodeset alle medlemmer. Vil du være med til at bestemme hvorledes klubben skal drives fremadrettet, så mød op på generalforsamlingen.
Sæson 2020 - 2021 er pt. planlagt til at starte onsdag den 12. august. Er du allerede medlem, men ønsker at ændre din banetime, så mød op kl. 18, så ser vi, hvad der kan gøres for at efterkomme dit ønske. Nye medlemmer kan indmelde sig onsdag den 12. august kl. 19.
Kassereren udsender ultimo juni et informationsbrev med oplysninger om kontingent, spillestart mm.
Otto Sahlgren
En af klubbens gamle ”kæmper” er ikke mere. Fredag den 23. april sov Otto stille ind efter længere tids sygdom. Grantoften Badminton Klub var indtil for få år siden et vigtigt omdrejningspunkt i Ottos liv og vi er mange der ser tilbage på et sportsliv fyldt med gode minder om Otto. Foruden altid at have været socialt engageret i klublivet, så har Otto deltaget som spiller på snart sagt alle typer af klubbens turneringshold, dertil har Otto også være leverandør af både børn og børnebørn til klubben.
Vi sender de bedste tanker til Jytte, Steen, Henrik og Lone med familier.
Æret være Ottos minde.
Carsten Dahl Petersen
Formand
16. april 2020
INFORMATION FRA FORMANDEN
Corona virus:
Alle offentlige fritidstilbud i Ballerup Kommune (herunder aktiviteter i kommunens haller) er tidligere meldt lukket frem til og med 13. april.
Folketingets beslutning om yderligere tiltag mod spredning af Corona betyder, at det nu indtil videre er til og med 10. maj, at Grantoftehallen ikke kan benyttes.
Se også hjemmesiden www.ballerup.dk/corona for yderligere information.
Vi vil naturligvis fortsat holde vores medlemmer orienteret om hvornår almindeligt spil i hallen igen kan foregå.
Vores generalforsamling den 5. maj kan således heller ikke gennemføres som planlagt.
Yderligere information om hvornår generalforsamlingen gennemføres annonceres ved en ny indkaldelse.
Aktiviteter der yderligere er aflyst:
Generalforsamling:
5. maj
På bestyrelsens vegne
Carsten Dahl Petersen
Klubmesterskaberne annonceres ved, at alle medlemmer får en orienterende mail, samt ved et opslag i klublokalet.
Tilmeldingsfristen er sat til den 29. marts.
30. marts 2020
INFORMATION FRA FORMANDEN
Corona virus:
Alle offentlige fritidstilbud i Ballerup Kommune (herunder aktiviteter i kommunens haller) er tidligere meldt lukket frem til og med 27. marts. Folketingets beslutning om yderligere tiltag mod spredning af Corona betyder, at det nu er til og med 13. april, der ikke kan spilles badminton i Grantoftehallen.
Af denne grund har bestyrelsen besluttet, at der i år ikke afholdes klubmesterskaber.
Vi vil naturligvis holde vores medlemmer orienteret om hvornår almindeligt spil i hallen igen kan foregå samt om hvorvidt vores generalforsamling den 5. maj kan gennemføres som planlagt.
Se også hjemmesiden www.ballerup.dk/corona for yderligere information.
Aktiviteter der ar aflyst:
Klubmesterskaberne:
15. og 22. april for seniorer, motionister og veteraner
15./16. og 22./23. april for ungdom
På bestyrelsens vegne
Carsten Dahl Petersen
M A R T S 2020
Corona virus:
Alle offentlige fritidstilbud i Ballerup Kommune (herunder aktiviteter i kommunens haller) er midlertidigt lukket i perioden 12. til 27. marts. Lukninger er som angivet midlertidig, og kan derfor eventuelt forlænges såfremt kommunen skønner det nødvendigt. Vi vil naturligvis holde vores medlemmer orienteret direkte via mail, men vi henviser også til hjemmesiden www.ballerup.dk/corona for yderligere information.
Kommende aktiviteter:
Heldigvis bliver det snart sommer, men inden da skal sæsonen afsluttes med vigtige begivenheder, som vi håber kan gennemføres på trods af Corona virus.
Klubmesterskaberne:
15. og 22. april for seniorer, motionister og veteraner
15./16. og 22./23. april for ungdom
Generalforsamling:
5. maj
Generalforsamlingen tirsdag den 5. maj kl. 19.00 i klublokalet har en dagsorden, hvor der bl.a. skal vælges formand og et bestyrelses-medlem.
Vi håber at rigtigt mange medlemmer vil finde vej til klublokalet i Grantoftehallen denne aften for at deltage i generalforsamlingen og på denne måde påvirke det arbejde, der udføres i klubben, men også for at få et par hyggelige timer sammen med andre GB ketsjersvingere.
Badmintonsæsonen slutter principielt med udgangen af april måned, men vi fortsætter som vanligt med fællesspil for alle medlemmer hver onsdag fra kl. 18.00 til 21.00 frem til og med 24. juni.
Kontingentopkrævningen for sæson 2020/2021 bliver udsendt ultimo juni måned.
Kræmmerfestivalen afholdes sædvanen tro fredag til søndag i uge 29. Takket været en stor indsats af klubbens frivillige var vores klub igen blandt topscorerne, da overskuddet blev uddelt i 2019. Så kan du afse nogle timer til en opgave for klubben og festivalen i uge 29, så meld dig som frivillig her:
https://kraemmerfestival.dk/kontakt/personaletilmelding/
Har du spørgsmål til bestyrelsen, så tag telefonen eller skriv en mail. Se bestyrelsens data her på hjemmesiden.
Carsten Dahl Petersen
Formand