Ungdomsudvalget

BERETNING

UNGDOMSAFDELINGEN

SÆSON 2022 - 2023


Sæsonen startede som planlagt onsdag, den 10. august 2022.

 

De faste ungdomsspillere mødte trofast op fra starten af sæsonen, men det kneb med at få nye og flere til at interessere sig for badminton og få lyst til at være med i klubbens ungdomstræning, selv om vi selvfølgelig i løbet af sæsonen har haft flere kammerater fra skolen til ungdomstræningen men ikke alle har været lige så stabile til at møde op.

 

Vor træner Mark har helt styr på onsdagstræningen, hvor ungdomsspillere både får lov til at opvarme med noget boldleg og efterfølgende fælles- og individuel badmintonspil indtil kl. 18.00.

 

Tidligere har det altid været DGI`s begynderturneringer, som vi har fokuseret på, men lige pludselig er de blevet for "gamle" (o/11 år), således at det er de åbne turneringet, som vi fremover også skal have vore øjne rettet mod.

 

Der var her i foråret ikke mange turneringer med en D-række, som svarer til begyndere/let øvede, hvor de kunne melde sig til - Først nu her i maj måned dukkede, der en turnering op på Amager, som er blevet tilbudt men ingen har endnu tilmeldt sig.

 

Den årlige julejulehygge blev afviklet onsdag, den 7. december, hvor vore ungdomsspillere fik hygget sig på livet løs sammen deres forældre og søskende med æbleskiver, sodavand, brunkager, clementiner og selvfølgelig en lækker slikpose.

 

Og selvfølgelig en enkel kop varm gløgg til forældrene - (I alt var vi ca. 20 hyggelige deltagere).

 

Vore ungdomsspillere fik ved samme lejlighed også prøvet at dyste med deres forældre eller omvendt inde i hallen til stor fornøjelse for begge parter.

  

 Helt igennem igen en super dejlig oplevelse og tak til forældrene for den store opbakning omkring arrangementet.

 

Klubmesterskabet blev i år afviklet onsdag, den 19. april, hvor der blev kæmpet i mange gode og spændende kampe i både single og double, idet der blev spillet i 1 pulje i single og 1 finale i double.

 

I morgen onsdag, den 3. maj vil vi - traditionen tro og efter træningen - hygge os med både vore ungdomsspillere og deres forældre/søskende fra kl. 17.00 - 18.00 og hvor vore ungdomsspillere vil få overrakt medaljer og præmier fra klubmesterskabet.

 

Vi håber selvfølgelig også at se nogle forældre/søskende, som også er indbudt til dette afslutningsarrangement.

 

På ungdomsudvalgets vegne!

Mark, Carsten og Bjarny