Coriolis-effekten

Den franske matematiker Coriolis forklarede først, at Coriolis-effekten påvirker legemer (væsker eller gasser), der er i bevægelse i forhold til den flade (fx jordoverfladen), der roterer under legemet. Derved bliver retningen af væskebevægelse på Jordens overflade er lidt skæv.

Corioliseffekten fremkommer fx ved jordens egenrotation. Når jorden drejer, bevæger et punkt ved Ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne (her ses bort fra jordens bane om solen). Denne bevægelse skaber helt bestemte mønstre på jorden, f.eks. påvirkes vinde og havstrømme.

Hvis jorden ikke roterer, stiger den opvarmede luft ved ækvator op og bevæger sig mod poler. Den kolde luft ved polerne vil synke ned og bevæge sig mod ækvator. Men det virker faktisk komplekst på grund af virkningerne af Jordens rotation.

Coriolis-effekten iagttages i de store oceaner og i atmosfæren. Ofte har man den opfattelse af den roterende bevægelse vandet har ned gennem håndvaskens afløb skyldes coriolis-effekten. Dertil har udseendet af vask eller badekar for stor indflydelse. Så måden den løber ned i afløbet skyldes som hovedregel ikke coriolis-kraften.