Coriolis-effekten
Den franske matematiker Coriolis forklarede først, at Coriolis-effekten påvirker legemer (væsker eller gasser), der er i bevægelse i forhold til den flade (fx jordoverfladen), der roterer under legemet. Derved bliver retningen af væskebevægelse på Jordens overflade er lidt skæv.
Corioliseffekten fremkommer fx ved jordens egenrotation. Når jorden drejer, bevæger et punkt ved Ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne (her ses bort fra jordens bane om solen). Denne bevægelse skaber helt bestemte mønstre på jorden, f.eks. påvirkes vinde og havstrømme.
Coriolis-effekten medfører følgende:
På den nordlige halvkugle bøjer den til højre for bevægelsesretningen.
På den sydlige halvkugle er den bøjet til venstre for bevægelsesretningen.
Corioliskraft er inerti-kraft. Det er ikke en kraft, der faktisk eksisterer. Derfor er der ingen reaktion mod Coriolis-kraften.
På den nordlige halvkugle roterer anticyklonen med uret, og cyklonen roterer mod uret.
Hvis jorden ikke roterer, stiger den opvarmede luft ved ækvator op og bevæger sig mod poler. Den kolde luft ved polerne vil synke ned og bevæge sig mod ækvator. Men det virker faktisk komplekst på grund af virkningerne af Jordens rotation.
Vindbælterne, der omgiver planeten, er organiseret i tre celler på hver halvkugle:
Hadley-cellen
Ferrel-cellen
Polar-cellen.
Disse celler findes på både den nordlige og den sydlige halvkugle. Størstedelen af den atmosfæriske bevægelse sker i Hadley-cellen.
Coriolis-effekten iagttages i de store oceaner og i atmosfæren. Ofte har man den opfattelse af den roterende bevægelse vandet har ned gennem håndvaskens afløb skyldes coriolis-effekten. Dertil har udseendet af vask eller badekar for stor indflydelse. Så måden den løber ned i afløbet skyldes som hovedregel ikke coriolis-kraften.
Her kan du simulere effekten af coriolis-kraften ved at "skyde" en kugle fra nord- eller sydpolen.
Link til simulation: https://javalab.org/en/coriolis_effect_en/